Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet december 2018
Møde den 19. december 2018
Lærer med psykiske gener og følgevirkninger fra cancerforløb blev afskediget
En lærer og inklusionsvejleder med psykiske gener og følgevirkninger efter et cancerforløb blev afskediget fra sin stilling. Forud for afskedigelsen arbejdede læreren uden større sygefravær. Der forelå ikke lægelige oplysninger, der beskrev begrænsninger, herunder en prognose for sygdommen, der indebar, at læreren ville få begrænsninger, der måtte anses at have en lang varighed. Nævnet vurderede, at læreren ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Læreren fik derfor ikke medhold i klagen.
Lærer med psykiske gener og følgevirkninger fra cancerforløb blev afskediget (j.nr 18-39056)
Socialrådgiver bortvist
En socialrådgiver blev bortvist fra sin stilling med henvisning til, at han havde misligholdt sit ansættelsesforhold. Oplysningerne i sagen gav ikke anledning til at formode, at bortvisningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Socialrådgiveren fik derfor ikke medhold i klagen.
Socialrådgiver bortvist (j.nr. 18-55315)
Retningslinjer for påklædning
Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at en virksomheds dresscode stillede krav om ”professional appearance” og ”formal appearance” samt at medarbejderne skulle ”dress accordingly”. Retningslinjerne blev håndhævet således, at mænd skulle bære lukkede sko og lange bukser, mens kvinder kunne vise ben og fødder. De generelle retningslinjer stillede krav til professionel og formel påklædning for både mandlige og kvindelige medarbejdere. Virksomhedens dresscode blev indført som følge af, at virksomheden overgik til at være ejet af en international kapitalfond, hvor internationale kunder og samarbejdspartnere besøgte indklagedes åbne kontorlandskab. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Retningslinjer for påklædning (j.nr. 18-53095)
Forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med ansættelse
En politiassistent fik afslag på ansættelse i en fast stilling, som han bestred midlertidigt. En medarbejder, der havde nået pensionsalderen, blev tilbudt den midlertidige stilling men meddelte, at han ville lade sig pensionere, hvis han blev flyttet. Politiassistenten, der er født i 1969, bestred herefter den midlertidige stilling og søgte siden den faste stilling. To faste stillinger blev besat af to medarbejdere på 60 år eller derover. Politiassistenten havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der ved besættelse af de faste stillinger blev udøvet forskelsbehandling på grund af alder. Arbejdsgiveren havde ikke ved sin generelle begrundelse for udvælgelsen, der ikke var underbygget af andre oplysningerne i sagen, løftet sin bevisbyrde for, at politiassistentens alder ikke indgik i vurderingen af hans ansøgning. Politiassistenten fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med ansættelse (j.nr. 18-48185)
Vikar fik afslag på ansættelse i fast stilling
En kvinde, der var ansat i et vikariat i en virksomhed mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder, fordi hun havde fået afslag på ansættelse i en fast stilling. Kvinden følte sig også chikaneret af virksomhedens ledelse i forbindelse med ansættelsesforløbet. Nævnet vurderede, at der ikke var forhold i sagen, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet forskelsbehandlet på grund af alder. Kvinden fik derfor ikke medhold.
Vikar fik afslag på ansættelse i fast stilling (j.nr. 18-48638)
Job for især yngre medarbejdere
En kvinde havde søgt en opslået stilling som analytiker men fik afslag. Kvinden gjorde gældende, at afslaget skyldtes hendes alder og henviste til, at det fremgik af jobannoncen, at jobbet især var for yngre medarbejdere. Nævnet vurderede, at virksomheden havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af en bestemt alder på grund af indholdet af jobannoncen. Da der ikke var oplysninger i sagen, der i øvrigt tydede på, at kvindens alder var årsag til, at hun ikke kom i betragtning til stillingen, fik hun dog ikke medhold heri.
Job for især yngre medarbejdere (j.nr. 18-32922)
Møde den 6. december 2018
Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun modtog brøkpension og kommunens afgørelser i relation hertil. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap vedrører ikke det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Klagen i relation til kommunens afgørelser vedrørte alene anvendelsen og fortolkningen af regler i lov om social pension eller anden social lovgivning. Ligebehandlingsnævnet kunne på den baggrund ikke behandle klagen.
Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet (j.nr. 18-49732)
Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på at modtage socialpædagogisk støtte til en uddannelse, der ikke berettiger til SU. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap vedrører ikke det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Da klagen alene drejede sig om reglerne i lov om socialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.
Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet (j.nr. 18-63470)
Fitnesscenter kun for kvinder
En mand klagede over, at han ikke kunne træne i et fitnesscenter kun for kvinder og over fitnesscentrets ansættelse af medarbejdere.
Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at fitnesscentret tilbød træning kun for kvinder. På baggrund af oplysningerne om baggrunden herfor var der tale om et initiativ til fremme af ligestilling, der faldt ind under anvendelsesområdet for § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling. Efter denne bestemmelse er det tilladt at etablere hold og undervisning m.v. for det ene køn inden for idræt. Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Trods opfordret hertil redegjorde manden ikke nærmere for baggrunden for sin klage over fitnesscentrets ansættelse af medarbejdere. Efter oplysningerne i klagen og sagens omstændigheder i øvrigt havde manden ikke dokumenteret at have været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor denne del af klagen.
Fitnesscenter kun for kvinder (j.nr. 18-33560)
Fratrædelsesaftale og begrænsning af lang varighed
En økonomi- og IT-chef med gener som følge af en hjernerystelse indgik en fratrædelsesaftale. Indgåelse af fratrædelsesaftalen medførte efter sagens omstændigheder og indholdet af aftalen ikke, at økonomi- og IT-chefen havde fortabt retten til at gøre krav gældende efter forskelsbehandlingsloven. På tidspunktet for indgåelsen af fratrædelsesaftalen havde økonomi- og IT-chefens begrænsning som følge af skaden manifesteret sig i sygefravær, men begrænsningen havde endnu ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Der forelå ikke på tidspunktet for fratrædelsesaftalens indgåelse lægelige oplysninger, der nærmere fastslog den forventede varighed af begrænsningen. Ved undersøgelse af speciallæge knap otte måneder senere var tilstanden i bedring. Økonomi- og IT-chefen havde på den baggrund ikke godtgjort, at hun på tidspunktet for indgåelsen af fratrædelsesaftalen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hun fik derfor ikke medhold i klagen.
Fratrædelsesaftale og begrænsning af lang varighed (j.nr. 18-22409)
Fratrædelsesaftale afskar krav om godtgørelse
En sygeplejerske indgik den 28. juni 2018 en fratrædelsesaftale med en region. Den 7. august 2018 indbragte han en klage til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af alder. Sygeplejersken havde forud for aftalen gjort gældende, at han ønskede at fratræde med udgangen af september 2019, hvor han ville fylde 67 år. Aftalen blev indgået efter ønske fra sygeplejersken, der i forløbet var bistået af sin faglige organisation. Sygeplejersken skulle ifølge aftalen fratræde sin stilling den 30. juni 2019. Regionen imødekom sygeplejerskens ønske om fritstilling fra uge 31 i 2018. Den ene måneds fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven blev konverteret til fritstilling. Omstændighederne omkring fratrædelsesaftalen afskar sygeplejersken fra at rejse krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Fratrædelsesaftale afskar krav om godtgørelse (j.nr. 18-49759)
Tandlæge afskediget under partners graviditet
En mandlig tandlæge, hvis partner var gravid, oplyste, at han var blevet afskediget fra sin stilling dagen efter, at han havde drøftet muligheden for forældreorlov med sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren bestred mandens oplysninger og oplyste, at manden var blevet afskediget på grund af manglende kompetencer. Arbejdsgiveren oplyste i øvrigt, at han havde været bekendt med, at manden skulle være far forud for ansættelsen af manden. Nævnet vurderede, at parternes uenighed om sagens faktum for så vidt angik forløbet omkring afskedigelsen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, kunne nævnet ikke behandle klagen.
Tandlæge afskediget under partners graviditet (j.nr. 18-41036)
Arbejdsgivers adfærd medførte psykiske gener og sygemelding
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og køn i forbindelse med, at hun var blevet afskediget fra sin stilling som lærer. Kvinden havde fået psykiske gener under ansættelsesforholdet og var blevet sygemeldt. På tidspunktet for afskedigelsen havde generne ikke haft en sådan lang varighed, at der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i den del af klagen.
Kvinden havde oplyst, at hun under ansættelsen var blevet udsat for en række krænkelser af seksuel karakter af skolelederen. Kvinden fremlagde skriftlige korrespondancer, som blandt andet indeholdt en besked fra lederen til kvinden med hjerter og et ønske om glædelig Eid. Lederen bestred at have udsat kvinden for sexchikane og redegjorde for baggrunden for beskederne. Da nævnet vurderede, at den fremlagte korrespondance ikke i sig selv gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, var bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer nødvendigt for sagens afgørelse. Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen.
Arbejdsgivers adfærd medførte psykiske gener og sygemelding (j.nr. 2017-6810-45488)
Møde den 5. december 2018
Ingen ansættelsessamtale trods fortrinsadgang
En ansøger til en ledig stilling, som i et ansøgningsskema havde markeret, at hun søgte med fortrinsadgang på grund af handicap, blev ikke indkaldt til ansættelsessamtale. Afklaring af, om arbejdsgiveren på tidspunktet for beslutningen om ikke at indkalde kvinden til samtale var bekendt med, at hun havde fortrinsret, og derfor muligvis havde et handicap i forskelsbehandlingsloven forstand, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, kunne nævnet ikke behandle sagen.
Ingen ansættelsessamtale trods fortrinsadgang (j.nr. 18-22740)
Arbejdet som bestyrelsesformand var uden for arbejdsmarkedet
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med, at hun var fratrådt sin post som bestyrelsesformand i en boligforening. Nævnet vurderede, at der var tale om et forhold uden for arbejdsmarkedet, og at klagen derfor ikke kunne behandles af nævnet. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at posten som bestyrelsesformand var ulønnet, og at der ikke var udarbejdet nogen kontrakt i forbindelse med arbejdet.
Arbejdet som bestyrelsesformand var uden for arbejdsmarkedet (j.nr. 18-39792)
Pædagog med sklerose blev afskediget
En pædagog med dissemineret sklerose blev afskediget fra sin stilling på en skole. Begrundelsen for afskedigelsen var opgavebortfald på inklusionsdelen i forbindelse med besparelse. Pædagogen var beskæftiget som den eneste inklusionspædagog på skolen. Kommunen havde foretaget tilpasning på inklusionsområdet, og budgettet på skolen var blevet tilpasset i forhold hertil for elever, der var ekskluderet. Pædagogen var raskmeldt, da skolens underskud blev præsenteret for skolebestyrelsen, og da det blev besluttet, at besparelsen skulle findes på inklusionsområdet, som besparelsen vedrørte. Nævnet vurderede, at pædagogen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes eventuelle handicap var indgået i kommunens beslutning om at afskedige hende. Pædagogen fik derfor ikke medhold i klagen.
Pædagog med sklerose blev afskediget (j.nr. 18-31043)
Lærer med skånehensyn i form af nedsat tid blev afskediget på grund af nedskæringer
En skole afskedigede fire medarbejdere i en afskedigelsesrunde på grund af skolens trængte økonomi. Tre af de fire medarbejdere var fleksjobansatte. En kvinde, der var ansat i en stilling som lærer på fleksjobvilkår, var blandt de afskedigede medarbejdere. Hun havde gennem flere år blandt andet haft lidelser i bevægeapparatet og havde derfor skånehensyn i form af nedsat tid. Nævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at hun havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af handicap. Derudover vurderede nævnet, at skolen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Samtidig med afskedigelse af kvinden havde skolen søgt en lærer til en lignende stilling på fuld tid, og skolen havde ikke forud for afskedigelsen forsøgt at tilpasse stillingen til kvindens skånehensyn. Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.
Lærer med skånehensyn i form af nedsat tid blev afskediget på grund af nedskæringer (j.nr. 18-8187)
Lærer i fleksjob afskediget
En skole afskedigede fire medarbejdere i en afskedigelsesrunde på grund af skolens trængte økonomi. Tre af de fire medarbejdere var fleksjobansatte. En mand, der var ansat i en stilling som lærer på fleksjobvilkår, var blandt de afskedigede medarbejdere. Han havde gennem en årrække lidt af gener på grund af myelodysplastisk syndrom og havde blandt andet skånehensyn i form af nedsat tid. Nævnet vurderede, at manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at han havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af handicap. Derudover vurderede nævnet, at skolen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Skolen havde ikke redegjort for eller dokumenteret drøftelser og bestræbelser på at iværksætte tilpasningsforanstaltninger, eller i forhold til at omplacere manden til en anden stilling. Manden fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.
Lærer i fleksjob afskediget (j.nr. 18-8176)
Afvist fra fodboldtræning på grund af køn
En pige blev afvist fra fortsat at deltage i fodboldtræning på et U8-hold. Pigen oplyste, at hun havde fået at vide, at hun ikke længere måtte træne, fordi hun er en pige, og at klubben ikke satsede på piger. Klubben, der ikke bestred udtalelsen, havde ikke løftet bevisbyrden for, at pigen ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Pigen fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.
Afvist fra fodboldtræning på grund af køn (j.nr. 18-43164)
Afslag på ansættelse
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en offentlig styrelses rekrutteringsrunde, hvor manden deltog i en rekrutteringsdag og efterfølgende ikke fik ansættelse. Manden gjorde bl.a. gældende, at den offentlige styrelse ikke havde iagttaget ligebehandlingslovens § 1 a. Nævnet er ikke tillagt kompetence til at påse, om offentlige myndigheders pligt efter ligebehandlingsloven § 1 a til at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning er iagttaget. Oplysningerne i sagen gav ikke anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en af de ledige stillinger. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.