Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet oktober 2017
Møde den 12. oktober 2017
En lufthavnsbetjent havde udvist retsfortabende passivitet
En lufthavnsbetjent blev afskediget i juli 2013 på grund af helbredsmæssig utjenstdygtighed. Han havde forinden afskedigelsen pådraget sig to skulderskader og havde været sygemeldt i en længere periode. Han klagede i april 2016 til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap. Efterfølgende udvidede han klagen til også at vedrøre forskelsbehandling på grund af alder. Da lufthavnsbetjenten ikke i perioden mellem afskedigelsen og klagen til nævnet havde henvendt sig til sin arbejdsgiver i anledning af afskedigelsen, herunder med krav efter forskelsbehandlingsloven, havde han udvist retsfortabende passivitet. Betjentens eventuelle krav på godtgørelse var derfor bortfaldet.
En lufthavnsbetjent havde udvist retsfortabende passivitet (J. nr. 2016-6811-51334)
Betaling af præmie for lønsikring under barsel
En kvinde havde tegnet en lønsikring, der dækkede ved ufrivillig arbejdsløshed under forudsætning af, at den forsikrede var uden arbejde på grund af opsigelse, var registreret som arbejdsløs ved et jobcenter, modtog arbejdsløshedsdagpenge, var tilgængelig for arbejdsmarkedet og aktivt søgte arbejde. Der var ifølge forsikringsvilkårene alene præmiefritagelse i perioder, hvor den forsikrede modtog ydelse under forsikringsdækningen. Efter at havde modtaget forsikringsudbetalinger og være fritaget for præmieopkrævning gik kvinden på barsel. Forsikringsudbetalingerne blev standset, og kvinden blev opkrævet forsikringspræmie.
Nævnet vurderede, at forsikringsvilkårenes bestemmelse om præmiebetaling stillede kvinder ringere end mænd ved fravær i forbindelse med barsel. Indklagede havde ikke undersøgt eller overvejet muligheden for præmiefritagelse eller -nedsættelse for forsikringstagere, der i en periode er fraværende fra arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barsel. Samtidig optjente forsikringstagere i en sådan situation ikke anciennitet på grundlag af præmiebetalingen. Kvinden fik medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.
Betaling af præmie for lønsikring under barsel (J. nr. 2016-6810-25244)
Afskedigelse af dagplejer var ikke aldersdiskriminerende
En dagplejer blev indkaldt til en tjenstlig samtale i anledning en forældreklage og fik en advarsel. Året efter blev hun indkaldt til endnu en tjenstlig samtale på grund af en forældreklage. Hun fik efterfølgende en skriftlig advarsel. Hun blev sygemeldt kort efter. Efter en sygeperiode og flere sygefraværssamtaler blev hun afskediget på grund af sygefraværet. Dagplejeren mente, at kommunens behandling og afskedigelse af hende var begrundet i hendes alder. Der var dog ikke noget i de fremlagte oplysninger om forældreklagerne, advarslerne, klagers sygefravær, afskedigelsen eller kommunikationen mellem dagplejeren og kommunen, der tydede på, at alder indgik i kommunens behandling og afskedigelse af hende. De fremlagte oplysninger om aldersfordelingen blandt afskedigede og ansatte dagplejere i kommunen tydede heller ikke på, at dagplejeren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Hun fik derfor ikke medhold.
Afskedigelse af dagplejer var ikke aldersdiskriminerende (J. nr. 2017-6810-17910)
En sagsbehandlers datter havde ikke et handicap
En sagsbehandler i en ejendomsmæglervirksomhed blev afskediget, da hun havde haft meget fravær under sin ansættelse, og da ejendomsmægleren havde behov for en mødestabil medarbejder. Sagsbehandleren havde i flere tilfælde forladt arbejdspladsen for at tage sig af sin datter, der havde fået konstateret social fobi, generaliseret angst, overvejende kompulsiv tilstand og længerevarende depressiv reaktion.
Nævnet vurderede, at datteren ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde vægt på, at datteren, der havde haft længerevarende psykiske gener, var blevet mere udadvendt, social og kunne fungere i skolen frem til et par måneder før afskedigelsen, hvor hun begyndte af få anfald og fik nedsat timeantal i skolen. Nævnet lagde også vægt på, at der på afskedigelsestidspunktet ikke var en prognose for datterens sygdom. Det var derfor ikke godtgjort, at datteren på dette tidspunkt havde haft langvarige begrænsninger i sin funktionsevne. Sagsbehandleren fik derfor ikke medhold i klagen.
En sagsbehandlers datter havde ikke et handicap (J. nr. 2017-6810-14130)
En svømmeklub havde forskellige priser for mænd og kvinder
En mand klagede over, at han skulle betale mere for at gå til svømning på en svømmeklubs mandehold end hans hustru skulle betale for at gå til svømning på klubbens kvindehold. Svømmeklubben oplyste, at klubben havde modtaget satspuljemidler med henblik på at inkludere marginaliserede kvinder, og at klubben havde brugt midlerne til blandt andet at nedsætte kontingentpriserne for alle kvinder på kvindeholdene, uanset om deltagerne var socialt udsatte.
Nævnet vurderede, at formålet med at nedsætte kontingentprisen for kvinder på kvindeholdene var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Det kunne dog ikke lægges til grund, at det var nødvendigt at nedsætte prisen for alle kvinderne, således at mænd, der ønskede at deltage i klubbens mandehold, generelt blev stillet økonomisk ringere. Klubben havde ikke nærmere redegjort for, om målet om at øge socialt udsatte kvinders deltagelse i foreningslivet kunne være opnået på en anden måde. Manden fik derfor medhold i klagen. Efter en samlet vurdering fik han ikke godtgørelse.
En svømmeklub havde forskellige priser for mænd og kvinder (J. nr. 2016-6811-40762)
Møde den 4. oktober 2017
En adjunkt vendte ikke tilbage til en mindre gunstig stilling efter barselsorlov
En adjunkt ansat på gymnasielæreroverenskomst underviste i dansk på A niveau og dansk som andetsprog. På grund af manglende timer i gymnasiet underviste hun også i blandt andet dansk som andetsprog i grundskolen. Da hun genoptog arbejdet efter barselsorlov, var hun fortsat tildelt lektioner i grundskolen og havde færre timer i dansk på A niveau i gymnasieafdelingen. Hendes ansættelsesvilkår var uændrede. Nævnet vurderede, at adjunkten ikke var vendt tilbage til arbejdsvilkår, der var mindre gunstige for hende, da hun var ansat til at varetage dansk og dansk som andetsprog på gymnasielæreroverenskomst, hvilket fortsat var tilfældet efter barslen. Adjunkten fik derfor ikke medhold.
Mand ansøgte bar om fordelskortet ”LADIES”
En mand ansøgte en bar om at få tildelt fordelskortet ”LADIES”. Baren godkendte, at manden fik kortet. Nævnet vurderede, at der ved barens brug af betegnelsen ”LADIES” lå en tilkendegivelse om, at fordelskortet var henvendt til kvinder. Efter en samlet vurdering var det imidlertid nævnets opfattelse, at manden ikke var blevet behandlet ringere end kvinder i ligestillingslovens forstand. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at kortet måtte anses for møntet på begge køn, og at baren havde godkendt, at manden fik kortet.
Mand ansøgte bar om fordelskortet ”LADIES” (J. nr. 2017-6811-29629)
Lovligt at ”flytte” gravid fra Jylland til Sjælland
En Online Manager blev under sin graviditet varslet, at hendes arbejdssted skulle flyttes fra Jylland til Sjælland. Som alternativ til at flytte havde virksomheden tilbudt Online Manageren en anden stilling i Jylland til en noget lavere løn. De varslede ændringer var så væsentlige, at de var at sidestille med en afskedigelse. Det var derfor virksomheden, der skulle bevise, at de ikke ved beslutningen om at varsle Online Manageren havde lagt vægt på hendes graviditet eller forestående orlov.
Virksomheden løftede denne bevisbyrde. Varslingen skete som led i en omstrukturering, hvor virksomhedens hovedkontor blev flyttet fra Jylland til Sjælland. Online Managerens to kolleger i marketingafdelingen blev også berørt af omstruktureringerne, og Online Manageren var den eneste af de tre, der fik et tilbud om at blive omplaceret i stedet for at flytte.
Online Manageren fik derfor ikke medhold i klagen.
Lovligt at ”flytte” gravid fra Jylland til Sjælland (J. nr. 2017-6810-05188)
Afslag på optagelse på løjtnantuddannelse
En mand født i 1964 klagede over, at han havde fået afslag på optagelse på løjtnantuddannelsen begrundet i hans alder. Det fremgår af bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap, at militært personel, der indordnes i rækkefølgen af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, er undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Nævnet vurderede, at manden som ansøger til løjtnantuddannelsen var omfattet af personkredsen i bekendtgørelsen, og at han derfor ikke var omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Manden klagede derudover over, at han havde fået afslag på flere ansøgninger til stillinger i Forsvaret, og at afslagene ligeledes var begrundet i hans alder. Der var ikke i sagen fremlagt oplysninger, som tydede på, at alder havde haft hel eller delvis betydning for afslagene, og nævnet vurderede derfor, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at det var på grund af alder, at han fik afslag på sine ansøgninger. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afslag på optagelse på løjtnantuddannelse (J. nr. 2017-6810-22002)
Afvist i døren til bar
Tre mænd af etnisk tyrkisk oprindelse blev afvist i døren til en bar. Episoden blev optaget med et videokamera. Det fremgik af optagelsen, at afvisningen af gruppen var begrundet med, at mændene ikke havde reserveret et bord. Det fremgik også af optagelsen, at tre gæster af etnisk dansk oprindelse forinden blev lukket ind på baren uden at oplyse om forudgående bordreservation. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans etniske oprindelse var årsagen til, at han blev nægtet adgang til baren. Baren havde trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser.
Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.
Afvist i døren til bar (J. nr. 2017-6811-04787, j. nr. 2017-6811-04785, j. nr. 2017-6811-04786)
Afvist i døren til natklub
Tre mænd af etnisk tyrkisk oprindelse blev afvist i døren til en natklub. Samtalen med dørmanden blev optaget med et videokamera. Det fremgik af optagelsen, at afvisningen af gruppen var begrundet med, at de ikke var på dørmandens liste. Efterfølgende blev tre gæster af etnisk dansk oprindelse lukket ind på natklubben uden at være på listen. Direkte adspurgt oplyste dørmanden, at de i døren foretog en udvælgelse af gæsterne i forhold til de gæster, der allerede befandt sig på natklubben. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans etniske oprindelse var årsagen til, at han blev nægtet adgang til natklubben. Natklubben havde trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser.
Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.
Afvist i døren til natklub (J. nr. 2017-6811-04790, j. nr. 2017-6811-04789, j. nr. 2017-6811-04788)
Afvist i døren til natklub
Tre mænd af etnisk tyrkisk oprindelse blev afvist i døren til en natklub. Samtalen med dørmanden blev optaget med et videokamera. Det fremgik af optagelsen, at afvisningen var begrundet med, at der var tale om en privat klub. Det fremgik også af optagelsen, at tre gæster af etnisk dansk oprindelse efterfølgende blev lukket ind på natklubben uden at være på dørmandens liste. Direkte adspurgt oplyste dørmanden, at klager ikke passede ind i natklubbens klientel. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans etniske oprindelse var årsagen til, at han blev nægtet adgang til natklubben. Natklubben bestred, at afvisningen af klager og hans venner var udtryk for forskelsbehandling. Ejerkredsen var af forskellig etnisk oprindelse, og fotos fra den pågældende dag viste gæster af forskellig etnisk oprindelse. Nævnet vurderede, at afgørelse af sagen burde ske efter bevisførelse, der ikke kunne foretages for nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle sagen.
Afvist i døren til natklub (J. nr. 2017-6811-04784, j. nr. 2017-6811-04782, j. nr. 2017-6811-04783)
En operatør fik væsentligt ændrede ansættelsesvilkår på grund af sin graviditet
En ufaglært operatør var ifølge sin ansættelseskontrakt omfattet af virksomhedens overenskomst, der i forhold til barsel henviste til Industriens Overenskomst. Efter denne overenskomst kunne hun få løn under en del af sin barselsorlov. Da klager oplyste virksomheden om sin graviditet, fik hun at vide, at hun ville modtage dagpenge under sit fravær. Efterfølgende ændrede virksomheden sin overenskomst, så barsel fulgte barselsloven. Ifølge virksomheden havde ingen medarbejder fået løn under barsel.
Nævnet vurderede, at ændringen af barselsvilkårene var så væsentlige, at det måtte sidestilles med en afskedigelse og tilbud om genansættelse. Operatøren havde ikke fortabt retten til at gøre krav gældende, da klagen til Ligebehandlingsnævnet blev indgivet kort efter, at ændringen af barselsvilkårene trådte i kraft. Det var uden betydning, at operatøren valgte fortsat at være ansat på de nye vilkår. Virksomheden havde ikke bevist, at operatørens graviditet ikke var hel eller delvis årsag til de ændrede barselsvilkår.
Møde den 3. oktober 2017
Alder tillagt vægt ved udnævnelsen af beneficerede advokater
Klager, der er født i 1951, fik afslag på sin ansøgning til Justitsministeriet om antagelse som beneficieret advokat ved en byret. Ifølge jobopslaget ville der udover ansøgernes kvalifikationer også blive lagt vægt på deres køn, alder og geografiske spredning. Byretten indstillede til Justitsministeriet, at to yngre ansøgere blev antaget til hvervet under henvisning til deres erfaring og kvalifikationer samt alderssammensætningen blandt retskredsens beneficerede advokater. I afslaget til klager oplyste Justitsministeriet, at afgørelsen var truffet efter en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen blev navnlig ansøgernes erfaring og dygtighed tillagt vægt, ligesom der bl.a. kunne lægges vægt på alder. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling pga. alder. Justitsministeriet havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Alder tillagt vægt ved udnævnelsen af beneficerede advokater (J. nr. 2017-6810-17949)
Gravid kvinde fik afslag på sin ansøgning på grund af forestående barsel
En kvinde søgte en stilling som anklagerfuldmægtig og blev indkaldt til samtale. Hun oplyste i den forbindelse, at hun var højgravid og tæt på at skulle afholde barselsorlov. Kvinden kom ikke i betragtning til stillingen, da anklagemyndigheden havde brug for nye anklagere meget snart og ikke kunne vente på hende. Anklagemyndigheden havde ikke bevist, at kvindens forestående barsel ikke havde betydning for afslaget. Kvinden fik derfor medhold og godtgørelse på 25.000 kr.
Gravid kvinde fik afslag på sin ansøgning på grund af forestående barsel (J. nr. 2017-6810-02364)
Rengøringsassistent i fleksjob afskediget
En kvinde blev efter 7,5 måneds ansættelse som rengøringsassistent i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 7,5 timer afskediget. Nævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Opsigelsen var begrundet i, at det var virksomhedens opfattelse, at kvinden led under arbejdsopgaverne, og at virksomheden stod over for en bygningsudvidelse, der krævede yderligere rengøringsbehov, som virksomheden ikke skønnede, at kvinden helbredsmæssigt kunne påtage sig som opgave. Kvinden havde derved påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Virksomheden var bekendt med, at hun havde et handicap. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde overholdt deres tilpasningsforpligtelse. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde undersøgt mulighederne for at imødekomme kvindens ønske om mere hensigtsmæssige arbejdsredskaber, at virksomheden ikke var indgået i dialog med kvinden herom, og at de ikke havde kontaktet kommunen vedrørende hjælpemidler, selvom kvinden gjorde dem opmærksom på muligheden. Kvinden fik derfor medhold og godtgørelse på 50.000 kr.
Rengøringsassistent i fleksjob afskediget (J. nr. 2017-6810-14144)
Tvivl om arbejdsgivers kendskab til medarbejders graviditet
En kvindelig rengøringsassistent klagede over, at hun var blevet afskediget under sin graviditet. Kort forud for ansættelsesforholdets ophør var der sket virksomhedsoverdragelse af klagers hidtidige arbejdsgiver til den indklagede virksomhed. Klager havde ikke reageret på breve i den anledning, og indklagede meddelte hende derfor, at de betragtede ansættelsesforholdet som ophørt. Ved virksomhedsoverdragelsen havde indklagede modtaget klagers personalemappe, hvoraf det ikke fremgik, at klager var gravid. Klager oplyste under sagen, at hendes arbejdsleder forud for ansættelsesforholdets ophør havde overværet en samtale mellem klager og et vidne, hvor klagers graviditet blev omtalt. Vidnet bekræftede dette. Arbejdslederen afviste derimod, at hun havde overværet samtalen, ligesom indklagede oplyste, at den pågældende ikke længere var klagers arbejdsleder på det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted. Der var således tvivl om, hvorvidt indklagede på tidspunktet omkring ophøret af klagers ansættelsesforhold var bekendt med klagers graviditet. Der var desuden tvivl om, hvorvidt klager havde modtaget indklagedes breve om virksomhedsoverdragelsen. Nævnet vurderede derfor, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Tvivl om arbejdsgivers kendskab til medarbejders graviditet (J. nr. 2017-6810-01172)
Butiksassistent afskediget 3 måneder efter afsluttet orlov
Tre måneder efter at en butiksassistent havde genoptaget arbejdet efter endt barsels- og forældreorlov, blev hun afskediget. Afskedigelsen var begrundet i, at virksomheden gennem de seneste måneder havde oplevet et fald i omsætningen. Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet lagde vægt på virksomhedens oplysninger om manglende omsætning og behov for at reducere i lønudgifterne, og at der ikke var en tidsmæssig sammenhæng mellem kvindens afholdelse af barsels- og forældreorlov og afskedigelsen. Der var som følge heraf ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens oplysninger om, at kvinden var den af de tre medarbejdere, der bedst kunne undværes. Kvinden fik derfor ikke medhold.
Butiksassistent afskediget 3 måneder efter afsluttet orlov (J. nr. 2017-6810-04329)
En mor havde ikke den primære plejeforpligtelse i forhold til sit barn
En regnskabsassistent blev afskediget på grund af fravær. Assistenten gjorde gældende, at fraværet blandt andet skyldtes hendes yngste datter, der havde en væsentligt nedsat intelligenskvotient. Datteren havde et handicap, men nævnet vurderede, at regnskabsassistenten på afskedigelsestidspunktet ikke ydede hovedparten af den pleje, som datteren havde behov for, da datteren ikke boede hjemme, men opholdt sig på en specialefterskole. Regnskabsassistenten var derfor ikke omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven og fik ikke medhold i klagen.
En mor havde ikke den primære plejeforpligtelse i forhold til sit barn (J. nr. 2016-6810-42026)
Afskedigelse af 59-årig leder var ikke aldersdiskrimination
En skole nedlagde tre ud af fire SFO-lederstillinger. De to ældste SFO-ledere på 59 og 60 år blev afskediget, mens den yngste SFO-leder på 38 år blev tilbudt den tilbageværende SFO-lederstilling og den næstyngste leder på 45 år blev tilbudt en nyoprettet afdelingslederstilling. Den 59-årige SFO-leder klagede til Ligebehandlingsnævnet, men påviste ikke faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af alder. Hun fik derfor ikke medhold.
Afskedigelse af 59-årig leder var ikke aldersdiskrimination (J. nr. 2016-6810-54166)
Afskedigelse under graviditet var ikke forskelsbehandling
En gravid produktudviklingsassistent i en smykkevirksomhed blev afskediget som led i en generel reduktion af medarbejderstaben. Smykkevirksomheden havde bevist, at assistenten var den medarbejder, der bedst kunne undværes, da hun ikke besad de kompetencer, som andre medarbejdere havde. Hun fik derfor ikke medhold.
Afskedigelse under graviditet var ikke forskelsbehandling (J. nr. 2016-6810-59018)