Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet november 2017
Møde d. 29. november 2017
Gravid rengøringsmedhjælper måtte ikke deltage i kursus
En gravid rengøringsmedhjælper var foreløbigt sygemeldt på grund af sin graviditet frem til tidspunktet for et tilmeldt AMU-kursus. Den indklagede kommune meddelte kvinden, at hendes deltagelse i kurset måtte udsættes til efter, at hun vendte tilbage fra sin barselsorlov. Når kvinden var uarbejdsdygtig i sin stilling som rengøringsmedhjælper, ville hun ifølge kommunen heller ikke kunne varetage opgaver i forbindelse med kurset. Der forelå ikke oplysninger om, at kvinden ikke ville have genoptaget arbejdet efter sygemeldingen, eller at hun ikke kunne deltage i kurset. Der forelå heller ikke oplysninger om, at kommunen havde forsøgt at undersøge, om kvindens arbejdsduelighed kunne være afklaret inden kursets start. Rengøringsmedhjælperen fik derfor medhold i sin klage og en godtgørelse på 5.000 kr.
Gravid rengøringsmedhjælper måtte ikke deltage i kursus (j. nr. 2017-6810-11597)
Gravid sygeplejerske blev ikke tilbudt fastansættelse eller forlængelse af vikariat
En gravid sygeplejerske i en tidsbegrænset stilling på neonatalafsnittet blev ikke tilbudt fastansættelse eller forlængelse af sit vikariat i forbindelse med opnormering. Kvinden blev ansat i den tidsbegrænsede stilling på samme tid som fire øvrige vikarer. Tre af de fem vikarer blev fastansat ved opnormeringen. Kvinden havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes graviditet havde betydning for, at hun ikke kom i betragtning til en fastansættelse eller et vikariat. Der forelå heller ikke i øvrigt oplysninger, der tydede på, at ligebehandlingsprincippet var blevet krænket. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Blev IT-specialist født i 1952 forskelsbehandlet på grund af alder?
En IT-specialist født i 1952 indbragte en klage over forskelsbehandling på grund af alder. Specialisten oplyste i klagen, at hun skulle oplære en yngre kollega, der siden skulle erstatte hende. Den fremlagte korrespondance mellem specialisten og virksomheden, en advarsel og tilbud til specialisten om en fratrædelsesaftale gav sammen med sagens øvrige oplysninger og efter en samlet vurdering ikke anledning til at formode, at specialisten havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Der var heller ikke noget, der tydede på, at specialistens alder indgik i beslutningen om at lade hende oplære en ny kollega eller om at fratage hende specifikke opgaver. Klager fik derfor ikke medhold.
Blev IT-specialist født i 1952 forskelsbehandlet på grund af alder? (J. nr. 2017-6810-29826)
Stilling nedlagt som følge af fjernsynsprogram
Under barselsorlov blev en afdelingsleder afskediget med begrundelse i, at hendes stilling blev nedlagt i kølvandet på et fjernsynsprogram om virksomheden. Da alle arbejdspladser hos virksomheden var blevet nedlagt som en direkte konsekvens af fjernsynsprogrammet, og da virksomheden syv måneder efter afskedigelsesdatoen blev erklæret konkurs, vurderede Ligebehandlingsnævnet, at afskedigelsen ikke var i strid med Ligebehandlingsloven. Afdelingslederen fik derfor ikke medhold.
Stilling nedlagt som følge af fjernsynsprogram (j. nr. 2017-6810-29735)
Optaget samtale underbyggede ikke aldersdiskrimination
En tjener mente sig afskediget på grund af alder. Tjeneren havde optaget en samtale med sin leder. Samtalen fandt sted efter afskedigelsen. Lederen sagde på et tidspunkt: “I said we are old for this request, for this kind of speed high season”. Lederen havde dog under hele samtalen fastholdt, at afskedigelsen skyldtes, at tjeneren ikke var effektiv nok til at arbejde i højsæsonen. Nævnet vurderede, at samtalen ikke underbyggede, at tjeneren var blevet afskediget på grund af alder. Hun fik derfor ikke medhold.
Optaget samtale underbyggede ikke aldersdiskrimination (j. nr. 2017-6810-25530)
Skyldtes afslag på lejebolig en ansøgers grønlandske oprindelse?
En ejendomsadministration afslog telefonisk at tilbyde en mand af grønlandsk oprindelse en lejebolig. Da manden mente, at det var forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, klagede han til Ligebehandlingsnævnet. Parterne var i sagen uenige om, hvad der var blevet sagt under telefonsamtalen, herunder hvad afslaget telefonisk var blevet begrundet i. Sagen blev derfor afvist på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Skyldtes afslag på lejebolig en ansøgers grønlandske oprindelse? (j. nr. 2017-6811-35710)
Chauffør afskediget under kærestes graviditet
En distributionschauffør blev under sin kærestes graviditet afskediget med henvisning til, at han ikke var egnet til stillingen. Der var omvendt bevisbyrde i sagen. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for, at chaufføren forud for afskedigelsen havde fået påtaler, og virksomheden havde heller ikke nærmere redegjort for eller dokumenteret, at chaufføren var uegnet til stillingen. Chaufføren fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til seks måneders løn.
Chauffør afskediget under kærestes graviditet (j. nr. 2017-6810-22045)
Møde d. 15. november 2017
Studerende med hørehandicap fik ikke lov til at bruge tegnsprogstolk under praktik
En sygeplejerskestuderende fik afslag på at bruge tegnsprogstolk under to praktikperioder som led i sin uddannelse. Hun brugte høreapparat og havde behov for tolk i miljøer med støj. Hun havde derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede, at det var muligt for uddannelsesinstitutionen at stille en tolk til rådighed under praktikforløbene, uden at dette ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt. Afslaget på tolkebistand var derfor udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.
Den sygeplejerskestuderende fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Anden etnisk oprindelse fælles for fire afskedigede
Et bageri ansatte en række medarbejdere i forbindelse med, at de skulle håndtere en større ordre. Kunden annullerede ordren nogle måneder senere, og bageriet måtte derfor igennem en afskedigelsesrunde. Fire medarbejdere, der alle havde en anden etnisk oprindelse end dansk, blev afskediget i ”første bølge”, og en af de fire klagede til Ligebehandlingsnævnet. Der blev dog ikke skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. De fleste af bageriets medarbejdere havde en anden etnisk oprindelse end dansk, og dette var særligt udtalt for den medarbejdergruppe, klageren tilhørte. Der blev derfor ikke givet medhold.
Anden etnisk oprindelse fælles for fire afskedigede (j. nr. 2017-6810-19311)
Bibliotekar var udelukket fra at deltage i pensionsordning
En bibliotekar født i 1952 var udelukket fra at deltage i en pensionsordning under sin ansættelse som afdelingsleder, fordi hun modtog tjenestemandspension fra et tidligere ansættelsesforhold. Nævnet vurderede, at beslutningen herom var uadskilleligt forbundet med bibliotekarens alder. Der var derfor tale om direkte forskelsbehandling på grund af alder.
Klager fik medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 125.000 kr.
Bibliotekar var udelukket fra at deltage i pensionsordning (j. nr. 2017-6810-18171)
Ikke handicappet efter behandling for hidtil uopdaget enzymdefekt
En 64-årig mand fik afslag på sin ansøgning til en stilling som økonomikonsulent i en kommune. Han mente, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap og alder. Manden havde tidligere haft betydelige neurologiske og psykiske gener som følge af blandt andet en uopdaget medfødt enzymdefekt. Efter iværksættelse af relevant behandling var mange af hans gener dog forsvundet, og nu havde han alene nedsat bevægelighed i nakken, hvilket ikke påvirkede hans daglige arbejde. Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke på ansøgningstidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Der var heller ikke noget, der tydede på, at alder var indgået i vurderingen af hans ansøgning.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Ikke handicappet efter behandling for hidtil uopdaget enzymdefekt (j. nr. 2017-6810-22035)
Indgåelse af fratrædelsesaftale
En sagsbehandler var ansat i en tidsbegrænset stilling hos en kommune. Sagsbehandleren, hans faglige organisation og kommunen indgik en fratrædelsesaftale. Da sagsbehandleren mente, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, klagede han til Ligebehandlingsnævnet. Sagsbehandleren fik ikke medhold i klagen, idet nævnet lagde til grund, at fratrædelsesaftalen blev indgået af grunde, der kunne tilregnes klager, og der ikke i sagen var oplysninger, som tydede på, at ophøret af ansættelsesforholdet var udtryk for repressalier begrundet i hans eventuelle handicap.
Indgåelse af fratrædelsesaftale (j. nr. 2017-6810-04323)
Pædagog udsat for forskelsbehandling på grund af handicap
En pædagog med et handicap blev afskediget fra sin stilling i en daginstitution i en kommune, idet hendes hyppige sygefravær var uforeneligt med daginstitutionens drift. Pædagogen var bevilget en § 56-aftale, personlig assistance og hjælpemidler. I løbet af ansættelsen blev der af helbredsmæssige årsager indgået en senioraftale. Sagen for nævnet vedrørte navnlig spørgsmålet om hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Kommunen anførte, at adskillige tilpasningstiltag havde været iagttaget, men at pædagogens sygefravær fortsatte med at være højt og hyppigt. På afskedigelsestidspunktet var pædagogen beskæftiget 30 timer ugentligt fordelt på alle hverdagene. I to år op til afskedigelsestidspunktet havde hun haft 26 sygefraværsdage årligt. Pædagogens fravær var ikke så meget højere end det gennemsnitlige fravær i kommunen, at pædagogen ikke kunne anses for at kunne udføre de væsentligste funktioner i arbejdsforholdet. Kommunen havde derfor ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at en fortsat ansættelse af pædagogen ville være forbundet med en uforholdsmæssig stor byrde.
Pædagogen fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse svarende til cirka ni måneders løn.
Pædagog udsat for forskelsbehandling på grund af handicap (j. nr. 2017-6810-27620)
65-årig kunne ikke få udbetalt særlig fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag
En mand født i 1952 blev afskediget fra sin stilling som assistent i et pensionsselskab som led i en større afskedigelsesrunde. Der var en vis aldersspredning blandt de afskedigede medarbejdere, og flere af de tilbageværende medarbejdere var over 60 år. Der var derfor ikke noget, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen. Overenskomsten indeholdt aldersdifferentierede regler om udbetaling af en særlig fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag. Da klager på fratrædelsestidspunktet var fyldt 65 år, havde han efter overenskomsten ikke ret til udbetaling af ydelserne. Nævnet vurderede, at reglerne var objektivt og rimeligt begrundet i hensynet til at mildne overgangen til anden beskæftigelse for medarbejdere, der havde været ansat i en længere årrække, ligesom medarbejdere i folkepensionsalderen var sikret et andet forsørgelsesgrundlag. Imidlertid gik reglerne ud over det hensigtsmæssige og nødvendige, da de betød, at klager mistede en betydelig økonomisk ydelse og et væsentligt bidrag til sin pensionsordning, som ville medføre et væsentligt indtægtstab på længere sigt.
Han fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 250.000 kr.
Lovligt at give mænd ”dobbelt op”?
En kvinde klagede over, at en analysevirksomhed har et særligt forbrugerpanel for mænd mellem 18 og 34 år, der får ”dobbelt op” for point. Pointene kan veksles til gavekort. Analysevirksomheden mente, at ordningen hørte under undtagelsesbestemmelsen i ligestillingslovens § 3 a, hvorefter loven ikke er til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Det var nævnet ikke enig i. Kvinden, der selv havde deltaget i analysevirksomhedens undersøgelser, fik medhold og en godtgørelse på 2.500 kroner.
Lovligt at give mænd ”dobbelt op”? (J. nr. 2017-6810-22044)
Møde d. 1. november 2017
Gravid arkitekt afskediget i prøveperioden
Efter 2,5 måneds ansættelse blev en gravid arkitekt afskediget. Hun havde 14 dage før
afskedigelsesdatoen oplyst sin arbejdsgiver om graviditeten, og tre dage før datoen havde hun sygemeldt sig graviditetsbetinget. Afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Nævnet lagde vægt på den tidsmæssige sammenhæng, og at virksomheden ikke havde dokumenteret, at de forud for afskedigelsen havde tilkendegivet over for arkitekten, at hun ikke varetog sin stilling på tilfredsstillende vis. Arkitekten fik medhold og en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Gravid arkitekt afskediget i prøveperioden (j. nr. 2016-6810-52830)
Tilpasningsforpligtelsen tilsidesat, da skole afskedigede hørehandicappet
En lærer havde som følge af tinnitus og lydoverfølsom hørelse et handicap. Han havde skånehensyn over for uro/støj og blandt andet udfordringer ved at undervise i sløjd og i større klasser. Læreren var sygemeldt fra september 2015 til februar 2016, og der var i perioden en dialog mellem læreren og skolen om tilbagevenden til arbejdet og optrapning af arbejdstid. Omkring tre måneder efter, at læreren var vendt tilbage til sit arbejde på fuld tid, blev han indkaldt til en tjenstlig samtale. Skolen var ikke var tilfreds med lærerens arbejde, og ét af de fire punkter, der blev drøftet, havde relation til hørehandicappet. Læreren blev efter den tjenstlige samtale sygemeldt på ny, og ved et lægebesøg nogle dage efter oplyste han, at han ikke kunne klare arbejdet med de krav, der nu blev stillet. Nogle måneder senere blev han afskediget. Skolen havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse. Klager fik medhold og en godtgørelse, der svarede til 9 måneders løn.
Tilpasningsforpligtelsen tilsidesat, da skole afskedigede hørehandicappet (j. nr. 2016-6810-62084)
Formidling af annoncering efter en kvindelig lejer
En hjemmesides formidling af annoncering efter en kvindelig lejer var i strid med ligestillingsloven.
En mandlig klager, der var aktivt søgende efter en lejebolig, fik medhold i sin klage over hjemmesiden. Der var ikke grundlag for at tilkende en godtgørelse, idet hjemmesiden som formidler ikke havde givet manden afslag på at leje boligen.
Formidling af annoncering efter en kvindelig lejer (j. nr. 2017-6811-2201)
Socialrådgiver med håndledsskade
En socialrådgiver med en håndledsskade blev afskediget på grund af driftsmæssige uhensigtsmæssigheder som følge af fravær omkring to måneder efter, at hun var blevet fuldtidssygemeldt. Begrænsningen måtte på baggrund af en prognose anses for at have lang varighed. Det var uafklaret, om socialrådgiveren, såfremt hun fik stillet hjælpemidler til rådighed, ville kunne varetage arbejdet som socialrådgiver. Den indklagede kommune havde ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt eller afprøvet mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, inden afskedigelsen. Det var heller ikke dokumenteret, at det ville være en uforholdsmæssig stor byrde, hvis kommunen i stedet for at afskedige socialrådgiveren skulle have ansat en medarbejder på deltid. Kommunen havde ikke løftet bevisbyrden for, at de i tilstrækkeligt omfang havde afklaret, om det med hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger ville være muligt at fastholde socialrådgiveren i fortsat beskæftigelse.
Socialrådgiveren fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse.
Socialrådgiver med håndledsskade (j. nr. 2017-6810-01166)
En mand blev ikke forskelsbehandlet i forbindelse med samværssag
En mand klagede over, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Statsforvaltningens behandling af hans samværssag. Manden og moderen til hans to børn havde fælles forældremyndighed, men havde brug for Statsforvaltningens hjælp til at fastsætte samværet. En børnesagkyndig havde vurderet, at den nuværende ordning, hvor børnene var mest hos moderen, skulle fortsætte uændret af hensyn til børnene. Manden søgte efterfølgende om en ændret ordning i forhold til sin søn. Statsforvaltningen traf afgørelse om, at samværsordningen ikke skulle ændres, da dette efter en samlet vurdering var bedst for sønnen. Nævnet vurderede, at det ikke i de fremlagte oplysninger var underbygget, at manden var blevet stillet ringere eller anderledes på grund af sit køn. Han havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder og fik ikke medhold.
En mand blev ikke forskelsbehandlet i forbindelse med samværssag (j. nr. 2017-6811-18801)
Afskediget efter kort sygemelding
En handicappet mand i fleksjob med ryg- og nakkeskade blev afskediget under to måneder efter, at han var blevet sygemeldt. Nævnet vurderede, at virksomheden havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse. Klager fik medhold og en godtgørelse, der svarede til 9 måneders løn inklusiv fleksløntilskud.
Afskediget efter kort sygemelding (j. nr. 2017-6810-00442)
Bortvist efter sexchikane
En kvinde beskrev, at hun havde været udsat for sexchikane begået af en kollega. Forholdene var ikke nærmere dokumenteret. Den indklagede virksomhed oplyste, at de først blev bekendt hermed ved kvindens beskrivelse og oplysning om årsag til sin sygemelding. Nævnet kunne på baggrund af det beskrevne ikke afgøre, om kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det var således nødvendigt med bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kan foregå ved nævnet.
En uge efter, at kvinden havde oplyst virksomheden om årsagen til sin sygemelding, blev hun bortvist. Bortvisningen var begrundet med, at kvinden væsentligt havde misligholdt ansættelsesaftalen ved at have udført lønnet beskæftigelse ved siden af sin ansættelse og anvendt arbejdstiden til opgaver relateret til bierhvervet. Virksomheden havde fået kendskab hertil, mens kvinden var sygemeldt. Også afgørelsen af denne del krævede bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kan foregå ved nævnet.