Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet maj 2017
Møde den 9. maj 2017
Nævnet kunne ikke behandle klage over udsættelse af lejebolig og afslag på økonomisk støtte til meritlæreruddannelse
En mand født i 1952 klagede over, at en kommune havde givet ham afslag på økonomisk støtte til at gennemføre uddannelsen som meritlærer. Han mente, at dette var udtryk for forskelsbehandling på grund af hans alder og sociale oprindelse. Manden klagede også over forskelsbehandling på grund af social oprindelse i forbindelse med behandlingen af en sag, hvor han blev udsat fra sin lejebolig. Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse om afslag på økonomisk støtte til gennemførelse af en uddannelse ikke havde en sådan relation til beskæftigelse, at forholdet var omfattet af forskelsbehandlingsloven. Heller ikke spørgsmålet om behandlingen af en sag om udsættelse fra en lejebolig var omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afskedigelse af kvindelig tandlæge født i 1960
En kvindelig tandlæge født i 1960 blev varslet om ændring af hendes ansættelses- og lønvilkår. Hun accepterede ikke ændringen og blev afskediget. Tandlægen mente, at hun i forbindelse med afskedigelsen var blevet forskelsbehandlet på grund af alder og køn. Nævnet vurderede, at tandlægen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at køn og alder havde haft betydning i forbindelse med varslingen af de ændrede ansættelses- og lønvilkår og den efterfølgende afskedigelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at varslingen skete som følge af tandlægeklinikkens negative resultat for regnskabsåret 2014/2015.
Klager fik derfor ikke medhold.
Afskedigelse af kvindelig tandlæge født i 1960 (J. nr. 2016-6810-23376)
Afskediget efter fædreorlov
En trainee hos en ejendomsmægler blev afskediget dagen efter, at han var vendt tilbage til arbejdet efter fædreorlov. Han var omfattet af den omvendte bevisbyrde, da han blev afskediget inden udløbet af varslingsperioden på 8 uger efter fødslen, og inden han havde tilkendegivet, om han ønskede at holde forældreorlov. Virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afholdelsen af fædreorlov og et eventuelt ønske om at holde forældreorlov ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige klager, men i utilfredshed med klagers arbejde.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Afskediget efter fædreorlov (J. nr. 2016-6810-55186)
Kvinde afskediget efter, at hun oplyste om sin graviditet
En salgsansvarlig blev afskediget som følge af en omstrukturering, hvorved hendes stilling blev nedlagt. Virksomheden var på daværende tidspunkt bekendt med, at kvinden var gravid. Virksomheden havde ikke dokumenteret, at virksomheden ikke kunne have opnået den nødvendige besparelse på anden vis, eller at det var nødvendigt, at omstruktureringen skulle ske netop på det tidspunkt, hvor der var forløbet ca. halvanden måned efter, at virksomheden var blevet bekendt med graviditeten.
Den salgsansvarlige fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til ni måneders løn.
Kvinde afskediget efter, at hun oplyste om sin graviditet (J. nr. 2016-6810-35856)
Fik forkortet sit opsigelsesvarsel pga. krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven
En CRM-konsulent blev afskediget tre måneder efter, at han havde oplyst sin arbejdsgiver om, at han skulle være far. Allerede inden, at klager havde oplyst om familieforøgelsen, havde indklagede rejst tvivl om, hvorvidt klager havde de nødvendige kompetencer til at bestride sin stilling som CRM-konsulent. Forud for afskedigelsen havde indklagede flere gange forsøgt at omplacere ham til andre stillinger inden for virksomheden. Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i klagers kommende fædre- og forældreorlov. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. Nævnet vurderede dog, at klager havde været udsat for repressalier efter ligebehandlingsloven, idet indklagede forkortede hans opsigelsesvarsel fra fem til tre måneder, fordi han efter afskedigelsen fremsatte krav om ligebehandling og godtgørelse.
Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse for repressalier på 105.000 kr.
Gravid indkøber afskediget
En kvindelig indkøber blev afskediget få dage efter, at hun havde oplyst sin arbejdsgiver om, at hun var gravid. Som følge af virksomhedens økonomiske problemer skulle klagers afdeling afvikles, og hendes stilling blev derfor nedlagt. Udover klager blev afdelingens syv øvrige medarbejdere også afskediget. På opsigelsestidspunktet var der ikke relevante ledige stillinger, som klager kunne være blevet omplaceret til. Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet. Kort efter afskedigelsesrunden genansatte indklagede de to andre medarbejdere i klagers afdeling, som udover hende havde haft opgaver med indkøb. Hun havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes graviditet helt eller delvist var årsag til, at hun ikke blev genansat. Imidlertid havde indklagede godtgjort, at de ansattes kompetencer og opnåede resultater var afgørende for valget af, hvilke medarbejdere der skulle tilbydes genansættelse.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Gravid indkøber afskediget (J. nr. 2016-6810-52823)
Møde den 24. maj 2017 (1)
Var et sygt barn og graviditet årsag til afskedigelse?
En havneassistent blev afskediget under sin kærestes graviditet. Havneassistenten havde inden afskedigelsen desuden ønsket orlov for at passe sit ældste barn, der har en immundefekt. Begrundelsen for afskedigelsen var ifølge arbejdsgiveren samarbejdsvanskeligheder, uretmæssig brug af stillingen til opnåelse af private økonomiske fordele samt et meget ustabilt fremmøde. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at en afgørelse af sagen kræver bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for nævnet, men som må ske ved domstolene. Der var blandt andet tvivl om omfanget og karakteren af de forhold, der ifølge arbejdsgiveren var årsag til opsigelsen.
Var et sygt barn og graviditet årsag til afskedigelse? (J. nr. 2016-6810-14234)
Var en afskedigelse dagen efter endt forældreorlov ulovlig?
På dagen, hvor en kvinde genoptog sit arbejde på et patentbureau efter endt afholdelse af forældreorlov, blev hun afskediget. Da nævnet vurderede, at beslutningen om afskedigelsen måtte have fundet sted, mens kvinden havde forældreorlov, var det patentbureauet, der skulle bevise, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i kvindens graviditet, barsels- og forældreorlov. Parterne var uenige om en række væsentlige forhold af afgørende betydning for afgørelsen af, om afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Da disse spørgsmål kun kunne afklares under mundtlige parts- og vidneforklaringer, kunne nævnet ikke behandle denne del af klagen. Klagen vedrørte også, at patentbureauet ikke havde holdt medarbejdersamtale med kvinden under hendes orlov, selvom tidspunktet for samtalen fremgik af ansættelseskontrakten. Kvinden fik medhold i denne del af klagen, og hun fik tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.
Var en afskedigelse dagen efter endt forældreorlov ulovlig? (J. nr. 2016-6811-38259)
Lærer afskediget under forældreorlov
En lærer på en mindre skole blev afskediget under en tre måneders forældreorlov. Læreren havde været ansat i lidt over et år, da han blev afskediget. Skolen havde oplyst, at læreren på grund af sit fravær, der blandt andet var begrundet i forældreorlov, ikke havde udviklet et tæt samarbejde med kolleger og elever. Skolen havde ikke løftet bevisbyrden for, at orloven ikke indgik i beslutningen om at afskedige læreren.
Læreren fik medhold og en godtgørelse, der svarede til 9 måneders løn.
Lærer afskediget under forældreorlov (J. nr. 2016-6810-31181)
Afskedigelse af pædagog født i 1948
En pædagog født i 1948 blev afskediget som led i en afskedigelsesrunde, hvor der i alt blev afskediget 17 ud af 156 medarbejdere på en institution. En oversigt over medarbejdernes alder sammenholdt med alderen på de opsagte medarbejdere viste en svag, men ikke signifikant overvægt af ældre medarbejdere blandt de afskedigede. Pædagogen havde ikke i sagen oplyst forhold, som tydede på, at der ved udvælgelsen af ham, var blevet lagt vægt på hans alder.
Pædagogen fik ikke medhold i sin klage.
Afskedigelse af pædagog født i 1948 (J. nr. 2016-6810-13449)
Advokatfuldmægtig havde udvist retsfortabende passivitet
En advokatfuldmægtig blev bedt om at fratræde sin stilling efter, at han havde haft et epilepsianfald på arbejdet. I forbindelse med fratrædelsen havde advokatfuldmægtigen og advokatfirmaet indgået en aftale om en ekstra måneds løn. Samtidig havde advokatfuldmægtigen givet udtryk for, at han var i tvivl, om han ville foretage sig yderligere i relation til grundlaget for afskedigelsen. Mere end et år senere indgav han klage til Ligebehandlingsnævnet over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Advokatfuldmægtigen havde efter en samlet vurdering udvist retsfortabende passivitet, og hans eventuelle krav på godtgørelse var derfor bortfaldet.
Advokatfuldmægtig havde udvist retsfortabende passivitet (J. nr. 2016-6810-50614)
Kvinde med udenlandsk klingende mellemnavne blacklistet fra hotline
En kvinde med en række udenlandsk klingende mellemnavne klagede over, at hun var blevet blacklistet fra en juridisk hotline. Der var ikke oplysninger, der tydede på, at blacklistningen havde sammenhæng med hendes race eller etniske oprindelse.
Hun fik derfor ikke medhold.
Kvinde med udenlandsk klingende mellemnavne blacklistet fra hotline (J. nr. 2016-6811-48089)
Timelærer fik ikke forlænget tidsbegrænset ansættelse
Der var ikke oplysninger, der understøttede, at en mandlig timelærer født i 1947 og af etnisk dansk oprindelse ikke fik forlænget sit ansættelsesforhold på grund af køn, alder eller etnisk oprindelse. Der var heller ikke oplysninger, der tydede på, at læreren havde været udsat for lønmæssig forskelsbehandling. Læreren fik derfor ikke medhold sin klage.
Timelærer fik ikke forlænget tidsbegrænset ansættelse (J. nr. 2016-6810-37775)
Klager over nabostøj afvist
En beboer på et kollegie klagede over, at kollegiets inspektør afviste at behandle hans klager over nabostøj. Beboeren mente, at inspektørens manglende reaktion skyldtes klagers etniske oprindelse. Indklagede oplyste, at inspektøren havde henvist klager til i stedet at rette henvendelse til beboerrådet som rette klageinstans. Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klager over nabostøj afvist (J. nr. 2016-6811-16543)
Møde den 24. maj 2017 (2)
Orlovsbestemmelser i en studieordning var ikke ulovlige
Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at det fremgik af en studieordning, at der kun kunne gives studerende orlov for et helt år. Efter SU-reglerne tildeles en far seks måneders fødselsklip, mens en mor tildeles 12 måneders fødselsklip. Studieordningen indeholdt enslydende bestemmer om orlov for en mor og en far, men da bestemmelserne kan stille det ene køn ringere på grund af SU-reglerne om fødselsklip, havde en nybagt far påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der kunne være udøvet indirekte forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at orlovsbestemmelserne var objektivt begrundet i et sagligt forhold, idet orlovsbestemmelserne var fastsat ud fra den måde, hvorpå uddannelsen var organiseret. Det blev samtidig vurderet, at orlovsbestemmelserne ikke gik ud over, hvad der måtte anses for hensigtsmæssige og nødvendige for at opnå de saglige formål, der begrundede bestemmelserne.
Klager fik derfor ikke medhold.
Orlovsbestemmelser i en studieordning var ikke ulovlige (J. nr. 2015-6811-42838)
En pilot blev forskelsbehandlet på grund af alder
En pilot blev sygemeldt på grund af en kræftsygdom og blev indstillet til varigt certifikattab. Han modtog i den forbindelse et erstatningsbeløb, der var afhængig af hans alder på tidspunktet for sygemeldingen. Han var da 44 år gammel. Hvis han havde været mellem 45 og 49 år, ville han have modtaget en højere forsikringssum. Aldersgradueringen fremgik af en forsikringsordning, der var gældende for perioden juli 2012-marts 2013.
Nævnet vurderede, at forsikringsordningen ikke var omfattet af undtagelsen til forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingslovens § 6 a. Ordningen var heller ikke omfattet af lovens § 5 a, stk. 3. Forsikringsordningen var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, men det var ikke hensigtsmæssigt og nødvendigt at fastsætte en aldersgraduering, der medførte, at piloter i alderen 45 til 49 år blev stillet økonomisk markant bedre end piloter under 45 år. Piloten fik derfor medhold og en godtgørelse på 400.000 kr. Ved fastsættelse af godtgørelsen lagde nævnet vægt på, at der forelå undskyldende omstændigheder, da ordningen og aldersgradueringen deri var en del af den gældende overenskomst indgået mellem flyselskabet og Dansk Pilotforening.
En pilot blev forskelsbehandlet på grund af alder (J. nr. 2015-6810-42212)
Formandsafgørelser maj 2017
Mand var ikke direkte berørt af en swingerklubs prisforskelle
En mand klagede over, at en swingerklub havde forskellige priser for mænd og kvinder. Efter de foreliggende oplysninger havde manden ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mand var ikke direkte berørt af en swingerklubs prisforskelle (J. nr. 2016-6811-59919)
Kvinde havde ingen retlig interesse i Kongehusets tildeling af titler
En kvinde mente, at Kongehuset diskriminerer på grund af køn ved tildeling af titler til medlemmer af Kongehuset. Efter de foreliggende oplysninger havde kvinden ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand. Ligebehandlingsnævnet tog i sagen ikke stilling til, om nævnet i øvrigt havde kompetence til at behandle klagen.
Kvinde havde ingen retlig interesse i Kongehusets tildeling af titler (J. nr. 2017-6811-22038)
En mand havde ikke retlig interesse i et politisk partis forbud mod mandlige talere
En mand klagede over, at et politisk parti havde valgt at forbyde mandlige talere og oplægsholdere. Ligebehandlingsnævnet havde opfordret manden til nærmere at redegøre for sin klage og for, hvordan den påståede forskelsbehandling berørte ham. Manden svarede ikke på nævnets henvendelser, og nævnet vurderede, at manden ikke havde dokumenteret, at han havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en retlig interesse i sagen. Nævnet havde ikke derved taget stilling til, om den påståede forskelsbehandling var omfattet af ligestillingsloven. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
En mand havde ikke retlig interesse i, at et firma søgte en kvindelig rengøringsassistent
En mand klagede over, at en virksomhed i et jobopslag søgte en kvinde til en stilling som rengøringsassistent. På trods af henvendelser fra nævnet havde han ikke redegjort nærmere for baggrunden for sin klage. Efter de foreliggende oplysninger havde klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.