Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet juni 2017
Møde den 7. juni 2017
Funktionsnedsættelsens varighed på afskedigelsestidspunkt
En mand blev i sin bil påkørt bagfra den 8. juli 2015, og han havde herefter ryggener. Han blev afskediget den 14. december 2015. På tidspunktet for afskedigelsen havde han været sygemeldt, først på deltid og dernæst på fuld tid, i ca. fem måneder. På baggrund af de lægelige oplysninger vurderede Ligebehandlingsnævnet, at han på tidspunktet for afskedigelsen havde en funktionsnedsættelse på grund af sine ryggener, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, men at begrænsningen ikke på tidspunktet for afskedigelsen havde været af lang varighed. Der var ikke ud fra de lægelige oplysninger på afskedigelsestidspunktet grundlag for at fastslå, at prognosen for sygdommen indebar, at begrænsningen måtte anses for at blive af lang varighed.
Manden havde på afskedigelsestidspunktet derfor ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og han fik ikke medhold i klagen.
Funktionsnedsættelsens varighed på afskedigelsestidspunkt (J. nr. 2016-6810-37780)
Erhvervsassurandør var ikke kompetent, egnet og disponibel
Ee rhvervsassurandør fik i november 2014 en diskusprolaps i lænderyggen. Han blev opereret i foråret 2015, og i september samme år blev han afskediget med henvisning til, at hans langvarige sygefravær ikke var foreneligt med virksomhedens drift. På afskedigelsestidspunktet kunne erhvervsassurandøren arbejde tre timer dagligt. Han havde ikke haft god effekt af operationen, og han skulle udredes yderligere. Der kunne ikke gives en prognose for sygdommen. Nævnet vurderede, at erhvervsassurandøren havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Spørgsmålet om arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse blev afgjort ved dissens. To medlemmer vurderede, at uanset at virksomheden ikke undersøgte mulighederne for arbejde på nedsat tid, var erhvervsassurandøren på afskedigelsestidspunktet ikke kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling, og at dette ikke ville ændre sig inden for rimelig tid. Virksomheden havde derfor ikke pligt til at afvente yderligere afklaring af hans helbredstilstand, inden de skred til afskedigelse.
Et medlem vurderede, at virksomheden ikke havde levet op til sin tilpasningsforpligtelse, idet de ikke havde undersøgt muligheden for arbejde på nedsat tid. Det var ikke sagligt, at virksomheden anså det for upraktisk at have en medarbejder på nedsat tid.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. Erhvervsassurandøren fik derfor ikke medhold i klagen.
Erhvervsassurandør var ikke kompetent, egnet og disponibel (J. nr. 2016-6810-22144)
Ordblind kundesupporter afskediget
En ordblind kundesupporter blev afskediget med henvisning til sin performance og adfærd. Ordblindheden medførte udfordringer særligt i forhold til skriftlige arbejdsopgaver. Kundesupporteren anvendte ikke under sin knap seks årige ansættelse særlige hjælpemidler for at kunne udføre sit arbejde. Der var således ikke beskrevet særlige begrænsninger i kundesupporterens mulighed for at varetage sit arbejde, og det eventuelle handicap havde ikke været genstand for nærmere drøftelse under ansættelsen. Begrundelsen for opsigelsen fremtrådte i øvrigt saglig.
Kvinde afskediget under graviditet
En rumænsk kvinde, der var ansat som praktikant ved et landbrug, blev afskediget under sin graviditet. I afskedigelsesbrevet havde indklagede henvist til økonomiske årsager. En erklæring fra indklagedes rådgiver om virksomhedens økonomiske situation var ikke tilstrækkelig til, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i graviditeten. Kvinden fik derfor medhold og godtgørelse på 80.000 kr.
Kvinde afskediget under graviditet (J. nr. 2016-6810-40331)
Oplyste arbejdsgiver om sin graviditet og blev afskediget
En kvindelig trainee hos en ejendomsmægler blev opsagt få timer efter, at hun havde oplyst sin arbejdsgiver, at hun var gravid. Opsigelsen, som blev fremsendt med e-mail, var dateret dagen inden. Opsigelsen var blandt andet begrundet i modtagne kundeklager over hendes arbejde. Da opsigelsen blev sendt i umiddelbar forlængelse af oplysningen om hendes graviditet, havde indklagede – uanset opsigelsens datering – ikke godtgjort, at graviditeten ikke var en medvirkende årsag til opsigelsen. Indklagede havde i øvrigt ikke under sagen fremlagt dokumentation for, at de havde modtaget kundeklager over hendes arbejde.
Gravid kvinde afskediget efter knap 3 måneders ansættelse
En virksomhed havde ikke løftet bevisbyrden for, at graviditet ikke havde haft betydning ved afskedigelsen af en kvinde efter knap 3 måneders ansættelse. Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem, at kvinden oplyste om sin graviditet og afskedigelsen, og at der ikke i den skriftlige opsigelse var angivet en begrundelse for afskedigelsen. Virksomheden ikke havde dokumenteret, at de forud for afskedigelsen havde tilkendegivet over for hende, at hun ikke varetog sin stilling på tilfredsstillende vis. Hun havde under ansættelsen hverken modtaget påtaler eller advarsler.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 127.000 kr. svarende til 6 måneders løn.
Gravid kvinde afskediget efter knap 3 måneders ansættelse (j. nr. 2016-6810-41332)
Grønlandsk proviant i dansk fængsel
En mand af etnisk grønlandsk oprindelse kunne ikke få grønlandsk proviant under afsoning i et dansk fængsel. Manden var dømt efter dansk straffelovgivning. Ved afsoning i Danmark for strafbart forhold begået i Grønland og dømt efter grønlandsk lov, kan indsatte modtage grønlandsk proviant. Betingelsen om, at den strafbare handling er begået i Grønland, og at den indsatte er dømt efter grønlandsk lov, har ikke noget med etnisk oprindelse at gøre.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Grønlandsk proviant i dansk fængsel (J. nr. 2016-6811-50839)
Manglende retlig interesse i vinarrangement
En mand klagede over, at han ikke kunne deltage i et vinarrangement for kvinder. Manden er bosiddende i Københavnsområdet, mens vinarrangementet blev afholdt i Århusområdet. Nævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at manden havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse.
Manglende retlig interesse i vinarrangement (J. nr. 2017-6811-09925)
Møde den 15. juni 2017
Manglende forlængelse af vikariat var ikke forskelsbehandling
En mand blev ansat ved et vikarbureau, indklagede 3, og skulle udføre IT-supportopgaver for indklagede 3’s kunde, indklagede 2. Manden skulle ifølge jobbekræftelsen påbegynde arbejdet for indklagede 2 i april 2015. Manden skulle udføre arbejde for indklagede 2 hos indklagede 1. Arbejdet for indklagede 2 blev i perioden juni-november 2015 forlænget flere gange med en jobbekræftelse, der svarede til jobbekræftelsen fra april 2015. Herefter blev kontrakten ikke forlænget. Da manden anmodede om en forklaring, oplyste en medarbejder ved indklagede 1 i en mail af 16. november 2015, at indklagede 2 ifølge indklagede 3 ønskede en yngre profil. Der var for nævnet fremlagt diverse mails fra indklagede 2 vedrørende manden. Blandt andet fremgik det, at der var mange klager over ham.
Manden havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af alder. Indklagede 1 og 2 havde dog løftet bevisbyrden for, at den manglende forlængelse af vikariatet var begrundet i kundeklager. Det kunne ikke lægges til grund, at indklagede 3 var bekendt med mailen af 16. november 2015, eller at indklagede 3 havde efterlevet en instruks fra indklagede 1 og 2 om at sende en yngre profil i stedet for manden. Manden fik herefter ikke medhold i klagen.
Manglende forlængelse af vikariat var ikke forskelsbehandling (J. nr. 2015-6810-59254)
Mand med Aspergers syndrom fik afslag på praktikplads
En mand fik afslag på en stilling som kontorelev i en kommune. Under jobsamtalen havde han oplyst, at han kun kunne arbejde seks timer om dagen pga. ADHD og Asbergers Syndrom, og at han derfor ikke kunne gennemføre et elevforløb på ordinære vilkår. I en efterfølgende korrespondance med en repræsentant for klager, oplyste kommunen, at de som udgangspunkt kun ansatte elever til ordinære elevforløb. Han klagede på den baggrund over, at han var blevet fravalgt til stillingen på grund af sit handicap. Klager havde i 2006 fået stillet diagnosen Asbergers Syndrom, mens han ikke havde fremlagt lægelig dokumentation for, at han også havde diagnosen ADHD. Ifølge en udtalelse fra et gennemført praktikforløb i 2015 blev der under praktikken taget skånehensyn til ham i form af pauser og skiftende arbejdsopgaver. Nævnet vurderede, at klager ikke havde fremlagt dokumentation for, at diagnosen Asbergers Syndrom medførte sådanne begrænsninger, at han var forhindret i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, herunder at han som følge af diagnosen havde behov for nedsat arbejdstid. Klager havde derfor ikke dokumenteret, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Han fik herefter ikke medhold i klagen.
Mand med Aspergers syndrom fik afslag på praktikplads (J. nr. 2016-6810-54907)
Kommune overså ansøgers fortrinsret
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingen, at en kommune ikke havde indkaldt en kvinde til ansættelsessamtale. Kvinden oplyste under sagen, at hun er ordblind, og at hun i sin ansøgning havde angivet, at hun søgte med fortrinsret. Uanset om kvinden måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, vurderede nævnet, at hun ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit eventuelle handicap. Kommunen havde under sagen redegjort for, hvordan ansættelsesudvalget overså kvindens anmodning om fortrinsstilling på grund af handicap i ansøgningen. Efter de foreliggende oplysninger vurderede nævnet, at der ikke var noget, der tydede på, at kvindens eventuelle handicap var blevet tillagt betydning ved kommunens beslutning om ikke at indkalde hende til samtale. Kvinden fik derfor ikke medhold.
Kommune overså ansøgers fortrinsret (J. nr. 2016-6810-56262)
Var handicap årsag til manglende indkaldelse?
En kvinde søgte den 28. august 2016 stillinger hos kommunen. Den 2. september 2016 modtog hun pr. mail et skriftligt afslag på stillingerne. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden på tidspunktet for kommunens beslutning om ikke at indkalde hende til samtale havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden og kommunen var uenige om en række væsentlige forhold af afgørende betydning for sagen, herunder om kommunen havde kendskab til kvindens handicap på tidspunktet for beslutningen om ikke at indkalde hende til samtale, og om kvindens handicap havde betydning for beslutningen. Da nævnet vurderede, at disse forhold kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer blev sagen afvist.
Var handicap årsag til manglende indkaldelse? (J. nr. 2016-6810-50618 )
Pædagogmedhjælper blev omtalt som "sorte" eller "mørke"
En pædagogmedhjælper med et udenlandsk klingende navn følte sig krænket af sin leder ved to episoder. Ved den ene episode havde lederen over for en kollega spurgt til pædagogmedhjælperen som ham den ”sorte” eller ”mørke”. Ved den anden episode havde lederen omtalt pædagogmedhjælperen som ”terrorist”. Særligt efter karakteren af den anden episode, der var rettet mod pædagogmedhjælperen, mens en anden overordnet var til stede, var der påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for chikane med relation til hudfarve og etnisk oprindelse. Arbejdsgiveren kunne ikke løfte bevisbyrden for i tilstrækkelig grad at have sikret sig et chikanefrit arbejdsmiljø.
Pædagogmedhjælperen fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr. Ved godtgørelsens størrelse indgik det, at konfliktet blev håndteret af arbejdsgiver.
Pædagogmedhjælper blev omtalt som "sorte" eller "mørke" (J. nr. 2016-6810-30607)
Varsling af nedsat arbejdstid under graviditet var ikke i strid med ligebehandlingsloven
En lagermedarbejder blev varslet ned i arbejdstid fra 37 timer til 29 timer om ugen på grund af virksomhedens økonomiske situation. Hun var på tidspunktet for varslingen gravid og ville overgå til barselsorlov i varslingsperioden. Da alle lagermedarbejderne samtidigt blev varslet ned i tid, og der derudover blev foretaget andre personaletilpasninger, havde virksomheden løftet bevisbyrden for, at lagermedarbejderens graviditet og barsel hverken helt eller delvist var årsag til, at hun blev varslet ned i tid. Lagermedarbejderen ville derfor heller ikke have haft krav på at vende tilbage til en 37-timers ansættelse efter afholdelse af barselsorloven.
Hun fik herefter ikke medhold i klagen.
Rabat på svømmekontingent til ”etniske kvinder”
En mand klagede over, at en svømmeklub opkrævede en lavere kontingentpris for ”etniske kvinder” end for andre voksne medlemmer. Han mente derfor, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Da klager som mand ikke kunne opnå rabatten uanset sin etniske oprindelse, vurderede nævnet, at han ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde retlig interesse i sagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Rabat på svømmekontingent til ”etniske kvinder” (J. nr. 2016-6811-55065)
”Timepige” søges
Det var i strid med ligebehandlingsloven, at det fremgik af en stillingsannonce, at en butik søgte efter en ”timepige”. Butikken havde derimod ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med behandlingen af en ansøgning fra en mand. Nævnet lagde vægt på, at manden havde sendt en kortfattet ansøgning, og at han indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, inden butikken havde valgt en ansøger til stillingen, og inden han havde fået afslag på sin ansøgning. Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
En munk tog på flyrejse
Ved flyafgang blev en kvinde tildelt et andet flysæde end det, hun havde forudbestilt, da en munk af hensyn til sin religion, ikke ønskede at sidde ved siden af en kvinde. Sagen blev afgjort ved dissens.
To nævnsmedlemmer udtalte, at kvinden fik tildelt et flysæde inden for samme priskategori som det sæde, som hun havde forudbestilt. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderede disse medlemmer, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at tildelingen af et andet flysæde inden for samme priskategori var udtryk for ringere behandling i lovens forstand. De to medlemmer stemte derfor for ikke at give hende medhold i klagen.
Et nævnsmedlem udtalte, at kvinden fik tildelt et flysæde inden for samme priskategori som det forudbestilte sæde. Hun havde imidlertid forudbestilt flysæde nr. 1J på første række, som hun selv karakteriserede som den bedste plads i flyet, men på afrejsedagen blev hun tildelt flysæde nr. 2J. Da kvinden herved ikke kunne beholde sit forudbestilte flysæde på første række, vurderede nævnsmedlemmet, at hun var blevet behandlet ringere på grund af sit køn i strid med ligestillingsloven. Flyselskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at der var tale om lovlig forskelsbehandling. Medlemmet stemte derfor for at give kvinden medhold i klagen.
Da der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, fik kvinden ikke medhold i sin klage.
Møde den 28. juni 2017
Servicemedarbejder afskediget fra fleksjob
En mand blev i 2013 ansat i kommunen i et fleksjob på grund af rygproblemer. Der var aftalt skånehensyn i form af nedsat arbejdstid til 15 effektive arbejdstimer ugentligt, vekslende arbejdsstillinger og undgåelse af tunge løft og for mange buk. Den 14. januar 2016 varslede kommunen manden om ændring af hans arbejdstid fra 15 timer ugentligt til fem timer ugentligt begrundet i hans sygefravær de seneste 12 måneder. Han valgte ikke at acceptere ændringen og blev derefter afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, og at kommunen havde kendskab til handicappet. I den 12 måneders periode, som lå umiddelbar forud for afskedigelsen, var manden sygemeldt i næsten halvdelen af arbejdsdagene. Inden kommunen
afskedigede ham, tilbød de ham som led i deres tilpasningsforpligtelse en nedsættelse af arbejdstid fra 15 timer til fem timer ugentligt. Nævnet vurderede derfor, at kommunen, der løbende havde foretaget andre skånehensyn, ved ændringen af hans arbejdstid havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Hans helbredsmæssige forhold gjorde det ikke muligt for ham at
arbejde med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Han var således på grund af sygefravær ikke disponibel i forhold til den arbejdstid, som han fastholdt, og afskedigelsen af ham var derfor ikke i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Han fik derfor ikke medhold i klagen.
Servicemedarbejder afskediget fra fleksjob (J. nr. 2016-6810-36290)
Nyrelidelse og depression var ikke handicap
En socialrådgiver med en nyrelidelse, der var kombineret med forhøjet blodtryk, og depression blev afskediget i december 2014 på grund af periodevist sygefravær gennem en længere periode. Det fremgik om nyrelidelsen, at stresspåvirkning medførte forhøjet blodtryk, der kunne give hævelser i ansigtet. Nyrelidelsen havde medført et antal sygedage i perioden 2009-2012, tre sygedage i 2013 og fravær i forbindelse med nyreundersøgelse i oktober 2014. Der forelå ikke i øvrigt oplysninger om sygdommen og eventuelle funktionsbegrænsninger og den mulige sammenhæng med stress- og depressionslidelsen. Nævnet vurderede, at det ikke var dokumenteret, at nyrelidelsen i sig selv medførte, at socialrådgiveren havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. På afskedigelsestidspunktet var prognosen for socialrådgiverens depression god, og efter det oplyste kunne hun i en længere periode forud for 2014 arbejde uden større problemer. Socialrådgiveren havde derfor heller ikke dokumenteret, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap som følge af sin stress- og depressionslidelse.
Hun fik derfor ikke medhold i klagen.
Nyrelidelse og depression var ikke handicap (J. nr. 2016-6810-05971)
En ansøger til taxitilladelse havde ikke dokumenteret et handicap
En mand søgte en taxitilladelse og fik afslag, da han ikke opfyldte grundkravet om anciennitet. Han mente sig forskelsbehandlet på grund af handicap. Manden havde fremlagt lægenotater fra 2007, 2011 og 2015 om lænderygsmerter, smerter i venstre skulder og hold i nakken. Da der ikke forelå en nærmere beskrivelse af mandens gener og funktionsbegrænsninger på tidspunktet for afslaget på taxitilladelse, havde manden ikke dokumenteret, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Han fik derfor ikke medhold i klagen.
En ansøger til taxitilladelse havde ikke dokumenteret et handicap (J. nr. 2016-6810-43390)
En kok blev afskediget
Der var ikke beskrevet forhold, der tydede på, at en koks politiske anskuelse, nationale oprindelse, etniske oprindelse eller køn havde haft betydning for beslutningen om at afskedige ham. Arbejdsgiverens viden om igangværende fertilitetsbehandling, der tidsmæssig lå efter en advarsel og før opsigelsen, var ikke egnet til at skabe en formodning for, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn ved afskedigelsen.
Kokken fik derfor ikke medhold i klagen.
En kok blev afskediget (J. nr. 2016-6810-64382)
Far afskediget under forældreorlov
En mand klagede over, at han under afholdelse af forældreorlov blev afskediget. Afskedigelsen fandt sted under afholdelse af forældreorlov, og reglerne om omvendt bevisbyrde fandt anvendelse. Den 17. december 2015 modtog manden meddelelse om, at hans team
ville blive virksomhedsoverdraget pr. 1. oktober 2016. Han afviste at lade sig virksomhedsoverdrage den 1. februar 2016, hvorefter han blev afskediget den 2. februar 2016. Afskedigelsen blev begrundet i, at han havde afslået tilbuddet om at blive virksomhedsoverdraget, og at han ikke havde vist interesse for nogen af indklagedes opslåede stillinger. Ligebehandlingsnævnet vurderede derfor, at indklagede havde godtgjort at afskedigelsen af ham, hverken helt eller delvist skyldtes forældreorloven.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Far afskediget under forældreorlov (J. nr. 2016-6810-16723)
Far afskediget efter varsling af forældreorlov
En mandlig portør på et sygehus vendte efter en længerevarende sygemelding pga. skuldergener tilbage til sit arbejde. Få uger efter raskmeldingen oplyste han sin arbejdsgiver, at han ønskede at holde forældreorlov senere på året. En måned senere blev han indkaldt til en tjenstlig samtale om hans sygefravær og arbejdsindsats efter raskmeldingen. Den tjenstlige samtale mundede ud i en afskedigelse af klager. Han gjorde under sagen gældende, at afskedigelsen reelt var begrundet i hans ønske om at afholde forældreorlov. På tidspunktet for den tjenstlige samtale havde klager ikke haft en sygedag i seks uger. Den tjenstlige samtale drejede sig navnlig om klagers arbejdsindsats og omfanget af hans pauser. Klager mente imidlertid, at han havde arbejdet i samme omfang som sine kollegaer. Der var for nævnet ikke nærmere oplysninger om klagers arbejdsindsats i forhold til kollegaernes. Nævnet vurderede derfor, at sagens afgørelse krævede bevisførelse, herunder i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Far afskediget efter varsling af forældreorlov (J. nr. 2016-6810-45651)
Forskel på kvalitet af operation for mænd og kvinder?
En mand blev opereret for lyskebrok ved en åben operation. Kvinder får altid foretaget den samme operation, som en kikkertoperation. Det klagede han over til Ligebehandlingsnævnet.
Nævnet lagde til grund, at beslutningen om altid at tilbyde kvinder kikkertoperation, mens mænd med den samme type brok behandles enten ved en kikkertoperation eller en åben operation, er begrundet i en sundhedsfaglig vurdering, der tilsiger, at kvinder har øget risiko for brokdannelse, hvis der anvendes åben operationsmetode.
Det ligger udenfor nævnets kompetence, at tage stilling til en sådan sundhedsfaglig vurdering.
Det forhold, at kvinder får foretaget en kikkertoperation, mens mænd kan får foretaget den samme operation enten som en åben operation eller som en kikkertoperation, er på denne baggrund ikke forskelsbehandling i ligestillingslovens forstand.
Klager fik ikke medhold.
Forskel på kvalitet af operation for mænd og kvinder? (J. nr. 2016-6811-07415)
En tidligere ansat fysioterapeut kom ikke i betragtning til stilling
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en fysioterapeut født i 1960 ikke kom i betragtning til en stilling. Nævnet vurderede, at fysioterapeuten ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Det forhold, at fysioterapeuten
to år før ansøgningstidspunktet i en længere årrække var ansat hos institutionen, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der var påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling på grund af alder. Gennemsnitsalderen i ansøgerfeltet var stort set identisk med gennemsnitsalderen blandt de seks ansøgere, som institutionen indkaldte til ansættelsessamtale. Der var ikke i sagen fremlagt oplysninger, som tydede på, at fysioterapeutens alder havde haft betydning for, at hun ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale eller tilbudt stillingen.
Hun fik derfor ikke medhold i klagen.
En tidligere ansat fysioterapeut kom ikke i betragtning til stilling (J. nr. 2016-6810-38337)
Timelønnet fra Sri Lanka kunne ikke blive fastansat
En tilsynsteknikker fra Sri Lanka følte sig forskelsbehandlet af sin arbejdsgiver på grund af sin etniske oprindelse. Hun havde gennem en del år været ansat som timelønnet og havde ved en række tilfælde fået afslag på fastansættelse. Virksomheden traf til sidst en afgørelse om, at de ikke ville tilbyde hende fastansættelse og heller ikke længere ville benytte hende som timelønnet. Nævnet kunne ikke behandle den del af klagen, som afgørelsen vedrørte, da adgangen til at klage over afgørelsen ikke var benyttet. Hun fik derfor afvist denne del af klagen. I forhold til forløbet i øvrigt var der ikke påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Hun fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Timelønnet kunne ikke blive fastansat (J. nr. 2016-6810-16267)
Mand kunne ikke få udleveret medicin til sin datter
En mand med et arabiskklingende navn klagede over en episode i en forretning, hvor han ikke kunne få udleveret medicin til sin datter på grund af manglende ordreseddel på medicinpakkerne. Butikkens medarbejder havde i en telefonsamtale med butiksuddeleren beskrevet manden, herunder angivet hans hudfarve. Manden følte sig forskelsbehandlet på grund af race, etnisk oprindelse, hudfarve samt social og national oprindelse.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til en formodning om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og race, da manden ikke havde fremlagt oplysninger, der tydede på, at hans etniske oprindelse og/eller race var årsag til, at han ikke fik udleveret datterens medicin, eller at han blev stillet ringere end andre personer i en tilsvarende situation. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle klagen over forskelsbehandling på grund af hudfarve, social og national oprindelse, da klagen vedrørte forhold uden for arbejdsmarkedet. Manden fik herefter ikke medhold i klagen.
Mand kunne ikke få udleveret medicin til sin datter (J. nr. 2016-6811-49447)
Oplyste om graviditet på første arbejdsdag
En kvinde fortalte på sin første arbejdsdag, at hun var gravid. Omkring tre måneder inde i ansættelsen blev hun afskediget. Uanset virksomhedens oplysninger om kvindens manglende faglige kvalifikationer til stillingen, havde de ikke løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet hverken helt eller delvist blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende. Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til seks måneders løn.
Oplyste om graviditet på første arbejdsdag (J. nr. 2016-6810-58120)
Formandsafgørelser juni 2017
En far ønskede oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse
Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en far ikke kunne få oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse. Bestemmelse om, at børne- og ungeydelse som udgangspunkt udbetales til barnets mor, er fastsat ved lov. Det falder uden for nævnets kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt barnets far skal betragtes som part i sagen om udbetaling, og den mulige betydning heraf. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
En far ønskede oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse (J. nr. 2017-6811-13202)
Annoncering efter en ”ung” medarbejder
En mand født i 1989 klagede over et opslag, hvor der blev søgt efter en ”ung” medarbejder. Brug af ordene ”ung” og ”yngre” i stillingsopslag sidestilles med den situation, hvor en virksomhed søger efter en medarbejder med en bestemt alder. Virksomheden havde derfor handlet i strid med annonceringsbestemmelsen. Manden havde ikke søgt stillingen, og der var derfor ikke grundlag for at fastslå, om han som ansøger til en ledig stilling var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Annoncering efter en ”ung” medarbejder (J. nr. 2017-6810-17954)
Swingerklub med forskellige priser
En mand klagede over, at en swingerklub havde højere entrépriser for mænd end for kvinder. Han fik medhold i klagen, men ingen godtgørelse, da han ikke havde besøgt klubben.
Swingerklub med forskellige priser (J. nr. 2017-6811-13451)
Manglende retlig interesse i en brochure om byggeri
En kvinde klagede over, at der i en brochure hovedsageligt var omtalt mænd som fagpersoner inden for byggeri. Efter de foreliggende oplysninger havde kvinden ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Manglende retlig interesse i en brochure om byggeri (J. nr. 2017-6811-18772)