Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet januar 2017
Møde den 10. januar 2017
Social- og sundhedshjælpers funktionsnedsættelse var ikke handicap
En social- og sundhedshjælper fik i efteråret 2013 konstateret knogleskørhed. Hun fortsatte dog sit arbejde uden skånehensyn indtil en arbejdsskade i starten af marts 2014, hvor hun fik brud to steder på rygsøjlen. Rygskaden førte til operation og langtidssygemelding og medførte en række funktionsnedsættelser. Hun blev afskediget i slutningen af juni 2014. Nævnet vurderede, at hun på tidspunktet for afskedigelsen som følge af sin rygskade havde en funktionsnedsættelse, men at begrænsningerne – efter tre og en halv måneds sygemelding - ikke havde haft en lang varighed. Da der heller ikke forelå en lægelig prognose for, at begrænsningerne ville blive af lang varighed, havde klager ikke bevist, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Social- og sundhedshjælperen fik derfor ikke medhold.
Social- og sundhedshjælpers funktionsnedsættelse var ikke handicap (j. nr. 2016-6810-01497)
Bortvist fra natklub efter diskussion med dørmænd
En kvinde, som var halvt sri lankaner, var gæst på en natklub. Her skulle hun senere mødes med to af sine venner, der begge var adopteret fra Colombia. Da hendes to venner ankom til døren, blev de holdt tilbage af dørmændene. Der var ingen kø, og andre gæster blev lukket ind. Kvinden henvendte sig derfor til dørmændene og spurgte, hvorfor hendes venner ikke måtte komme ind. Efter en diskussion med dørmændene blev hun bedt om at forlade stedet. Kvinden gjorde gældende, at hun var blevet bortvist på grund af sin race. Nævnet vurderede imidlertid, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun blev bortvist fra natklubben på grund af sin hudfarve. Nævnet lagde vægt på, at hun tidligere på aftenen var blevet lukket ind på natklubben, og at en overvågningsvideo viste, at hun ved sin senere henvendelse til dørmændene straks indlod sig i en diskussion med dem.
Klager fik derfor ikke medhold.
Bortvist fra natklub efter diskussion med dørmænd (j. nr. 2015-6811-33952)
Adopteret mand nægtet adgang til diskotek
En mand og hans ven blev bedt om at vente udenfor, da de forsøgte at komme ind på en natklub. Manden klagede over, at han var blevet afvist på grund af sin hudfarve, da både han og hans ven var adopteret fra Colombia. Natklubbens ejer oplyste, at de to venner blev bedt om at vente udenfor, fordi natklubben var fyldt op. De ville være blevet lukket ind, så snart der var plads til flere gæster. En overvågningsvideo fra stedet viste, at der både gik gæster ind og ud af natklubben, mens klager og hans ven ventede udenfor. Bortset fra én gæst, der medbragte drikkevarer, var der ikke andre gæster, der blev nægtet adgang i det pågældende tidsrum. Nævnet kunne ikke på baggrund af overvågningsvideoen med tilstrækkelig sikkerhed fastslå, hvorfor klager blev afvist ved indgangen. Dette spørgsmål kunne kun afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Adopteret mand nægtet adgang til diskotek (j. nr. 2015-6811-38596)
Motionsløb kun for kvinder
En mand havde klaget over, at han ikke kunne deltage i et kvindeløb. Kvindeløbet blev afholdt om lørdagen, og indklagede afholdt et tilsvarende mandeløb om fredagen. Efter kvindeløbet fik deltagerne serveret jordbær og champagne, og efter mandeløbet blev der serveret grillpølser og øl. Deltagerne i begge løb fik adgang til en fælles fest efter kvindeløbet om lørdagen. Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet ulovlig forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afholdelsen af kvindeløbet.
Klager fik derfor ikke medhold.
Motionsløb kun for kvinder (j. nr. 2016-6811-21043)
Kun pædagoger mellem 24 og 50 år kunne forvente svar
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at et opholdssted i en stillingsannonce havde angivet, at ansøgere på under 24 år og over 50 år ikke kunne forvente at få svar på ansøgning. Da klager ikke havde søgt stillingen, var der ikke grundlag for at fastslå, om klager som ansøger til en ledig stilling var blevet forskelsbehandlet. Klager blev derfor ikke tilkendt en godtgørelse.
Kun pædagoger mellem 24 og 50 år kunne forvente svar (j. nr. 2016-6810-22290)
Møde den 25. januar 2017
En lagermedarbejder, der havde indgivet klage 4 år efter afskedigelsen, havde udvist passivitet
En lagermedarbejder med rygsmerter blev afskediget i maj 2011 på grund af, at han havde haft 120 sygedage inden for de seneste 12 måneder. I september 2014 blev han tilkendt førtidspension, og i september 2015 indgav han klage til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde, at klagen først blev indgivet til Ligebehandlingsnævnet mere end fire år efter afskedigelsen, og lagermedarbejderen havde derfor udvist retsfortabende passivitet. Klager fik på denne baggrund ikke medhold i klagen.
Nævnet bemærkede, at nævnet var kompetent til at behandle klagen, da lagermedarbejderens tidligere forbund ikke ønskede at forfølge sagen i det fagretlige system.
Serviceassistent med hudkløe afskediget
En serviceassistent havde hudkløe på det meste af kroppen. Tilstanden var meget vekslende, og hun smurte sig med cremer og salver. Op til afskedigelsestidspunktet var hun sygemeldt i tre uger og blev efter to arbejdsdage på ny sygemeldt med søvnforstyrrende kløe. Straks herefter blev hun afskediget begrundet i driftsmæssige årsager. Der var ikke i journalnotaterne og oplysninger i øvrigt grundlag for at fastslå, at serviceassistenten på opsigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Serviceassistenten fik derfor ikke medhold.
Serviceassistent med hudkløe afskediget (j. nr. 2015-6810-51630)
En afskediget trafikkontrollør havde ikke et handicap
En trafikkontrollør var i december 2012 udsat for en trafikulykke og havde gener fra især nakke og hoved. Efter en sygeperiode på seks uger genoptog han sit arbejde. Han havde herefter få sygedage frem til maj 2014, hvor han var udsat for en ny ulykke. Hans gener blev værre, og han blev sygemeldt. I november 2014 blev han afskediget på grund af sit fravær.
Nævnet vurderede, at trafikkontrolløren efter ulykken i 2012 ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede også, at han efter ulykken i 2014 havde funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Begrænsningerne havde dog ikke på tidspunktet for afskedigelsen været af lang varighed. Kontrolløren havde derfor heller ikke et handicap som følge af den seneste ulykke, og han fik ikke medhold.
En afskediget trafikkontrollør havde ikke et handicap (j. nr. 2015-6810-57141)
Gravid marketingmedarbejder afskediget
En kvindelig retention marketing manager blev afskediget 4 dage efter, at hun havde oplyst sin arbejdsgiver om, at hun var gravid. Afskedigelsen fandt sted som led i en større afskedigelsesrunde som følge af virksomhedens økonomiske problemer. Afskedigelsesrunden var blevet varslet over for medarbejderne dagen inden, at kvinden fortalte om sin graviditet. Forud herfor havde virksomheden lavet et udkast til fremtidigt organisationsdiagram, hvor kvinden ikke fremgik. På en liste over medarbejdere var kvinden desuden markeret som en af de medarbejdere, der skulle opsiges. Endelig fremgik det af en skriftlig korrespondance mellem virksomhedens ledere, at ledelsen allerede forud for klagers oplysning som sin graviditet, havde tænkt sig at afskedige hende på grund af virksomhedens økonomi. Nævnet vurderede derfor, at virksomheden havde godtgjort, at afskedigelsen af kvinden hverken var helt eller delvist begrundet i hendes graviditet.
Klager fik derfor ikke medhold.
Gravid marketingmedarbejder afskediget (j. nr. 2016-6810-33645)
Mandlig konsulent afskediget under kærestens graviditet
En mandlig konsulent i et forsikringsselskab blev afskediget 2½ måned efter, at han havde fortalt sin arbejdsgiver, at han skulle være far. Forsikringsselskabet nedlagde konsulentens stilling, fordi der var brug for at styrke afdelingens pensionsfaglige kompetencer inden for det eksisterende budget. Allerede inden konsulenten havde fortalt sin arbejdsgiver om familieforøgelsen, havde hans leder oplyst ham, at afdelingen ville få brug for mere pensionsfaglig viden, end konsulenten havde. Han var – bortset fra en sekretær – den eneste i afdelingen, som ikke havde uddannelse eller erfaring inden for pensionsområdet. Kort tid efter afskedigelsen opslog forsikringsselskabet to stillinger, som til forskel fra konsulentens stilling begge krævede et højt pensionsfagligt niveau og erfaring fra pensionsbranchen. Nævnet vurderede, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at afskedigelsen af konsulenten var begrundet i nedlæggelsen af hans stilling som følge af et ændret kompetencebehov i afdelingen. Afskedigelsen var hverken helt eller delvist begrundet i konsulentens kærestes graviditet og hans forventede orlov i den forbindelse.
Klager fik derfor ikke medhold.
Mandlig konsulent afskediget under kærestens graviditet (j. nr. 2016-6810-21054)
En ernæringsassistent blev afskediget på grund af alder
En 62-årig ernæringsassistent blev afskediget som følge af virksomhedens økonomiske forhold. Ernæringsassistentens chef havde i forbindelse med kommentarer til et mødereferat fra assistentens forbund anført, at man ”blandt andet så på den samlede medarbejder skares alder…”. Sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen havde assistenten derfor påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at virksomheden ved afskedigelsen havde lagt vægt på hendes alder. Virksomheden havde ikke begrundet tilstrækkeligt, hvorfor assistenten ikke havde de fornødne kompetencer, og hvorfor de øvrige medarbejdere var bedre egnet.
Ernæringsassistenten fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse svarende til cirka ni måneders løn.
En ernæringsassistent blev afskediget på grund af alder (j. nr. 2016-6810-02507)
Indgik etnisk oprindelse i kommunal sagsbehandling?
En kvinde med anden etnisk oprindelse end dansk mente sig forskelsbehandlet under et møde med en kommunal jobkonsulent. Kvinden klagede også over kommunens efterfølgende behandling af hendes klage over mødet. Kvinden og kommunen havde forskellige opfattelser af, hvordan mødet var forløbet. Denne del af klagen kunne derfor ikke behandles af Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene, hvor der kan finde parts- og vidneforklaringer sted. Der var ikke forhold, der tydede på, at kvindens etniske oprindelse havde betydning for den efterfølgende behandling af klagen over mødet. Der var ikke noget i korrespondancen eller i sagen i øvrigt, der relaterede sig til kvindens etniske oprindelse. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Indgik etnisk oprindelse i kommunal sagsbehandling? (j. nr. 2016-6811-22983)
Mand fik afslag på stilling som skosælger
En skobutik søgte en pige til en stilling som deltidssælger. En mandlig jurastuderende søgte stillingen og fik afslag. Han havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Ejeren af skobutikken oplyste, at den jurastuderende var blevet fravalgt, fordi han ikke havde den tilstrækkelige erhvervserfaring med salg og kundekontakt, som stillingen krævede. Da dette havde været afgørende for butikken, havde de løftet bevisbyrden for, at afslaget på stillingen hverken helt eller delvist var begrundet i ansøgerens køn.
Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Klager fik dog medhold i, at forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn var overtrådt.
Mand fik afslag på stilling som skosælger (j. nr. 2016-6810-52872)