En erhvervsskole har indført ordensregler, der indeholder et forbud mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen

En elev på en skole, der udbyder erhvervsuddannelser og HTX, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at skolens ordensregler indeholder et forbud mod at udøve religiøse ritualer på skolen. Eleven, der er muslim, udøvede på tidspunktet for indførelsen af ordensreglerne religiøse ritualer på skolen.

Der var som følge af konkrete episoder, hvor elever udøvede bøn på skolen, opstået uro, konflikter og utryghed. Forbuddet mod udførelse af religiøse ritualer blev indført som et led i en generel revision af skolens ordensregler. Ordensreglerne har til formål at sikre respekt og tolerance over for elevernes mangfoldige baggrunde, herunder forskellige religiøse overbevisninger. Det overordnede formål er at skabe et trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor skolens elever og medarbejdere udviser respekt og tolerance over for hinanden og mødes på tværs af tro, traditioner og politiske holdninger.

Den 27. april 2017 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i sagen, der blev behandlet på et principielt møde med deltagelse af en formand og fire nævnsmedlemmer.

Nævnet vurderede, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin religion eller tro.

Det var nævnets vurdering, at ordensreglernes forbud mod udøvelse af religiøse ritualer er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et trygt læringsmiljø med klare rammer, der tilgodeser elevers og ansattes forskellighed. Det var endvidere nævnets vurdering, at forbuddet er et hensigtsmæssigt middel til at opfylde det forfulgte formål, herunder at genoprette ro og tryghed på skolen.

Spørgsmålet var herefter, om forbuddet er nødvendigt for at opfylde det forfulgte mål. Nævnets medlemmer delte sig vedrørende dette spørgsmål.

Fire medlemmer vurderede, at midlerne til at opfylde det forfulgte formål ikke gik ud over, hvad der i situationen måtte anses for nødvendigt. Disse medlemmer lagde særlig vægt på, at der inden indførelse af ordensreglerne havde været episoder, hvor klager sammen med en gruppe elever udøvede bøn i klasselokaler og i skolens forhal til gene for de ansatte og øvrige elever. Der havde herunder været en episode, hvor en person, der ikke var elev på skolen, deltog. Episoderne havde givet anledning til uro, konflikter og utryghed.

Et medlem vurderede, at skolen ikke havde godtgjort, at forbuddet mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen begrænser sig til det strengt nødvendige. Dette medlem lagde vægt på, at skolen – trods direkte opfordring hertil - ikke havde uddybet omfanget eller karakteren af uroen og konflikterne. Det var uklart, om alternative løsninger i relation til at praktisere religion på skolen ville kunne etableres under hensyntagen til de begrænsninger, som skolen er underlagt, og uden at denne skulle påtage sig merudgifter i den forbindelse. Skolen havde ikke indgået i en dialog om alternative løsninger. Skolen havde heller ikke på anden vis foretaget nærmere overvejelse af, om mindre indgribende foranstaltninger kunne have varetaget de hensyn til ro og tryghed på skolen, som skolen forfulgte med ordensreglerne.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afgørelsen vil senere være tilgængelig i sin helhed på retsinformation.dk.

Ligebehandlingsnævnet begrundede afgørelsen således: 

”Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven), at forbuddet mod forskelsbehandling også gælder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed i forhold til erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, da der er tale om uddannelse med henblik på lønnet beskæftigelse.

Det fremgår endvidere af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det følger af præmis 28 i EU-domstolens afgørelse i sagen C-157/15, at begrebet “religion” i direktiv 2000/78 artikel 1 skal fortolkes således, at det omfatter både forum internum, det vil sige den omstændighed at have en tro, og forum externum, det vil sige bekendelsen til den religiøse tro i det offentlige rum.

I forbindelse med revision af indklagedes ordensregler, der trådte i kraft den 1. april 2015, blev der indført en bestemmelse om, at der ikke må udøves religiøse ritualer på skolen. Forbuddet mod udøvelsen af religiøse ritualer gælder for alle på skolen.

Ordensreglerne bliver efter det oplyste håndhævet således, at synlige religiøse ritualer, herunder bøn, ikke er tilladt på skolen.

Klager, der er muslim, kunne som konsekvens af forbuddet ikke længere bede på skolen.

Nævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at det alene var klager og elever med samme religiøse overbevisning som klager, der på tidspunktet for indførelsen af ordensreglerne udøvede religiøse ritualer på skolen.

På denne baggrund vurderer nævnet, at håndhævelsen af ordensreglerne i særlig grad rammer elever med samme religiøse overbevisning som klager, og at reglerne dermed stiller personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer.

Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin religion eller tro.

Forbuddet mod udførelsen af religiøse ritualer blev indført som et led i en generel revision af skolens ordensregler. Ordensreglerne blev indført med det formål at sikre respekt og tolerance over for elevernes mangfoldige baggrunde, herunder forskellige religiøse overbevisning. Ordensreglerne havde samtidig til formål at tage hånd om situationen på skolen, idet der som følge af konkrete episoder, hvor elever udøvede bøn på skolen, var opstået uro, konflikter og utryghed.

Det overordnede formål med ordensreglementet og forbuddet mod udførelsen af religiøse ritualer på skolen er således at skabe et trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor skolens elever og medarbejdere udviser respekt og tolerance over for hinanden og mødes på tværs af tro, traditioner og politiske holdninger.

Ordensreglerne er klare og generelt adfærdsregulerende, og det må lægges til grund, at reglerne blev fastsat af skolens leder efter høring hos både elever, lærere og bestyrelse. Det må endvidere lægges til grund, at reglerne håndhæves systematisk og konsekvent.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at forbuddet mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et trygt læringsmiljø med klare rammer, som tilgodeser elevers og ansattes forskellighed.

Det er endvidere nævnets vurdering, at ordensreglernes forbud mod udøvelse af religiøse ritualer, er et hensigtsmæssigt middel til at opfylde det forfulgte formål, herunder at sikre ro og tryghed på skolen.

Mens en generel regulering af elevernes udøvelse af religiøse ritualer er et hensigtsmæssigt middel til at opfylde det af skolen forfulgte formål, er spørgsmålet herefter, om ordensreglernes forbud mod udøvelse af religiøse ritualer på skolens område er nødvendigt for at opfylde det forfulgte formål. Da ordensreglerne i realiteten udgør en hindring for enhver form for synligt religiøst ritual, herunder bøn, er det nævnets opfattelse, at der må stilles strenge krav ved vurderingen af nødvendigheden.

Fire medlemmer udtaler:

Vi lægger til grund, at der inden indførelse af ordensreglerne havde været episoder, hvor klager sammen med en gruppe elever udøvede bøn i klasselokaler og i skolens forhal på en sådan måde, at det var til gene for de ansatte og øvrige elever. Der havde herunder været en episode den 5. februar 2015, hvor en person, der ikke var elev på skolen, deltog.

Vi lægger videre til grund, at episoderne havde givet anledning til uro, konflikter og utryghed.

På denne baggrund og efter sagens øvrige oplysninger, herunder om antallet og mangfoldigheden i sammensætningen af elever på skolen, samt at ordensreglerne er indført efter høring af skolens elever, vurderer vi, at midlerne til at opfylde det forfulgte formål ikke går ud over, hvad der i situationen må anses for nødvendigt.

Vi finder herefter, at det er godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Vi stemmer derfor for ikke at give klager medhold i klagen.

Et medlem udtaler:

Trods direkte opfordring hertil under sagens behandling for nævnet har indklagede ikke uddybet omfanget eller karakteren af den uro og de konflikter blandt skolens elever, der angives at være begrundelsen for de skærpede regler, der blev fastsat i ordensreglerne.

Indklagede har over for nævnet anført, at man ikke anser sig for juridisk forpligtet til at anvise bedefaciliteter til klageren eller skolens øvrige elever. Det må således lægges til grund, at indklagede ikke har undersøgt eller overvejet muligheden for at anvise klageren eller andre elever alternative løsninger i relation til at praktisere deres religion, ligesom man ikke har søgt at indgå i en dialog herom. Det er derfor uklart, om alternative løsninger ville kunne etableres under hensyntagen til de begrænsninger, som skolen er underlagt, og uden at denne skulle påtage sig merudgifter i den forbindelse.

Idet indklagede heller ikke på anden vis ses at have foretaget nærmere overvejelse af, om mindre indgribende foranstaltninger kunne have varetaget de hensyn til ro og tryghed på skolen, som indklagede forfulgte med ordensreglerne, er det herefter min vurdering, at indklagede ikke har godtgjort, at forbuddet mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen begrænser sig til det strengt nødvendige med henblik på at opnå dette formål.

Jeg stemmer derfor for at give klager medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.”