Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet maj 2016
Møde den 6. april 2019
Afskedigelse af lagermedarbejder med hørehandicap
En hørehæmmet kvinde blev fastansat som lagermedarbejder efter et endt praktikforløb. Hun var i perioder sygemeldt på grund af depression og angst, som var en følge af kvindens hørenedsættelse. Kvinden blev afskediget som følge af virksomhedens behov for en personalemæssig tilpasning. Kvindens hørenedsættelse med en risiko eller tilbøjelighed til at udvikle angstsymptomer var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, navnligt da virksomheden beskæftigede flere hørehæmmede medarbejdere, der efter virksomhedens opfattelse var dårlige end klager, og som ikke blev afskediget.
Klager fik derfor ikke medhold.
Afskedigelse af lagermedarbejder med hørehandicap (J. nr. 2015-6810-02337)
Organist fik afslag på jobansøgning på grund af danskkundskaber
En kvinde, som var født og opvokset i Taiwan og havde en dansk præliminær organistuddannelse, fik af et menighedsråd afslag på sin ansøgning til en organiststilling. Menighedsrådet begrundede afslaget med kvindens danskkundskaber. Menighedsrådet havde ikke bevist, at sprogbarrierer var til hinder for, at kvinden kunne varetage arbejdet som organist, hvor der blandt andet indgik arbejde med børn og unge.
Klager fik derfor medhold og godtgørelse på 25.000 kr.
Organist fik afslag på jobansøgning på grund af danskkundskaber (J. nr. 2015-6810-14038)
En kommunal sagsbehandler brugte ordet ”neger” i en kvindes journal
En kommunal sagsbehandler havde i en kvindes journal anvendt ordet ”neger” om faderen til kvindens søn samt beskrevet kvinden som amerikansk i sine udsagn og tanker. Anvendelse af ordet ”neger” kunne efter en subjektiv vurdering anses for at være krænkende for kvinden, hvorfor hun havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling. Da socialrådgiverens journalførelse ikke kunne anses for at have til formål eller haft den virkning at krænke kvinden, og da journalførelsen ikke kunne anses for at have haft indflydelse på sagsbehandlingen, var kvinden ikke blevet stillet ringere end andre personer i samme situation.
Klager fik derfor ikke medhold.
En kommunal sagsbehandler brugte ordet ”neger” i en kvindes journal (J. nr. 2015-6811-21369)
Designer opsagt under barsel
En designer blev opsagt under sin barselsorlov med henvisning til, at hendes stilling blev nedlagt. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at indklagede havde outsourcet deres designfunktion. De havde udover klager opsagt klagers barselsvikar og en designassistent, således at hele designafdelingen blev nedlagt. Det blev også lagt til grund, at der ikke var nogen ledige stillinger til nogen af de opsagte medarbejdere fra designafdelingen. Indklagede var ikke i den beskrevne situation forpligtet til at omplacere klager til en anden stilling i virksomheden. Nævnet fandt på denne baggrund, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i klagers barselsorlov.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Designer opsagt under barsel (J. nr. 2015-6810-21580)
Opsigelse af controller under barselsorlov
En gravid controller på barsel var ved ændring i personalehåndbogen af retningslinjerne for afholdelse af orlov med løn berettiget til at anse sig for afskediget, da hun ikke kunne acceptere ændringen. Nævnet fandt, at en generelt gennemført ændring af ansættelsesvilkår, som udgangspunkt hverken helt eller delvist er begrundet i en enkelt medarbejders barsel. Indklagede havde imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at gennemførelsen af de nye retningslinjer for afholdelse af orlov med løn, som specifikt og aktuelt ramte klager, ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet og efterfølgende graviditets- og barselsorlov.
Klager fik derfor medhold og godtgørelse
Opsigelse af controller under barselsorlov (J. nr. 2015-6810-22751)
Kvinde blev afvist ved døren til stripklub
En kvinde ønskede at komme ind på en natklub. Ifølge klager blev hun afvist af dørmanden, da hun ikke fulgtes med en mand. Indklagede var ikke enig i klagers beskrivelse af hændelsesforløbet. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det ikke var muligt at behandle klagen på baggrund af klager og indklagedes oplysninger.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde blev afvist ved døren til stripklub (J. nr. 2015-6811-38602)
Ordet ”yngre” indgik i stillingsannonce
Ordet ”yngre” blev brugt i en stillingsannonce til en direktionssekretær. Indklagede blev opmærksom på stillingsannoncens ordlyd, og slettede derfor ordet ”yngre”. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at brugen af ordet ”yngre” svarer til at søge en medarbejder med en bestemt alder.
Klager fik derfor medhold i denne del af klagen.
Med udgangspunkt i arbejdsopgavernes indhold, som fremgik af stillingsopslaget, vurderede nævnet, at indklagede ikke søgte en kandidat, der var væsentligt yngre end klager. Derfor kunne det ikke lægges til grund, at klagers alder var årsagen til, at klager ikke kom betragtning til jobbet.
Klager fik ikke medhold i denne del af klagen.
Ordet ”yngre” indgik i stillingsannonce (J. nr. 2015-6811-41083)
Møde den 20. april 2016
En far modtog ikke besked om hospitalsbehandling af datter på e-Boks
Klagers datter kom til skade med sin arm. Klager tog med sin datter på hospitalet, hvor lægerne var i tvivl om, hvor vidt der burde opereres eller ej. Klager fik beskeden om, at den aftalte dato til yderligere undersøgelse ville blive bekræftet på e-Boks. Klager bor ikke sammen med datterens mor, og klager modtog ikke bekræftelsen i e-Boksen, da meddelelser fra hospitalet automatisk bliver sendt til moderen, når der er fælles forældremyndighed. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af køn.
Klager fik derfor ikke medhold.
En far modtog ikke besked om hospitalsbehandling af datter på e-Boks (J. nr 2015-6811-31977)
Reklame fremstillede mænd som salgbare sexobjekter
En mand klagede over en tv-reklame for en spillevirksomhed, som efter klagers opfattelse fremstillede mænd som salgbare sexobjekter. Klager fandt, at tv-reklamen var krænkende for det mandlige køn. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke i forbindelse med reklamefilmen havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse (retlig interesse) i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Reklame fremstillede mænd som salgbare sexobjekter (J. nr. 2015-6811-02951)
Isbar søgte efter kvinder mellem 15 og 17 år til sæsonarbejde
En 26-årig mand bosiddende i København klagede over et jobopslag fra en isbar i Nordjylland, som søgte efter kvinder mellem 15 og 17 år til sæsonarbejde. Klager var uforstående overfor, at det forventes, at kvindelige ekspedienter er bedre egnede end mandlige. Klager ønsker, at der annonceres ud fra idéen om, at mænd og kvinder har samme muligheder for at kvalificere sig til jobbet. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke i forbindelse med annonceringen havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen (retlig interesse).
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Isbar søgte efter kvinder mellem 15 og 17 år til sæsonarbejde (J. nr. 2016-6810-05107)
Kvinde fandt reklame for tøjfirma kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for et dametøjsmærke diskriminerende, da den fremstillede en nøgen kvinde kun iført trusser og sko. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for tøjfirma kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-05444)
Kvinde fandt reklame for pelsfirma kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for et pelsfirma diskriminerende, da den havde teksten ”HAPPY WIFE. HAPPY LIFE” samt et billede af en kvinde i pels liggende på en sportsvogn. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for pelsfirma kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-05461)
Kvinde fandt reklame for natklub kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for en natklub diskriminerende, da den havde et billede af en kvinde i en udfordrende posering med en tilhørende tekst ”RIGTIGEMÆNDMØDESP[indklagede]”. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for natklub kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-05466)
Mand fandt en rejse forbeholdt kvinder for diskriminerende
En mand havde søgt på ”pigetur” på internettet og havde fundet en rejse til Marokko, som var forbeholdt kvinder. Manden følte sig stødt over, at han ikke kunne deltage og klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og manden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Manden havde ikke forsøgt at deltage i rejsen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at han ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Mand fandt en rejse forbeholdt kvinder for diskriminerende (J. nr. 2016-6811-09797)
Kvinde fandt reklame for butterflies kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for butterflies diskriminerende, da den havde et billede af kvinder i en udfordrende påklædning. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for butterflies kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-10773)
Kvinde fandt reklame for glasløsninger kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for glasløsninger diskriminerende, da den havde et billede af en kvinde kun dækket af et badeforhæng som motiv. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for glasløsninger kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-10774)
Kvinde fandt reklame for toiletsæde kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for toiletsæde diskriminerende, da den havde benyttet teksten ”DER ER SÅ MEGET KUN KVINDER FORSTÅR”, som klager mente reproducerede forældede kønsstereotyper. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for toiletsæde kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-10777)
Kvinde fandt reklame for renseri kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for et renseri diskriminerende, der havde et billede af en kvinde i bar overkrop foran en høstak med den tilhørende tekst: ” Overrask din kone… Kom hjem med nystrøgede skjorter…”. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for renseri kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-12002)
Kvinde fandt reklame for byggerimesse kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for en byggerimesse diskriminerende, da der var et billede af en letpåklædt kvinde med håndværkerbælte. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for byggerimesse kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-12000)
Kvinde fandt reklame for et privathospital kønsdiskriminerende
En kvinde fandt en reklame for et privathospital diskriminerende, da hospitalet anvendte et billede af en kvinde med en slank og sund krop samt teksten ”FEDT” og ”20-25 % MINDRE UDEN KNIV”. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde fandt reklame for et privathospital kønsdiskriminerende (J. nr. 2016-6811-14196)
Afskedigelsessag skulle ikke genoptages
Sagen drejede sig om klagers anmodning om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets tidligere afgørelse, hvor klager ikke fik medhold i sin klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse. Samlet var det nævnets vurdering, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.
Ligebehandlingsnævnet imødekom ikke klagers anmodning.
Afskedigelssag skulle ikke genoptages (J. nr. 2012-6810-54526)
Møde den 27. april 2016
Afskedigelse af automekaniker i fleksjob
En automekaniker blev ansat i fleksjob på sin tidligere arbejdsplads i en selvstyrehavn på grund af følgerne af blodpropper i 2000 og 2005, hvorefter han havde blandt andet påvirket hukommelse og koncentration samt øget træthed og stressbarhed. I 2012 fik han ændrede arbejdsopgaver, da autoværkstedet blev lukket. Efterfølgende fik han nakkesmerter og blev sygemeldt. Automekanikeren blev afskediget i 2014 på grund af sygefravær. Ligebehandlingsnævnet fandt, at mekanikeren ikke fik ændrede arbejdsopgaver på grund af følgerne af blodpropperne, eller at der havde været tale om forskelsbehandling i den anledning. Afskedigelsen kunne heller ikke anses for at være begrundet i følger af blodpropperne. På tidpunktet for afskedigelsen havde mekanikeren haft nakkegener i cirka et halvt år, og der forelå ikke en prognose for varigheden. Han havde derfor ikke på grund af nakkesmerterne et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold klagen.
Afskedigelse af automekaniker i fleksjob (J. nr. 2014-6810-61977)
En kommune kunne ikke give en mand aktindsigt i hans sag om deltagelse i lægedanskkursus
En mand deltog i et lægedanskkursus i 2004 og følte sig forskelsbehandlet på baggrund af religion og etnisk oprindelse af kommunen i anledning af, at forløbet blev stoppet, fordi han af religiøse årsager ikke ville give hånd til kvinder. Da manden søgte kommunen om aktindsigt i sagen vedrørende deltagelse i kurset, oplyste kommunen, at sagsakterne var kasserede. Kommunen gav manden aktindsigt i de dokumenter, der var i behold. Manden mente, at kommunen ikke havde givet ham aktindsigt inden for de lovbestemte frister, og at dette var udtryk for forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen om eventuelt forskelsbehandling i anledning af kurset i 2004, da eventuelle krav på godtgørelse var forældet. Der var ikke noget, der for nævnet tydede på, at mandens etniske oprindelse var betydning for kommunens behandling af hans anmodning om aktindsigt. Han fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
En kommune kunne ikke give en mand aktindsigt i hans sag om deltagelse i lægedanskkursus (J. nr. 2015-6811-18887) I - (J. nr. 2015-6810-23689) II
Klager ønskede adgang til sin hest under sejlads med færge
Klager, der er af anden etnisk herkomst end dansk, og indklagede korresponderede over mails vedrørende klagers ønske om at transportere sin hest på en færgerute. Klager havde henvendt sig telefonisk på svensk og i korrespondancen på engelsk. Klager havde et ønske om adgang til hesten under overfarten. Indklagede oplyste, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke var muligt at få adgang til det lukkede skibsdæk under overfarten. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Der var ikke noget i klagers og indklagedes korrespondance, der relaterer sig til klagers etniske oprindelse.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klager ønskede adgang til sin hest under sejlads med færge (j.nr. 2015-6811-28104)
Mand afvist ved døren til natklub
Klager, der er af anden etnisk herkomst end dansk, og hans ven blev afvist ved indgangen til en natklub. Klager oplevede, at fire andre gæster bag ham i køen blev lukket ind, fordi de kendte en fra natklubben. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet afvist ved indgangen til natklubben på grund af sin etniske oprindelse.
Klager fik derfor ikke medhold.
Mand afvist ved døren til natklub (J. nr. 2015-6811-43309)
Afslag på deltagelse i vinarrangement pga. køn
Klager fik afslag på at deltage i et vinarrangement, der såvel ved vinklubbens navn som ved arrangementets nærmere indhold angav kun at være for kvinder. Nævnet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn. Indklagede havde ikke ved henvisning til sin generelle procedure for mandlige deltagere ved arrangementer målrettet kvinder og oplysning om mandlig deltagelse ved et tidligere arrangement løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold + godtgørelse
Afslag på deltagelse i vinarrangement pga. hans køn
Klager fik afslag på at deltage i et vinarrangement, der såvel ved vinklubbens navn som ved arrangementets nærmere indhold angav kun at være for kvinder. Nævnet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn. Indklagede havde ikke ved henvisning til sin generelle procedure for mandlige deltagere ved arrangementer målrettet kvinder og oplysning om mandlig deltagelse ved et tidligere arrangement løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold og godtgørelse
Afslag på deltagelse i vinarrangement pga. hans køn (j.nr. 2015-6811-47334)