Nyhedsbrev fra Ligebehandlingnævnet august 2016
Møde den 10. august 2016
En udlejer havde udsat en etnisk afrikansk lejer for chikane
En udlejer udtalte overfor sin etnisk afrikanske lejer at han havde troet, at lejeren var ”en ekstramist med turban”, ligesom han omtalte lejerens midlertidige logerende som ”sort neger”. Nævnet fandt, at lejeren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at udlejeren i forbindelse med sine udtalelser havde udsat lejeren for chikane, der måtte betragtes som forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Udlejeren havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke havde været tale om chikane.
Lejeren fik derfor medhold samt godtgørelse på 5.000 kr..
En udlejer havde udsat en etnisk afrikansk lejer for chikane 2015-6811-43016
Handicappet specialist afskediget
En specialist med driftsopgaver på et hospital blev afskediget med den begrundelse, at hendes sygemelding ikke var forenelig med afdelingens drift i forhold til arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsudførelsen. Klager havde en skade på halshvirvelsøjlen, som blandt andet medførte, at hun forud for afskedigelsen havde arbejdet på nedsat tid. Nævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, at der ikke var udsigt til, at klager kunne varetage sine tidligere opgaver, og at regionen havde opfyldt sin forpligtelse til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger af hensyn til klagers handicap. Regionens tilrettelæggelse af arbejdet hvilede på saglige hensyn, og at der var ikke grundlag for at anfægte vurderingen af, at det ikke var muligt at tilbyde klager en deltidsstilling i den oprindelige funktion af hensyn til opgavetypens karakter.
Handicappet specialist afskediget 2015-6810-01541
Arbejdsgiveren havde ikke kendskab til handicappet på tidspunktet for afskedigelsen
En kontorassistent blev afskediget på grund af omstruktureringer. Inden sin tiltrædelse havde kontorassistenten været udsat for et trafikuheld og var på grund af smerter i nakke, skulder og ryg ikke i stand til at varetage sit arbejde i fuldt omfang. Hun fik af sin bopælskommune bevilliget forskellige hjælpemidler. Nævnet vurderede, at kontorassistenten havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Imidlertid fandtes det ikke godtgjort, at virksomheden vidste eller burde vide, at kontorassistenten havde et handicap.
Kontorassistenten fik derfor ikke medhold.
Arbejdsgiveren havde ikke kendskab til handicappet på tidspunktet for afskedigelsen 2015-6810-36323
Afskedigelse af softwarespecialist skyldtes ikke hans alder
En softwarespecialist blev afskediget i forbindelse med omstruktureringer. En generelt formuleret fratrædelsesaftale til fuld og endelig afgørelse afskar ikke specialisten for at rejse krav efter forskelsbehandlingsloven uanset vejledning fra den faglige organisation. Antallet af afskedigede medarbejdere over 60 år var forholdsvist højere end antallet af afskedigede i andre aldersgrupper, og softwarespecialisten havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af alder. To medlemmer af Ligebehandlingsnævnet fandt, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at alder var uden betydning for afskedigelsen.
Softwarespecialisten fik derfor ikke medhold.
Afskedigelse af softwarespecialist skyldtes ikke hans alder 2015-6810-03802
16 årig pige kunne ikke få ansættelse i garderobe på grund af sin alder
En pub søgte personale over 18 år til blandt andet garderoben fredage og lørdage. En 16 årig pige søgte ansættelse i garderoben. Hun fik afslag på grund af sin alder. Det fremgik af pubbens alkoholbevilling, at der ikke måtte opholde sig unge under 18 år efter kl. 22. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder er efter forskelsbehandlingsloven ikke til hinder for fastsættelser af aldersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov med henblik på at beskytte børn og yngre lønmodtagere. Der er særlige regler om beskæftigelse af unge under 18 år i restaurationsloven og arbejdsmiljøloven. Efter en samlet vurdering var det ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at pigen fik afslag på sin ansøgning med henvisning til sin alder.
Pigen fik derfor ikke medhold.
16 årig pige kunne ikke få ansættelse i garderobe på grund af sin alder 2015-6810-38856
Cocktailbar ville ikke ansætte en 17- årig pige
En 17-årig pige fik afslag på sin ansøgning som bartender og opvasker med henvisning til, at hun var for ung. Det fremgik blandt andet af opslaget, at arbejdet skulle foregå ”efter sengetid”. Den særlige beskyttelse af unge under 18 år i særligt restaurationsloven var til hinder for ansættelse af klager som bartender eller opvasker. Det var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede meddelte klager afslag på hendes jobansøgning under henvisning til, at hun var for ung.
Klager fik derfor ikke medhold.
Cocktailbar ville ikke ansætte en 17- årig pige 2016-6810-03343
En bank søgte en piccoline til ansættelse
En bank søgte en piccoline til ansættelse. En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet og oplyste, at han havde søgt stillingen. Der var ikke grundlag for at fastslå, at ordet piccoline i dag opfattes som kønsbestemt, og at der ved annoncering ligger en tilkendegivelse om, at der foretrækkes kvindelige ansøgere. Der forelå ikke oplysninger i sagen, der godtgjorde, at banken faktisk havde modtaget mandens ansøgning, og han havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at banken havde foretaget en vurdering af en ansøgning fra ham i forbindelse med den opslåede stilling.
Manden fik derfor ikke medhold.
En bank søgte en piccoline til ansættelse 2015-6810-36347
Afslag på ansøgning på grund af køn
En mand søgte en stilling som mediegrafiker i en virksomhed, der specialiserede sig i salg af badetøj og nattøj til erhvervskunder. Han fik afslag på ansøgningen, da virksomheden foretrak at ansætte en kvinde. Dette var direkte forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven, fastslog nævnet. Virksomheden havde ikke benyttet sig af muligheden for at søge dispensation til at fravige forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn.
Manden fik derfor medhold samt godtgørelse på 25.000 kr.
Afslag på ansøgning på grund af køn 2016-6810-08818
Møde den 17. august 2016
Gravid frisør fik ikke udbetalt løn
En gravid frisør ophævede ansættelsesforholdet, fordi indklagede ikke havde betalt den sidste uges løn ud af i alt fem ugers sygeløn. Nævnet vurderede, at den manglende udbetaling af løn ikke skyldtes frisørens graviditet, men indklagedes tvivl om pligten til at betale for den femte uge. Klager var ikke afskåret fra at få klagen prøvet ved nævnet, selvom hendes faglige organisation havde ført sag ved Arbejdsretten.
Klager fik ikke medhold.
Gravid frisør fik ikke udbetalt løn 2015-6810-17385
En jurist født i 1954 fik afslag på ansøgning til en fast stilling i en kommune
En kommune søgte en jurist til en fast ansættelse i børne- og familieafdelingen. En jurist født i 1954 søgte stilingen. Kommunen besatte stillingen til anden side. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at juristen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Da kommunen indkaldte ansøgere fra den aldersmæssigt største gruppe af ansøgere, der var født i perioden 1981-1990, og ansøgere, der var født i periode 1971-1980, til samtale, var der ikke en sådan signifikant overvægt af yngre ansøgere, der blev indkaldt til samtale, at der var skabt en formodning for forskelsbehandling.
Juristen fik derfor ikke medhold.
En jurist født i 1954 fik afslag på ansøgning til en fast stilling i en kommune 2015-6810-41034
En jurist født i 1954 fik afslag på ansøgning til et barselsvikariat i en kommune
En kommune søgte en jurist til et barselsvikariat. En mandlig jurist født i 1954 søgte stillingen. Kommunen gav juristen afslag og oplyste, at kompetencerne hos andre ansøgere i højere grad passede til stillingens indhold. Kommunen havde modtaget 24 ansøgninger, hvoraf fire ansøgere blev indkaldt til samtale. 2/3 af alle ansøgerne var født i perioden 1980-1989. En ansøger var født i 1991 og resten var født i perioden 1950-1978. Kommunen indkaldte kun ansøgere født i 1980’erne til samtale, og juristen havde på denne baggrund påvist faktiske omstændigheder, der gav en formodning om forskelsbehandling på grund af alder. Kommunen havde ikke bevist, at alder var uden betydning for udvælgelsen af, hvem der skulle indkaldes til samtale.
Juristen fik derfor medhold og godtgørelse på 25.000 kr.
En jurist født i 1954 fik afslag på ansøgning til et barselsvikariat i en kommune 2015-6810-39242
En bestemmelse om pligtmæssig fratræden ved det fyldte 63. år for en musiker kunne ikke opretholdes
En musiker ved et kapel fratrådte sin stilling, da han fyldte 63 år. Bestemmelsen om den pligtmæssige fratrædelsesalder fremgik af et protokollat til arbejdspladsens fællesoverenskomst. Bestemmelsen var oprindeligt blevet indført af hensyn til musikernes helbred. Det kunne imidlertid ikke længere lægges til grund, at risikoen for nedslidning på grund af arbejdet som musiker adskiller sig væsentligt fra tilsvarende risici i andre erhverv. Derfor havde arbejdsgiveren foreslået afskaffelse af den pligtige afgangsalder i 2011, ligesom musikerens faglige organisation havde rettet henvendelse til arbejdsgiveren i 2015 for at drøfte en ændring af afgangsalderen. Overenskomstens bestemmelse kunne af den grund ikke længere anses for at være udtryk for en fælles vurdering af, at bestemmelsen var objektiv og rimeligt begrundet.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der henset til den generelle udvikling måtte stilles skærpede krav til begrundelsen for at opretholde en pligtig afgangsalder. Det var herefter ikke tilstrækkelig godtgjort, at der var grundlag for at opretholde den pligtige afgangsalder, og musikeren fik derfor medhold. Nævnet fastsatte en godtgørelse på 185.000 kr. svarende til fire måneders løn. Nævnet vurderede, at der var undskyldende omstændigheder, da arbejdsgiveren ved afskedigelsen havde handlet i overensstemmelse med den gældende overenskomst.
Klager fik derfor medhold i klagen.
Hørehæmmet pædagog afskediget
En hørehæmmet pædagog blev afskediget med henvisning til hendes sygefravær, som primært var en følge af nedsat hørelse og forhøjet lydfølsomhed. Høretabet medførte blandt andet en udfordring med øget sensitivitet, anvendelse af høretekniske hjælpemidler, stressrelaterede gener, nedsat skelneevne samt udtrætning, koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesbesvær.
Nævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Der blev på arbejdspladsen løbende og gennem en længere periode iværksat tiltag af hensyn til klagers hørehandicap og klagers omfattende sygefravær. Der var imidlertid ingen udsigt til progression i det ugentlige timetal frem til opsigelsen. Nævnet vurderede, at yderligere tilpasning, end dem som indklagede allerede havde foretaget, ikke kunne have ført til, at klager ville være kompetent, egnet og disponible til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med sin stilling.
Klager fik derfor ikke medhold
Hørehæmmet pædagog afskediget 2015-6810-08160
Fritagelse for tjeneste og afskedigelse af en pædagog skyldtes ikke graviditet
En gravid pædagog på en specialiseret døgninstitution blev fritaget fra tjeneste på grund af pædagogens uhensigtsmæssige adfærd over for sit kontaktbarn. Institutionen havde modtaget henvendelser fra kolleger i forhold til pædagogens adfærd, og hun blev indkaldt til tjenstlig samtale og efterfølgende afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at pædagogen ikke blev fritaget fra tjeneste og efterfølgende afskediget på grund af graviditet.
Pædagogen fik derfor ikke medhold.
Fritagelse for tjeneste og afskedigelse af en pædagog skyldtes ikke graviditet 2015-6810-53930
Kvinder fik rabat ved tilmelding til cykelløb
Det var i strid med ligestillingsloven, at en sportsarrangør alene tilbød kvindelige deltagere rabat ved tilmelding til et cykelløb, mens mandlige deltagere ikke blev tilbudt en tilsvarende rabat. Forskelsbehandlingen kunne ikke anses for at være begrundet i et legitimt formål.
Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.
Kvinder fik rabat ved tilmelding til cykelløb 2016-6811-05610
Møde den 24. august 2016
Nævnet havde ikke kompetence til at behandle arbejdsskadesag om erhvervsevnetab
En mand blev udsat for to arbejdsskader. Den administrerende myndighed, der håndterede sagen vurderede, at arbejdsskaderne ikke havde nedsat klagers erhvervsevne med 15 procent eller derover, og at der var andre årsager til klagers overgang til folkepension end arbejdsskadernes følge. Klager mente, at han var blevet forskelsbehandlet, idet myndigheden, havde afgjort sagen ud fra det kriterium, at det var klagers opgave at dokumentere, at han ikke ønskede at gå på folkepension som 65-årig.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagers krav ikke var omfattet af loven, og ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klage.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Nævnet havde ikke kompetence til at behandle arbejdsskadesag om erhvervsevnetab (2015-6811-46705)
Afskedigelse af ordblind døgnpædagog
En ordblind døgnpædagog blev afskediget efter fire måneders ansættelse ved et botilbud. Afskedigelsen var begrundet med, at arbejdsgiver ikke var tilfreds med døgnpædagogens præstationer, hvilket der havde været en dialog omkring i løbet af prøveperioden. Dette var også årsag til, at prøveperioden blev forlænget udover de første tre måneders ansættelse. Nævnet vurderede, at døgnpædagogens ordblindhed var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, men pædagogen var trods relevante tilpasninger fra virksomhedens side ikke kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med stillingen.
Døgnpædagogen fik derfor ikke medhold.
Afskedigelse af ordblind døgnpædagog 2015-6810-47216
Klage over national og social oprindelse i forbindelse med en kommunes afgørelse om restaktivering og stop af supplerende kontanthjælp samt kommunens overtrædelse af forvaltningsretlige regler
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af national og social oprindelse. Kvindens bopælskommune havde truffet afgørelse om, at hun skulle i restaktivering for, at hun kunne modtage supplerende kontanthjælp. Kvinden var i en deltidsbeskæftigelse, og restaktiveringen skulle foregå i et supermarked, så hun samlet arbejdede 30 timer om ugen. Det vat kvindens opfattelse, at den ulønnede praktik i supermarkedet blandt andet hindrede hende i at få højere lønindkomst og pension, og at praktikken ikke støttede hende i sin vej tilbage til uddannelse eller job. Kommunen stoppede kvindens supplerende kontanthjælp, og kvindens klage herover førte til, at kommunen ville revurderer afgørelsen. Det var kvindens opfattelse af forvaltningsretlige regler omkring aktindsigt, tavshedspligt og partsrepræsentation ikke var overholdt af kommunen.
Kvinden klagede ikke over kommunens afgørelse om restaktivering inden for den fastsatte klagefrist, og den administrative klageadgang var derfor ikke udnyttet. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen. Nævnet kunne heller ikke behandle den del af klagen, der vedrørte stop af supplerende dagpenge, da forskelsbehandlingsloven ikke omfatter udbetaling af kontanthjælp eller andre sociale ydelse. Derudover havde nævnet ikke kompetence til at påse, om kommunen var berettiget til at nægte kvindens arbejdsgiver og kvindens ægtefælle aktindsigt og oplysninger om kvindens sag, eller om kvindens ægtefælle kunne nægtes at repræsentere kvinden. Derudover var der ikke noget, der for nævnet tydede på, at kommunen havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med forløbet i jobcentret.
Klage over arrangement målrettet kvinder indbragt 11 måneder efter afholdelse
En bar afholdt den 20. december 2014 ”ladies night”. Klager, der er en mand, havde været på baren den pågældende aften. Klagen, der omhandler påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med priser på drikkevarer, blev indgivet den 19. november 2015. Nævnet fandt, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, der afskar ham fra nu at gøre et eventuelt krav gældende.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klage over arrangement målrettet kvinder indbragt 11 måneder efter afholdelse 2015-6811-55156
Forretning annoncerede efter ”piger” på minimum 25 år
En forretning med take away-mad søgte på Facebook efter to deltidsansatte ”piger” på minimum 25 år. En kvinde på 22 år kontaktede indklagede på Facebook, der skrev tilbage, at de stadig manglede en medarbejder, og opfordrede klager til at komme forbi til en samtale. Det var i strid med forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, at der ved annoncering foretrækkes personer af bestemt køn og alder. Klager fik derfor medhold i denne del af klagen. Klager blev tilbudt en samtale, og havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun konkret havde været udsat for forskelsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Forretning annoncerede efter ”piger” på minimum 25 år 2016-6810-06405
52-årig pædagog afskediget i forbindelse med faldende børnetal
På grund af faldende børnetal skulle en daginstitution foretage personalereduktioner. Klager blev som den eneste pædagog afskediget med henvisning til, at hun under de givne omstændigheder bedst kunne undværes. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Oplysningerne om aldersfordelingen af afskedigede medarbejdere og den aldersmæssige fordeling af medarbejderne både over en årrække og i forbindelse med klagers opsigelse var ikke på en sådan måde signifikante, at det gav nogen formodning om, at indklagede havde tillagt klagers alder hel eller delvis betydning.
Klager fik derfor ikke medhold.
52-årig pædagog afskediget i forbindelse med faldende børnetal 2015-6810-29351
Udelukkende kvindelige ansatte måtte hjælpe børn ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning
En børnehave havde personalemæssige retningslinjer om, at det udelukkende var de kvindelige ansatte, der hjalp børnene ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning. Klager havde ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Kravet om, at klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra den 1. januar 2016.
Nævnet afviste derfor klagen.