Børnesagsbarometret – to nye rapporter om kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Med udgivelsen af Børnesagsbarometret 2022 har vi over tre år gennemgået sager fra hele landet. Som noget særligt i år har vi derfor udarbejdet en rapport, som præsenterer de samlede hovedresultater for de 2140 sager, vi har gennemgået de første tre år.
Børnesagsbarometret omhandler sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om støtteforanstaltninger. Den samlede rapport for de tre år baserer sig på 1.184 sager om familiebehandling, 906 sager om anbringelse med samtykke og 50 sager om anbringelse uden samtykke.
Fokus er på kommunernes sagsbehandling inden for fire områder, der svarer til Social- og Ældreministeriets pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen:
- Faglig udredning
- Inddragelse
- Valg af relevant indsats
- Opfølgning
Et udvalgt tema i rapporterne er kommunernes håndtering af underretninger. Underretninger indgår derfor også som tema i både årsrapporten og i rapporten om de samlede hovedresultater fra 2020-2022.
Udvalgte hovedresultater fra årsrapporten 2022
Børnesagsbarometret 2022 er baseret på i alt 697 sager fra 31 kommuner.
Børnesagsbarometret viser blandt andet:
- at kravet om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse eller opdatering er overholdt i 63 procent af de sager, vi har gennemgået
- at kravet om en børnesamtale forud for afgørelsen, hvor der tales om den konkrete foranstaltning, er overholdt i 55 procent af sagerne
- at kravet om at udarbejde en handleplan, som handler om den aktuelle foranstaltning, er overholdt i 77 procent af sagerne
- at kravet til opfølgning inden for de første tre måneder efter en iværksat foranstaltning er opfyldt i 55 procent af sagerne
- at kommunerne i 95 procent af de underretninger, vi har gennemgået, inden for 24 timer har foretaget en vurdering af, om der var behov for at iværksætte akutte foranstaltninger, sådan som loven foreskriver
- at kommunerne har reageret i 99 procent af de tilfælde, hvor de ved 24-timers vurderingen har konkluderet, at barnet havde behov for en akut foranstaltning.
Resultaterne fra årsrapporten er generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner. Resultaterne for hver enkelt kommune er til gengæld ikke generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i den enkelte kommune. Børnesagsbarometret giver derfor ikke grundlag for at drage konklusioner om den enkelte kommunes generelle sagsbehandling.
Udvalgte hovedresultater fra de samlede resultater fra 2020-2022
De samlede hovedresultater for Børnesagsbarometret 2020-2022 er baseret på i alt 2140 sager fra 95 kommuner. De tre frikommuner indgår ikke i undersøgelsen.
Resultaterne for hvert af de første tre år har været meget ensartede og ligner i vidt omfang resultaterne i rapporten med de samlede resultater for 2020-2022. Det særlige ved denne rapport er dermed først og fremmest det omfattende datagrundlag, som dækker 95 af landets kommuner.
Blandt de lovkrav, som kommunerne overholder i en stor del af sagerne, er blandt andet:
- Kravet om en samtale med barnet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse er overholdt i 95 procent af sagerne.
- Kravet om, at den børnefaglige undersøgelse skal indeholde en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i så fald, af hvilken art de bør være, er overholdt i 96 procent af sagerne.
- Kravet om, at alle underretninger skal vurderes inden for 24 timer, er overholdt i 92 procent af sagerne.
Omvendt er der også lovkrav, som kommunerne kun overholder i omkring halvdelen af sagerne. Det gælder blandt andet:
- Kravet om, at den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes inden for 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for støtte, er overholdt i 44 procent af sagerne.
- Kravet om en samtale med barnet om den påtænkte foranstaltning, før kommunen træffer afgørelse, er overholdt i 57 procent af sagerne.
- Kravene om opfølgning på foranstaltningen senest tre måneder efter iværksættelsen er overholdt i 50 procent af sagerne.
De øvrige hovedresultater fremgår af første kapitel i rapporten med samlede resultater for 2020-2022.
De samlede hovedresultater fra 2020-2022 kan som udgangspunkt generaliseres til alle sager om familiebehandling og anbringelse i alle landets kommuner. Det gælder dog ikke sager om anbringelse uden samtykke efter serviceloven, fordi resultatet alene baserer sig på 50 sager.
Hvordan vil Ankestyrelsen medvirke til at styrke kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet på området udsatte børn og unge?
Tilsynets opfølgning
Det kommunale og regionale tilsyn med kommunerne i Ankestyrelsen vil følge op på undersøgelsens resultater.
Læringsaktiviteter
Ankestyrelsen tilbyder de kommuner, der har været en del af Børnesagsbarometret 2022, en gennemgang af den enkelte kommunes resultater med henblik på læring. Alle kommuner, som indgår i undersøgelsen, får således en invitation fra Ankestyrelsen om et møde.
Derudover tilbyder Ankestyrelsen følgende læringsaktiviteter, der er rettet mod at styrke kommunernes sagsbehandlingskvalitet på området for udsatte børn og unge.
- Besøg af læringsteam i den enkelte kommune
- Task Forcen på området udsatte børn og unge
- Kurser
Om Børnesagsbarometret
Børnesagsbarometret er bestilt af forligskredsen bag satspuljeaftalen for 2019-2022.
I undersøgelsen vurderer vi den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i form af kommunernes overholdelse af udvalgte lovkrav.
Undersøgelsen omfatter hvert år sager fra ca. en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle kommuner indgår i undersøgelsen hvert tredje år.
Sagerne er alene vurderet ud fra de sagsakter, som kommunerne har sendt til Ankestyrelsen. Vi har i resultaterne ikke taget højde for eventuelle handlinger fra kommunernes side, som ikke fremgår af de indsendte akter.
Kommunerne har haft vurderingerne af de sager, som de selv har bidraget med, i høring.