Ny undersøgelse: Kommunernes vejledningspligt over for børn og unge i udsatte positioner og deres forældre
Undersøgelsen viser to forhold af grundlæggende betydning for vejledningen: Dels er den vejledning fra kommunen, der forklarer barnet, den unge eller forældrene om kommunens rolle og handlemuligheder, vigtig hele vejen igennem et forløb. Dels er relationen imellem barnet, den unge eller forældrene og sagsbehandleren afgørende for sagsbehandlerens muligheder for at give god vejledning.
Undersøgelsen viser desuden:
- at der er mange andre end den kommunale sagsbehandler, der vejleder børn, unge og forældre om deres rettigheder, støttemuligheder og processen omkring at have en sag i en kommune. Det kan fx være en kontaktpædagog på et anbringelsessted eller en støtteperson for forældrene, der giver vejledning.
- at de interviewede sagsbehandlere er meget optaget af at tilpasse vejledningen til barnet/den unges og forældrenes forudsætninger gennem deres sprog, gentagelser og ved at spørge ind til deres forståelse af vejledningen.
- at de interviewede forældre og unge ikke altid oplever at få tilstrækkelig vejledning. Flere af dem efterspørger desuden mere skriftlig vejledning.
- at de interviewede forældre alle har modtaget skriftlig klagevejledning. Det er derimod kun få af de interviewede unge, der kender deres ret til at klage.
Undersøgelsen er udført af Retssikkerhedsenheden i Ankestyrelsen og bestilt af medlemmerne af det rådgivende organ, som består af repræsentanter fra:
- Kommunernes Landsforening
- Dansk Socialrådgiverforening
- Danske Handicaporganisationer
- Børnerådet
- JUSTITIA
- Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
- Institut for Menneskerettigheder
- Rådet for Socialt Udsatte
Retssikkerhedsenheden har i alt lavet tre undersøgelser om kommunernes vejledningspligt. De øvrige undersøgelser handler om vejledningspligt over for voksne i udsatte positioner og voksne med funktionsnedsættelse.