Statsforvaltningen belyser barnets perspektiv godt i sager om samvær

I en del sager bliver barnets perspektiv dog ikke tilstrækkelig begrundet i afgørelsen. Det betyder, at det kan være uklart, hvilken betydning oplysningerne har haft for afgørelsen. Det viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse om samværssager.

Ankestyrelsen har undersøgt 38 sager om samvær. Det er Statsforvaltningen, der har afgjort sagerne i perioden efter den 1. maj 2015, og det er sager, der ikke er blevet klaget over.

I 36 af de 38 sager var barnets perspektiv tilstrækkelig belyst. Og i 32 af de 38 sager var barnets perspektiv tilstrækkelig begrundet i afgørelsen. Det svarer til henholdsvis 96 og 84 procent.

Anbefalinger

Undersøgelsen giver nogle anbefalinger. Det er for eksempel, at Statsforvaltningen

bør være særlig opmærksom på at sikre, at barnets perspektiv er belyst, og at det også er tilstrækkeligt begrundet i afgørelsen. Det gælder særligt afgørelser om det løbende samvær og feriesamvær.
bør inddrage den børnesagkyndige rådgivning, vejledning og/eller vurdering i begrundelsen for afgørelsen. Det skal klart fremgå af afgørelsen, hvilken betydning den børnesagkyndige rådgivning har haft i forhold til sagens øvrige oplysninger.
bør nævne barnets alder i begrundelsen, da det er et vigtigt moment ved vurderingen af samværet.

Undersøgelsen bygger på stikprøver, og den er en opfølgning på en rapport fra december 2014 om samværssager. Den handler om sager, der var sendt tilbage til fornyet sagsbehandling i Statsforvaltningen, fordi barnets perspektiv ikke var tilstrækkelig belyst.

Barnets perspektiv – belyse og begrunde

Barnets perspektiv er et begreb, der fremgår af forældreansvarsloven. Her er barnet i centrum, og alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Barnets perspektiv – altså barnets samlede situation og barnets egen holdning – skal derfor altid frem.

Statsforvaltningen skal belyse barnets perspektiv inden en afgørelse, og skal også bruge den belysning til at begrunde afgørelsen. Statsforvaltningen skal altså både sørge for at barnets perspektiv er belyst – for eksempel ved at bruge en børnesagkyndig – og bruge det i begrundelsen for afgørelsen. Så kan parterne i sagen læse, hvilke faktiske oplysninger Statsforvaltningen har lagt afgørende vægt på.

Læs Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse om samværssager og alle anbefalinger

Den tidligere undersøgelse fra december 2014: Læs Ankestyrelsens gennemgang af hjemviste samværssager