Fastholdelse af påbud om, at arbejde ikke må medføre risiko for helbredsforringelse som følge af mobning

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud om, at det skulle sik-res, at arbejdet i en kirke ikke medførte risiko for fysisk eller psykisk helbredsfor-ringelse som følge af mobning, og at arbejdsgiveren skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Nævnet fandt, at problemerne med mobning på arbejdspladsen ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Ved tilsynsbesøg i en kirke holdt Arbejdstilsynet samtaler med præsterne. Der var flere præster, der igennem en længere periode har oplevet mobning mod dem selv eller mod andre. Det blev af præsterne oplyst, at arbejdsklimaet er dårligt, stemningen er trykkende, og der forekommer mobning af medarbejderne.

Nogle af præsterne ved kirken oplyste, at de oplever at være ofre for mobning jævnligt, at mobbehandlingerne opleves sårende og nedværdigende, og at de ikke kan forsvare sig effektivt imod mobningen.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet påbud om, at præsternes arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning i forbindelse med arbejdet i kirken, samt påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgivervirksomhed til løsning af påbuddet.

Regler

Det fremgår af § 38, stk. 1, i arbejdsmiljøloven , at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af § 4, i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bekendtgørelsen.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i samme bekendtgørelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Det fremgår af § 9a, i samme bekendtgørelse, at ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.

Det fremgår af § § 38, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet, at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et eller flere påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af bekendtgørelsens §§ 8–25.

Det fremgår af § 8, i samme bekendtgørelse, at arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om psykisk arbejdsmiljø, der vedrører mobning, herunder seksuel chikane.

Afgørelse

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud om, at præsternes arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning i forbindelse med arbejdet i kirken.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets påbud om, at arbejdsgiveren skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver på arbejdsmiljøområdet.

Nævnet fandt, at arbejdet i kirken ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risikoen for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning. Nævnet fandt således, at problemerne med mobning i kirken ikke er forebygget tilstrækkeligt.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget har afholdt samtaler med præsterne, og at det igennem samtalerne og efterfølgende høringssvar kan konstateres, at der er flere præster, der igennem en længere periode har oplevet mobning mod dem selv eller mod andre.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det af præsterne er oplyst, at arbejdsklimaet er dårligt, stemningen er trykkende, og der forekommer mobning af medarbejderne. Mobningen går ud over præsterne, og de kan ikke forsvare sig imod mobningen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad har forbygget risikoen for mobning, selvom problemerne har stået på i flere år. Nogle af præsterne oplever at være ofre for mobning jævnligt og oplever mobbehandlingerne som sårende og nedværdigende, ligesom de ikke kan forsvare sig effektivt imod mobningen. Disse forhold har ledelsen ikke i tilstrækkelig grad taget hånd om.

Nævnet anerkendte, at præsternes arbejdsgiver har forsøgt at håndtere problemerne ved inddragelse af en konsulent til at hjælpe med konflikthåndtering for at forebygge mistrivsel og manglende arbejdsglæde hos alle de ansatte. Men nævnet finder dog, at ledelsens tiltag ikke i tilstrækkelig grad har afhjulpet mobningen, idet Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet kunne konstatere, at mobbehandlingerne fortsat forekommer, som konsekvens af den utilstrækkelige forebyggelse.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at utilstrækkelig forebyggelse af mobning forøger de ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme.

Nævnet fastholdt desuden, at der skal bruges autoriseret arbejdsmiljørådgivervirksomhed til løsning af påbuddet. Afgørelsen er truffet af et enig nævn (J.nr. 2014-6024-18142 + 2014-6010-18143).