Fastholdelse af afgørelse om, at arbejde med en stor arbejdsmængde og tidspres ikke var forsvarligt, men ophævelse af, at afgørelsen skulle være et strakspåbud

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt, at en kommune ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med den psykiske belastning, der fulgte af en stor arbejdsmængde og tidspres. Men nævnet ophævede den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som var et påbud, der skulle efterkommes straks.

Arbejdstilsynet besøgte en afdeling i en kommune og talte med de ansatte og ledelsen om det psykiske arbejdsmiljø i forhold til en stor arbejdsmængde og et tidspres.

Det blev blandt andet oplyst, at de ansatte har oplevet en tiltagende stor arbejdsmængde og et tidspres gennem minimum ½ år med yderligere styrke de sidste måneder før tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet.

Ledelsen erkendte forholdene og oplyste, at den ”hårde periode” først ville være overstået om cirka 1 år.

Det blev desuden oplyst, at der er og har været flere langtidssygemeldinger, som har betydet, at presset på de tilbageværende øges, da der ikke er blevet ansat vikarer i perioden.

De ansatte oplyste desuden, at de har flere sager, end de kan nå at behandle. Mange ansatte arbejder over for at nå opgaverne, og på grund af travlheden har de ikke mulighed for at afspadsere, og flere har udskudt deres ferie for at få nok tid til opgaverne.

Der arbejdes i et højt tempo, som medfører fejl, forglemmelser og lavere kvalitet i opgaveløsningen, hvilket har medført henvendelser fra borgere, samt klager fra andre afdelinger i kommunen.

De ansatte udsættes for bebrejdelser fra ledelsen ved fejl, eller når tidsfrister ikke overholdes, og de ansatte oplever generelt en mistillid fra ledelsens side, når de ansatte henvender sig til ledelsen omkring opgaveprioritering og forventningsafstemning.

Frem for at blive aflastet eller at få tilpasset arbejdsmængden i afdelingen bliver de ansatte udsat for et stigende antal krav til deres opgaveløsning, som gør arbejdet mere tidskrævende og stiller de ansatte i dilemmaer omkring, hvordan opgaverne skal løses.

Der kommer hele tiden flere nye opgaver til, blandt andet nye procedurer, digitaliseringsprojekter, samt nye IT–systemer, som ikke arbejder sammen med de gamle systemer og generelt er tidskrævende at arbejde med, hvilket medfører at kerneopgaverne ikke bliver udført til tiden.

Desuden bliver de ansatte ofte forstyrret af telefoniske henvendelser fra borgere eller kolleger, så de ikke opnår en sammenhængende tid til at nå de tidskrævende opgaver.

Arbejdstilsynet traf på den baggrund påbud om, at virksomheden straks skulle sikre, at de ansatte ikke udsættes for et arbejdspres, der indebærer en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, samt et rådgiverpåbud til at forebygge, at overtrædelsen gentager sig.

Regler

Det fremgår af § 38, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bekendtgørelsens bilag.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Det fremgår af § 6, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljøvirksomheder, at arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Disse arbejdsmiljøproblemer, som er angivet i bekendtgørelsen indebærer risiko for sikkerhed og sundhed. Overtrædelserne skal være konstateret ved arbejde tilknyttet én produktionsenhed.

Det fremgår af § 36, i samme bekendtgørelse, at det er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, når problemer giver anledning til, at Arbejdstilsynet afgiver påbud om psykisk arbejdsmiljø.

Afgørelse

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt, at kommunen ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med psykiske belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.

Nævnet ophævede imidlertid den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som havde form af et påbud, som skulle efterkommes straks.

Nævnet hjemviste derfor fastsættelsen af en tilbagemeldingsfrist på en skriftlig tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet.

Nævnet ophævede samtidig rådgiverpåbuddet.

I forhold til afgørelsen om psykisk arbejdsmiljø lagde nævnet vægt på, at de ansatte overfor Arbejdstilsynet havde oplyst, at de havde oplevet en tiltagende stor arbejdsmængde og et tidspres gennem minimum ½ år med yderligere eskalering gennem de sidste måneder.

Nævnet lagde desuden vægt på, at den øverste ledelse havde erkendt, at den ”hårde periode” først vil være overstået om cirka 1 år.

I forhold til påbuddet, som skulle efterkommes straks, fandt nævnet, at Arbejdstilsynet ikke på tilsynstidspunktet i tilstrækkelig grad klart havde tilkendegivet, at der på stedet blev afgivet et sådant påbud.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i besøgsrapporten, som bliver udfyldt og afleveret efter hvert tilsynsbesøg, havde afkrydset, at der er afgivet et påbud om forhold, som strider mod arbejdsmiljølovgivningen, herunder at forholdene skal bringes i orden straks.

Nævnet hjemviste derfor tilbagemeldingsfristen til Arbejdstilsynet.

I forhold til rådgiverpåbuddet lagde nævnet vægt på, at nævnet havde ophævet Arbejdstilsynets afgørelse i form af et påbud.

Nævnet bemærkede hertil, at efter reglerne om autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der var gældende på tilsynstidspunktet, afgives der ikke påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis der alene træffes en afgørelse med krav om tilbagemelding indeholdende en tids- og handlingsplan (2013-6024-39862 og 2013-6010-39864 m.fl.).


Sidst opdateret 05.01.2016