Sager om børn og unge

Ankestyrelsen kan efterprøve alle tvangsmæssige afgørelser truffet af kommunernes børn og unge-udvalg i sager om børn og unge under 18 år

Når Ankestyrelsen behandler sager om børn og unge, undersøger vi, om kommunen lever op til de regler, der gælder på området.

De fleste af de sager Ankestyrelsen behandler er klager fra forældre over, at deres kommune har anbragt deres børn uden for hjemmet uden samtykke fra forældrene. Dette kaldes en tvangsanbringelse.

Sager om tvangsanbringelse af børn og unge har som udgangspunkt først været behandlet og afgjort i børn og unge-udvalg i barnets eller den unges hjemkommune.

Ankestyrelsen kan efterprøve alle dele af en tvangsmæssig afgørelse. 

Udover at behandle klager over tvangsmæssige afgørelser kan  Ankestyrelsen også behandle alle andre sager, der omhandler bekymring for et barn eller en ung.

Ankestyrelsens handlemuligheder i underretninger om børn og unge 

Opsættende virkning

En klage over børn og unge-udvalgets afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Det betyder, at en afgørelse skal iværksættes, selvom der er klaget til Ankestyrelsen.

I særlige tilfælde kan Ankestyrelsen vurdere, om en afgørelse skal have opsættende virkning. 

Sidst opdateret 13.11.2018