Eksempler - når hjemløse krydser kommunegrænser

Nedenfor har vi samlet nogle eksempler, som belyser, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på, når vi tager stilling til, hvilken kommune der har den særlige handlepligt under et ophold på fx herberg.

A: Opholdskommune ved flere ophold på forsorgshjem/herberg og lignende


1. Ukendt ophold mellem ophold på forsorgshjem – ej ny opholdskommune

En mand havde bopæl i Kommune A frem til den 30. april 2014, hvorefter han i folkeregistret var anført som uden fast adresse i Kommune A.

Han havde ophold på et forsorgshjem i Kommune B i september 2014-november 2015, hvilket Kommune A betalte for.

Fra november 2015 var manden registreret uden kendt adresse i Kommune B frem til den 28. februar 2016, hvor han fik ophold på et forsorgshjem i Kommune C. Det var ikke oplyst, hvor manden faktisk havde opholdt sig i perioden april 2014 til september 2015 og fra november 2015 til februar 2016.

Kommune A og Kommune C var uenige om, hvilken kommune der skulle betale for opholdet på forsorgshjemmet i Kommune C.

Det var ikke dokumenteret, at manden havde erhvervet ny opholdskommune i kommune B efter november 2015, da det ikke var dokumenteret, at han faktisk havde taget ophold i Kommune B og havde til hensigt at bo der.

Det var derfor fortsat Kommune A, der havde pligt til at yde manden hjælp efter serviceloven under opholdet på forsorgshjemmet i Kommune C.

2. Ophold i bofællesskab mellem ophold på forsorgshjem - ny opholdskommune

Kommune A betalte for en mands ophold på et forsorgshjem i Kommune B fra november 2015 til den 30. oktober 2016. I oktober 2016 blev manden udskrevet fra forsorgshjemmet til et bofællesskab med en ven i Kommune C.

Manden havde folkeregisteradresse i Kommune C fra den 1. december 2016 til den 13. december 2016, hvor han blev genindskrevet på forsorgshjemmet. Da der ikke var oplysninger om andet, lagde Ankestyrelsen til grund, at manden faktisk opholdt sig på adressen i Kommune C fra den 30. oktober 2016 til den 13. december 2016.

Kommune A og Kommune C var uenige om, hvilken kommune der skulle betale for opholdet på forsorgshjemmet fra den 13. december 2016.

Da manden faktisk var flyttet til Kommune C med den hensigt at bo der sammen med en ven, og da der ikke var oplysninger om, at opholdet alene skulle være midlertidigt, havde Kommune A ikke pligt til at yde manden hjælp efter serviceloven i forbindelse med opholdet på forsorgshjem fra den 13. december 2016.

3. Folkeregistreret i mange kommuner – lejlighed – fængsel – på gaden – på herberg – ej ny opholdskommune

En mand (M) havde gennem årene været folkeregistreret i adskillige kommuner. Senest var han i perioden juni 2015 til marts 2016 folkeregistreret på en adresse i Kommune A. Han var ligeledes registreret i Kommune A frem til oktober 2016, hvor han blev registreret på et herberg i Kommune B.

I april 2016 lejede han et værelse i Kommune B, og Kommune A betalte depositum til udlejer. M kom imidlertid aldrig til at bo på værelset på grund af en konflikt med udlejer.

Siden begyndelsen af 2016 boede han henholdsvis på herberg i Kommune B og på gaden. I september 2016 var han indsat i fængsel.

M modtog kontanthjælp fra Kommune A frem til juni 2016, herefter han fik kontanthjælp fra Kommune B.

Ved vurderingen af hvilken kommune, der var opholdskommune for M lagde Ankestyrelsen vægt på, at M:

  • senest havde bopæl i Kommune A
  • aldrig tog ophold på det lejede værelse i Kommune B
  • var indsat i fængsel
  • havde boet på gaden og på herberg i Kommune B i 2016.

Der var efter Ankestyrelsens opfattelse ikke holdepunkter for, at M havde erhvervet ny opholdskommune, inden han blev indskrevet på herberg, der er en boligform efter § 110, og efter han kom i fængsel. Kommune A var derfor fortsat opholdskommune for M.

4. Herberg – fængsel – herberg – ej ny opholdskommune

En mand (M) var folkeregistreret på en privat adresse i Kommune A frem til midten af januar 2015, hvorefter han er registreret med ”ukendt adresse” i samme kommune frem til midten af oktober 2015.

Han var registreret på herberg i Kommune C i oktober 2015 og på herberg i Kommune B fra oktober 2015 til januar 2016. Fra januar til oktober 2016 var han indsat på en institution under kriminalforsorgen i Kommune B. Endelig er han registreret på herberg i Kommune B fra oktober 2016 til marts 2017.

M modtog kontanthjælp/uddannelseshjælp fra Kommune D og fra Kommune E i et par måneder under sit fængselsophold. Den resterende del af 2016 fik han hjælp fra Kommune B.  

Ankestyrelsen lagde vægt på, at M:

  • senest var registreret på bopæl i Kommune A fra juli 2014 til oktober 2015
  • var indsat i en af kriminalforsorgens institutioner fra januar til oktober 2016
  • i øvrigt havde opholdt sig på herberg i hhv. Kommune C og B.

M havde således kun opholdt sig på en institution under kriminalforsorgen eller i et herberg, der er en boform efter servicelovens § 110, og der var således tale om et ubrudt forløb. Det forhold, at Kommune A ikke havde medvirket til, at M flyttede ud af Kommune A, havde ingen betydning, når M kontinuerligt havde opholdt sig på herberg eller en af kriminalforsorgens institutioner. Indskrivning på et herberg og indsættelse i fængsel kræver medvirken fra offentlig myndighed, men ikke nødvendigvis fra en kommune.

B: Folkeregistertilmeldingen i en kommune – faktisk ophold i en anden

5. Hjemme – forsorgshjem – ”ukendt adresse” – postordning på døgnværested – ej ny opholdskommune

En mand (M) var senest folkeregistreret i godt og vel tre år på en adresse i Kommune A. Fra den 22. maj til den 4. september 2014 var han registreret på et forsorgshjem i Kommune B og med ”ukendt adresse” fra den 4. september 2014 til den 11. september 2015 i Kommune B.

Herefter blev han registreret på et døgnværested i samme kommune, hvortil han fik sendt sin post. Postordningen blev kun uregelmæssigt benyttet, og han havde aldrig sovet der, ligesom han ikke var set på værestedet siden årsskiftet 2016/2017.

Han havde senest modtaget kontanthjælp i Kommune B i marts 2016, men Kommune B stoppede udbetalingerne, da kommunen havde erfaret, at han havde tilmeldt sig et jobcenter i Kommune C.

M havde ikke haft bolig eller opholdt sig i Kommune A siden marts 2014.

Ved vurderingen af hvilken kommune, der var opholdskommune for manden, lagde Ankestyrelsen vægt på, at:

  • M’s seneste opholdskommune var Kommune A
  • han havde boet på herberg i Kommune B over sommeren 2014
  • han var folkeregistreret med ”ukendt adresse” i Kommune B i et år fra september 2014
  • han senest var registreret på et døgnværested i Kommune B, hvor han havde en postadresse
  • det var udokumenteret, hvor han havde opholdt sig de seneste år.

Det var således ikke dokumenteret, at M havde erhvervet sig ny opholdskommune, og Kommune A var derfor fortsat Ms opholdskommune.

6. Adresseflytning, men ikke dokumentation for faktisk ophold – ej ny opholdskommune

En mand var bosat i Kommune A fra april 2014 til november 2016, hvor han ændrede sin folkeregisteradresse til moderens adresse i Kommune B. Manden fik ophold på et bo- og behandlingstilbud og efterfølgende et forsorgscenter fra december 2016.

Der forelå ingen oplysninger om mandens faktiske ophold eller om, hvor han ønskede at opholde sig i perioden november-december 2016.

Det var derfor ikke dokumentation for, at manden ved adresseflytningen i november 2016 havde fået ny opholdskommune i Kommune B. Kommune A havde derfor pligt til at yde manden hjælp under opholdet i botilbuddet og forsorgshjem fra december 2016.

7. Hjemme – ophold på sofaer hos venner og bekendte – i botilbud – faktisk ophold vejede tungere

En ung kvinde (K) var folkeregistreret i Kommune A fra april 2013 til juni 2014. Fra juni 2014 til januar 2016 var hun registreret på en adresse i Kommune B og fra januar på et ungeherberg i Kommune A.

K modtog kontanthjælp fra Kommune B frem til oktober 2015, hvor hun rejste til udlandet for at arbejde. Virksomheden gik konkurs, og K vendte tilbage til Danmark efter et par uger.

Kommune A havde ydet uddannelseshjælp fra november 2015 samt mentorstøtte og senest ophold på herberg.

K havde oplyst, at hun havde sovet på sofaer og boet hos venner og bekendte i Kommune A et par år, indtil hun blev indskrevet på ungeherberg i Kommune A. K var i slutningen af 2016 ved at færdiggøre 9. klasse.  

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at K:

  • ikke havde haft fast bopæl i et par år
  • gennem et par år opholdt sig hos venner i Kommune A
  • efter det oplyste ikke havde opholdt sig i Kommune B.

Ankestyrelsen vurderede, at K ikke havde nogen tilknytning til Kommune B, da hun tog ophold på et ungeherberget i Kommune A. Oplysningerne om K’s faktiske ophold vejede således tungere end oplysningerne i folkeregistret.

C: Midlertidigt ophold i kommune før ophold på krisecenter mv.

8. Hjemme – vold i ægteskabet – akut flytning til datter – krisecenter – ny opholdskommune

En kvinde (K) flyttede på grund af vold i ægteskabet fra sit hjem i Kommune A og ind hos sin datter på et kollegieværelse i Kommune B. Hun var folkeregistreret på datterens adresse fra den 21. juli til den 12. oktober 2016. Den 12. oktober 2016 blev hun indskrevet på et krisecenter i Kommune B, og hun blev folkeregistreret på krisecentrets adresse.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at:

  • K på eget initiativ flyttede fra Kommune A
  • hun tog midlertidigt ophold hos datteren
  • hun blev folkeregistreret på datterens adresse
  • der ikke var dokumentation for, at hun, før hun flyttede på krisecenter, havde opholdt sig andre steder end i Kommune B.

Ankestyrelsen vurderede, at K fik opholdskommune i Kommune B, da hun flyttede ind hos sin datter, selvom der var tale om en akut løsning på hendes boligproblem.

9. Ophold hos veninder før krisecenter – ej ophold på folkeregisteradressen

En kvinde blev skilt fra sin mand og flyttede fra sin bolig i Kommune A i juli 2016. Hun fik adresse hos en veninde i Kommune B. I november 2016 fik hun ophold på et krisecenter. Det fremgik af en handleplan fra krisecentret, at kvinden fra juli 2016 til november 2016 havde opholdt sig hos forskellige veninder. Det fremgik også, at hun ønskede at opholde sig i området omkring Kommune A af hensyn til datterens skolegang. i Ifølge en mail fra kvindens kontaktperson på krisecentret havde kvinden primært opholdt sig hos en veninde i Kommune C, der er nabokommune til Kommune A.

Kommune B og Kommune C var uenige om, hvilken kommune der var kvindens opholds- og handlekommune før opholdet på krisecentret.

Da kvinden, efter at hun var fraflyttet Kommune A, primært havde opholdt sig i Kommune C før opholdet på krisecentret, var Kommune C blevet hendes opholdskommune og havde pligt til at yde hende hjælp efter serviceloven under opholdt på krisecentret.

10. Hjemme – skilsmisse – akut flytning til søster – botilbud

En kvinde (K) blev skilt fra sin ægtefælle, og hun forlod derfor i juni 2016 sammen med sin datter sit hjem i Kommune A og flyttede ind hos sin søster i Kommune B. Søsteren havde selv familie, og der var ikke meget plads i lejligheden, som K og hendes datter flyttede ind i. K blev visiteret til et botilbud efter servicelovens § 110 i B kommune, da hun var boligløs og havde brug for tilbuddet. Hun flyttede ind i botilbuddet den 25. juni 2016.

Fra den 1. juni 2016 og til den 20. januar 2017 var K folkeregistreret på søsterens adresse i Kommune B.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at:

  • K på eget initiativ flyttede fra Kommune A, da hun blev skilt
  • hun tog midlertidigt ophold hos søsteren
  • hun blev folkeregistreret på søsterens adresse
  • der ikke var dokumentation for, at hun havde opholdt sig i Kommune A efter sin flytning.

Ankestyrelsen vurderede, at K fik opholdskommune i Kommune B, da hun flyttede ind hos søsteren, selvom der var tale om en midlertidig ordning.

D: Opholdskommune efter hjemkomst fra udlandet

10. Ophold på herberg og hospital efter udlandsophold – ej ny opholdskommune

En mand havde ordinær adresse i Kommune A frem til juli 2014, hvor han rejste til Rusland. Han henvendte sig til Kommune B i august 2014, hvor han var kommet tilbage, og søgte hjælp til en bolig. Han blev henvist til et herberg. Det var uoplyst, hvor manden i øvrigt opholdt sig, før han udrejste til Rusland igen. I februar 2016 hvor han indrejste fra Rusland, fik han folkeregisteradresse i Kommune B. Det var dog oplyst, at han ikke opholdt sig på adressen i Kommune B, men havde taget ophold på et herberg i kommunen. Fra oktober 2016 til januar 2017 var manden i Thailand. Ved hjemkomsten til Danmark blev han indlagt på et hospital med brækket ben og en mulig hjerneblødning. Han var indlagt til han blev overført til et hjerneskade- og rehabiliteringscenter.

Kommune A havde fortsat pligt til at yde manden hjælp efter serviceloven under indlæggelsen, da han ikke havde haft ophold eller sædvanligvis opholdt sig i Kommune B uden for herberg, forsorgshjem eller institutioner under sygehusvæsenet, det vil sige boformer/institutioner, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.

11. Ophold i forskellige kommuner efter udlandsophold og før ophold på krisecenter – ikke ny opholdskommune

En kvinde, der havde været folkeregistreret i Kommune A gennem flere år, bosatte sig i Sverige fra oktober 2014 til september 2015. To uger efter at hun var vendt tilbage til Danmark, fik hun ophold på et krisecenter i Kommune B. I de to uger havde hun en proformaadresse i Kommune B, men hun opholdt sig ikke på adressen. Hun oplyste krisecentret om, at hun primært havde opholdt sig ligeligt i Kommune A og Kommune C.

Kommune A var kvindens opholdskommune frem til opholdet på krisecentret og havde pligt til at yde hende hjælp under opholdet, da det ikke var dokumenteret, at hun havde fået ny opholdskommune efter, at hun var vendt tilbage fra Sverige. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret, at hun havde taget fast ophold eller ønskede at opholde sig i en anden kommune, herunder Kommune B, og at hun således ikke havde opnået en større tilknytning til en anden kommune end til Kommune A.

Sidst opdateret 16.04.2019