Et tilsvarende botilbud og refusionspligtens varighed

Tilsvarende botilbud i retssikkerhedslovens forstand er de botilbud, der er oplistet i § 9 c, stk. 5. Det er botilbud efter:

§ 108, stk. 2, og § 192 i serviceloven

§ 58 a i almenboligloven

lov om friplejeboliger

Derudover fremgår det af forarbejderne til friplejeboligloven (2006/1 L80), at der ved tilsvarende botilbud i daværende § 9 c, stk. 9 (nu stk. 10) i retssikkerhedsloven forstås alle plejeboliger og andre boligformer med tilknyttede service- og plejefunktioner for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Der er i retssikkerhedsloven ikke en skelnen mellem de forskellige botilbud, og det er derfor uden betydning, om borgeren har fået behov for yderligere støtte.

Selvom borgeren er flyttet internt i den nye kommune til et botilbud, hvor borgeren kan få en større grad af støtte, vil den tidligere kommunes refusionspligt fortsat bestå. Det afgørende er, at borgeren fortsat har bopæl i en plejebolig eller en anden boligform med tilknyttede service- og plejefunktioner for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Hvis borgeren efter reglerne om retten til at flytte til et tilsvarende tilbud i en anden kommune flytter til en tredje kommune (eller tilbage til den tidligere kommune), bevares refusionspligten i den tidligere kommune, hvis borgeren vedvarende har haft ophold i det botilbud, som borgeren oprindeligt blev visiteret til eller et tilsvarende botilbud. Det er fordi, borgeren har været i et ubrudt refusionsbærende forløb. Hvis borgeren flytter tilbage til den tidligere kommune, vil refusionspligten naturligvis ophøre, fordi en kommune ikke er refusionspligtig over for sig selv.