Et tilsvarende botilbud og refusionspligtens varighed

Det er ikke nærmere beskrevet hverken i retssikkerhedsloven, serviceloven, almenboligloven eller forarbejderne til disse love, hvad der skal forstås ved ”tilsvarende botilbud”.

Det fremgår dog af forarbejderne til friplejeboligloven (2006/1 L80), at der ved tilsvarende botilbud i daværende § 9 c, stk. 9 (nu stk. 10) i retssikkerhedsloven forstås alle plejeboliger og andre boligformer med tilknyttede service- og plejefunktioner for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Der ligger ikke heri en skelnen mellem de forskellige botilbud, og det er derfor uden betydning, om borgeren har fået behov for yderligere støtte.

Selvom borgeren er flyttet internt i den nye kommune til et botilbud, hvor borgeren kan få en større grad af støtte, vil den tidligere kommunes refusionspligt fortsat bestå. Det afgørende er, at borgeren fortsat har bopæl i en plejebolig eller en anden boligform med tilknyttede service- og plejefunktioner for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Hvis borgeren efter reglerne om retten til at flytte til et tilsvarende tilbud i en anden kommune flytter til en tredje kommune (eller tilbage til den tidligere kommune), bevares refusionspligten i den tidligere kommune, hvis borgeren vedvarende har haft ophold i det botilbud, som borgeren oprindeligt blev visiteret til eller et tilsvarende botilbud. Det er fordi, borgeren har været i et ubrudt refusionsbærende forløb. Hvis borgeren flytter tilbage til den tidligere kommune, vil refusionspligten naturligvis ophøre, fordi en kommune ikke er refusionspligtig over for sig selv.

Sidst opdateret 27.06.2018