Gå til indhold

Nyhedsbrev juni 2019

Kommunalret

Genopførelse af restaurant

Brønderslev Kommune kan lovligt genopføre en nedbrændt restaurant. Restauranten lå i en offentlig park, og kommunen vil genopføre den af hensyn til borgere og turister, som bruger parken. Driften af restauranten bliver bortforpagtet på markedsmæssige vilkår.

Læs hele udtalelsen

Markedspris for hotelgrund

Ankestyrelsen kunne ikke konstatere, at Skanderborg Kommune havde sikret sig, at en hotelgrund blev udlejet til markedsprisen.

Læs hele udtalelsen

Vederlag til formand og næstformand i kommunalt fællesskab

Ankestyrelsen har afgjort, at formanden og næstformanden for bestyrelsen i et kommunalt fællesskab kan få faste vederlag.

Der var ikke grundlag for at godkende et årligt vederlag til de menige medlemmer af bestyrelsen.

Læs hele afgørelsen

Kommuners indflydelse i kommunale fællesskaber

Kommunalbestyrelsen i Læsø Kommune er bundet af en beslutning, der er truffet af bestyrelsen for et kommunalt fællesskab.

Læs hele udtalelsen

Bosætningshuse

Ærø Kommune kan tilbyde borgere, der overvejer at flytte til kommunen, at leje et hus eller en lejlighed i kommunen i en kort periode. Det er et krav, at borgerne betaler markedslejen.

Læs hele udtalelsen

Værdikuponer og velkomstpjece til tilflyttere

Sønderborg Kommune kan sende en velkomstpakke med værdikuponer og en velkomstpjece med informationer til tilflytterne i kommunen.

Læs hele udtalelsen

Kommuners deltagelse i foreninger

Lemvig og Odsherred Kommuner kan ikke deltage i henholdsvis Foreningen Klimatorium og Nationalt Center for Lokale Fødevarer. Årsagen er, at de to foreninger  ikke kun varetager lovlige kommunale opgaver.

Læs hele udtalelsen

Forvaltningsret

Miljøoplysningsloven fandt anvendelse ved aktindsigt i dokumenter om køb af byggegrund

En borger havde bedt Københavns Kommune om aktindsigt i nogle dokumenter om køb af en byggegrund. Københavns Kommune gav delvist afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven.

Ankestyrelsen bad Københavns Kommune om at behandle sagen igen. Kommunen skulle behandle aktindsigtsanmodningen efter reglerne i miljøoplysningsloven.

Læs hele udtalelsen

Sektorlovgivning

Suspension af oprykningsret i et alment boligselskab

Furesø Kommune havde indgået en aftale med Furesø Boligselskab om, at lejere i en afdeling i boligselskabet ikke havde samme fortrinsret til at flytte til en bolig i en bestemt afdeling som beboere i andre afdelinger.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke lovligt kunne indgå en sådan aftale. Ankestyrelsen henviste til reglerne i almenboliglovgivningen om fleksibel udlejning.

Læs hele udtalelsen

Rammestyring på servicelovens område

Sorø Kommune havde indført økonomisk rammestyring på området for socialpædagogisk støtte. Det betød, at kvantiteten og kvaliteten af støtten til den enkelte borger kunne komme til at variere.

Ankestyrelsen vurderede, at rammestyringen ikke var i overensstemmelse med serviceloven. Det skyldtes blandt andet, at kommunen skal tilrettelægge hjælpen efter serviceloven på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Kommunen skal også sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven.

Læs hele udtalelsen

Offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

Egedal Kommunes beregning af sagsbehandlingsfrister på området for børn og unge med særlige behov var ikke korrekt. Ifølge oplysninger på kommunens hjemmeside beregnede kommunen først sagsbehandlingsfristen fra det tidspunkt, hvor kommunen havde modtaget ansøgningen vedlagt alle de nødvendige oplysninger. I de sager, hvor der skulle foretages en børnefaglig undersøgelse, beregnede kommunen først sagsbehandlingsfristen fra afslutningen af undersøgelsen.

Læs hele udtalelsen

 

Læs tilsynets artikler i Nyt fra Ankestyrelsen

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring