Artikel: Udvidet statistik om kommunernes afgørelser efter serviceloven
Af fuldmægtig Philip Schjerbeck
Konkret betyder det, at Ankestyrelsen har udvidet antallet af sagsemner og lavet en mere detaljeret opgørelse af sagsudfaldene. Dermed styrker vi vores viden om afgørelserne og skaber et bedre grundlag for at målrette vores arbejde med at koordinere kommunernes praksis bl.a. gennem målrettede kurser og webinarer. Ligeledes kan de nye registreringer forhåbentlig også bidrage til, at kommunerne får endnu bedre muligheder for at analysere deres egen sagsbehandling.
På baggrund af de nye registreringer udarbejder vi nu en ”udvidet ankestatistik”. Du kan se den udvidede ankestatistik for de første 9 måneder – svarende til april-december 2018 - i Tabel 1 nedenfor. På nuværende tidspunkt er den udvidede ankestatistik et supplement til den eksisterende ankestatistik. Du kan finde den eksisterende ankestatistik på vores hjemmeside under tal fra Ankestyrelsen.
Mere detaljerede sagsemner og sagsudfald giver et mere præcist billede
Formålet med den nye registrering er at gøre vores sagsemner mere detaljerede. Vi har for eksempel delt sags-emnet ”Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42,43” op i henholdsvis ”§ 42 tabt arbejdsfortjeneste” og ”§ 43 om supplerende ydelse (tabt arbejdsfortjeneste)”.
På den måde får vi et mere præcist billede af, hvilke paragraffer eller stykker i det enkelte sagsemne, der er tale om. Den mere præcise registrering kan for eksempel vise, om der er flest sager på § 42 eller § 43, og herunder også om omgørelsesprocenten er særlig høj på den ene bestemmelse frem for den anden.
Med den udvidede registrering er det også muligt at registrere flere delafgørelser på samme sag. Det er ikke muligt i Ankestyrelsens normale registrering, hvor vi kun kan registrere én afgørelseskode per sag – og typisk registrerer vi den mest vidtgående afgørelse for førsteinstansen.
Det betyder, at hvis vi ændrer en del af førsteinstansens afgørelse, så vil vi registrere sagen som ændret, og sagen vil fremgå som ”Ændret” i ankestatistikken, selvom vi samtidig stadfæster en del af afgørelsen. I den udvidede ankestatistik vil sagen derimod være ”Delvist omgjort”, hvis vi både ændrer og stadfæster dele af førsteinstansens afgørelse.
Den udvidede ankestatistik styrker vores viden om afgørelserne. Tanken er, at den øgede viden kan bruges til blandt andet at målrette og styrke vores arbejde med at koordinere kommunernes praksis i sagsbehandlingen.
Hvordan ser det så ud?
Ankestyrelsen afgjorde i perioden fra 2. til og med 4. kvartal 2018 cirka 7.700 sager om kommunernes afgørelser efter serviceloven. Tabel 1 viser sagerne fordelt på udvidet sagsemne og udvidet sagsudfald - det vil sige den udvidede ankestatistik.
Med den nye registreringspraksis kan der være flere sagsudfald per sag, fordi den samme sag kan indeholde flere sagsemner. Den udvidede ankestatistik indeholder derfor cirka 70 yderligere afgørelser end den almindelige ankestatistik.
Under de konkrete sagsemner kan man se, hvilke lovbestemmelser og stykker i de gamle sagsemner, der er de meste anvendte. Det fremgår eksempelvis af ankestatistikken, at der var 92 afgørelser om behandling af voksne §§ 101 og 102. Den nye registrering viser derimod, at vi har truffet 36 afgørelser om misbrugsbehandling efter § 101 og 59 afgørelser om tilbud af behandlingsmæssig karakter § 102. Vi kan altså se, at vi har afgjort flest sager om § 102. Bemærk, at en afgørelse i ankestatistikken godt kan dække over flere afgørelser i den udvidede ankestatistik, og derfor summerer tallene ikke nødvendigvis.
Den udvidede ankestatistik viser også, at cirka 3 procent af alle sagerne var delvist omgjorte. I forlængelse heraf er cirka 34 procent af sagerne omgjorte i alle dens klagepunkter. Hermed er cirka 7 procent af alle de omgjorte sager delvist omgjorte.