Ny vejledning om afgørelsesbegrebet
Af souschef Maiken Christensen
Når en kommune træffer en afgørelse over for en borger, skal kommunen sørge for at overholde kravene i forvaltningsloven. Det betyder blandt andet, at kommunen skal partshøre borgeren, inden den træffer sin afgørelse, og at kommunen skal begrunde afgørelsen. Det betyder også, kommunen skal give en klagevejledning, så borgeren kender til muligheden for at få prøvet afgørelsen hos en klageinstans – for eksempel Ankestyrelsen.
Men det er ikke altid nemt at finde ud af, om en beslutning over for en borger er en afgørelse.
I Ankestyrelsens nye vejledning om afgørelsesbegrebet får kommunerne hjælp til at skelne mellem afgørelser og en række andre beslutninger, som ikke er egentlige afgørelser.
Læs Ankestyrelsens vejledning om afgørelsesbegrebet
Vejledningen indeholder en generel beskrivelse af afgørelsesbegrebet. Men den konkretiserer også afgørelsesbegrebet i forhold til syv bestemmelser i serviceloven. Det gælder:
- 85 om socialpædagogisk støtte
- 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
- 96 om borgerstyret personlig assistance
- 97 om ledsageordning
- 100 om merudgifter til voksne
- 107 om midlertidigt botilbud
- 108 om længerevarende botilbud
Hvornår er en beslutning en afgørelse?
En afgørelse er en myndigheds beslutning om, hvad der er eller skal være ret over for en borger. Det kan for eksempel være en beslutning, der fastslår, om borgeren har ret til eller ikke ret til at få en ydelse. Det kan også være myndighedens beslutning om, at borgerens ydelse ændres.
Eksempler på afgørelser:
- Fuld bevilling af en ydelse
- Delvis bevilling af en ydelse
- Fuldt afslag på en ydelse
- Fortsat og uændret bevilling af en allerede tildelt ydelse
- Ændring i en allerede tildelt ydelse
- Ophør af en allerede tildelt ydelse.
Det er også en afgørelse, hvis:
- den er mundtlig,
- der er enighed om den mellem kommunen og borgeren,
- den følger en kvalitetsstandard eller serviceniveau,
- den er åbenlys rigtig eller uomtvistelig,
- det er en mindre ændring,
- det er den samme hjælp fremadrettet,
- den er midlertidig eller tidsbegrænset,
- den ændres til en anden type ydelse.
Faktisk forvaltningsvirksomhed
De beslutninger, kommunerne træffer om planlægning og udførelsen af opgaverne på for eksempel det sociale område, kaldes ”faktisk forvaltningsvirksomhed”. Sådanne beslutninger er ikke afgørelser. Det kan for eksempel være en beslutning om, hvornår hjemmehjælpen skal udføre den rengøring, som en borger er blevet bevilliget.
Procesbeslutninger
Procesbeslutninger er heller ikke afgørelser. Når kommunen træffer beslutninger om, hvordan en sag skal tilrettelægges og behandles, før selve afgørelsen træffes, er der tale om procesbeslutninger. Det kan for eksempel være en beslutning om at indhente flere oplysninger, inden der træffes en afgørelse i sagen.
Det er ikke en afgørelse, når:
- kommunen foretager sagsskridt i sagsbehandlingen og for eksempel indhenter oplysninger,
- kommunen planlægger udførelsen af den bevilgede hjælp og for eksempel vælger leverandør af hjælpen,
- kommunen udfører hjælpen gennem sin leverandør, for eksempel praktisk hjælp til rengøring,
- kommunen yder råd og vejledning om hjælp, hvis der ikke reelt træffes beslutninger i den forbindelse.
Yderligere hjælp
Ankestyrelsen har i publikationen ”At skrive en afgørelse” nærmere uddybet, hvilke sagsbehandlingsregler kommunen skal huske, når den træffer afgørelse. Publikationen hjælper også sagsbehandlere med, hvordan de skriver en afgørelse, der er korrekt opbygget, og som er forståelig.
Læs Ankestyrelsens publikation ”At skrive en afgørelse”
Ankestyrelsen tilbyder i øvrigt også gerne interesserede kommuner kurser om afgørelsesbegrebet (mod betaling).