Artikel: Vi har undersøgt stikprøver af hjemviste sager

Af souschef Elisabeth Haxthausen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 5, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter oktober 2018.

Ankestyrelsen er blevet kritiseret for at hjemvise mange sager på det sociale område. På servicelovsområdet – altså en stor del af det sociale område - hjemviste vi 29 procent af sagerne i 2017. På beskæftigelsesområdet var tallet 11 procent.

Vi har lavet en stikprøveundersøgelse af 30 hjemviste sager på servicelovsområdet og 30 hjemviste sager på beskæftigelsesområdet. Her har vi fokuseret på, om det var rigtigt af os at hjemvise, og om vores begrundelser og anvisninger til kommunerne var klare og tydelige.

I alle servicelovssager vurderede vi, at det var korrekt, at vi havde hjemvist sagen. Men undersøgelsen viste også, at vi kan blive bedre til at forklare hjemvisningen og til at fortælle, hvad kommunen skal gøre anderledes, når den behandler sagen igen.

Undersøgelsen

På servicelovsområdet valgte vi 30 tilfældige sager blandt de lovbestemmelser, hvor hjemvisningsandelen var højst i 2017 – det er for eksempel sager om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, socialpædagogisk bistand, botilbud og støtte til bil.

På beskæftigelsesområdet, hvor hjemvisningsandelen generelt ikke er høj, valgte vi tilfældigt blandt områderne med flest realitetsbehandlede sager - det er for eksempel sager om fradrag i kontanthjælp, dokumentation af sygdom og ressourceforløb.

Sagerne er afgjort i perioden fra den 1. juli til den 31. december 2017.

Undersøgelsen fokuserede som nævnt på afgørelsernes rigtighed og begrundelse. Vi har blandt andet set på, om afgørelsen gav præcise anvisninger på, hvad kommunen skulle gøre i den hjemviste sag.

Hvorfor er der flere hjemvisninger på servicelovsområdet?

Flere dele af beskæftigelsesområdet har procesregler og specifikke krav til dokumentation, undersøgelser og oplysninger, som skal være i sagen for at kommunen kan afgøre den. Kommunen er derfor sjældent i tvivl om, hvilke oplysninger, den skal indhente og inddrage.

På servicelovsområdet er det anderledes. Her er procesreglerne meget begrænsede. Samtidig skal sagerne afgøres ud fra et skøn, og kommunen kan inddrage mange forskellige oplysninger i den socialfaglige vurdering, som den skal lave for at afgøre sagen.

I de fleste tilfælde skyldes vores hjemvisninger på servicelovsområdet, at kommunens socialfaglige vurdering ikke er tilstrækkeligt underbygget af faktuelle oplysninger. Det kan for eksempel være udtalelser, attester, journaler eller observationer, som burde have været inddraget i sagen for at kommunen kunne lave en velunderstøttet socialfaglig vurdering og afgøre sagen.

Hvorfor afgør Ankestyrelsen ikke selv sagen i stedet for at hjemvise?

Hvis de manglende oplysninger er umiddelbart tilgængelige, så undersøger vi, om de understøtter kommunens socialfaglige vurdering. Vi efterprøver ikke den socialfaglige vurdering – men vi tager stilling til det, der ligger til grund for vurderingen.

Vi hjemviser sagen, hvis de manglende oplysninger skal ”produceres”, for eksempel ved at indhente udtalelser, vurderinger eller lignende, der ikke allerede findes i kommunen. Det gør vi, fordi det er kommunen - ikke Ankestyrelsen - der skal foretage den socialfaglige vurdering.

Vores undersøgelse viste, at vi ikke i nogen af de hjemviste servicelovssager umiddelbart kunne få de manglende oplysninger i kommunen.

Hvad skal kommunen gøre med de hjemviste sager?

Når vi hjemviser en sag, betyder det, at kommunen skal behandle sagen igen og afgøre den igen som om den var ny. Kommunen skal ikke bare genvurdere den tidligere afgørelse og sende den tilbage til Ankestyrelsen.

Vi vil fremover have mere fokus på, at vores hjemvisninger er meget klare. Både borgeren og kommunen skal tydeligt kunne se, hvilke faktuelle oplysninger der mangler, og hvad oplysningerne skal bruges til at afklare.

I servicelovssager er kommunen ikke bundet af at indhente præcis de oplysninger, vi har bedt om. Der kan være andre faktuelle oplysninger, der er lige så relevante, og som i samme grad kan bruges i kommunens socialfaglige vurdering.

En afgørelse, der har en velunderbygget socialfaglig vurdering og faktuelle oplysninger vil sjældent blive hjemvist.