Artikel: Ankestyrelsens praksisundersøgelser set med nye øjne
Af ankechef Lone Birgitte Christensen
Siden 1995 har Ankestyrelsen brugt undersøgelser af kommunernes praksis som et vigtigt redskab til at koordinere praksis og vejlede kommunerne.
Hvad er en praksisundersøgelse?
En praksisundersøgelse er en juridisk gennemgang af konkrete sager fra forskellige kommuner. Vi gennemgår kun sager, hvor borgeren ikke har klaget til Ankestyrelsen.
Vores juridiske sagsbehandlere vurderer, om sagerne er afgjort i overensstemmelse med regler og praksis, eller om det ikke har været muligt at vurdere, fordi vi ikke har haft de nødvendige oplysninger. På samme måde vurderer vi forskellige delspørgsmål i sagerne.
Praksisundersøgelserne er anerkendt som et unikt og fagligt velunderbygget redskab, som går tæt på den kommunale praksis. De skal være med til at sikre, at kommunerne afgør sagerne rigtigt i første instans, og at ens sager bliver behandlet ens rundt om i landet.
Undersøgelserne bliver både brugt til at vejlede kommunerne om praksis og som grundlag for overvejelser om nye regler og indsatser. De er også en del af Ankestyrelsens beslutning om at udsende principafgørelser om bestemte spørgsmål. Herudover bruger Rigsrevisionen praksisundersøgelser til at følge udviklingen på forskellige lovområder.
Ankestyrelsen kan selv tage initiativ til undersøgelser, og Social-og Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Sundheds-og Ældreministeriet kan bede os om at lave en undersøgelse.
Bedre praksisundersøgelser
Vi vil
- gøre undersøgelserne – endnu - mere brugbare for kommunerne
- bruge færre ressourcer på at gennemføre undersøgelserne – både for kommunerne og for os selv
- kunne tilbyde flere forskellige modeller for undersøgelser.
Kvantitativ eller kvalitativ?
Vores praksisundersøgelser er hverken entydigt kvalitative eller kvantitative.
Kvantitative metoder udspringer fra naturvidenskaben, hvor man er optaget af, hvor meget der er af noget – typisk bestemte talværdier, som kan bearbejdes statistisk. I kvantitative undersøgelser kan der være tale om undersøgelser af hele populationer eller stikprøver af populationer. Typisk med det formål at generalisere resultaterne til hele populationen.
I kvalitative undersøgelser er ambitionen ikke at generalisere til hele populationen. Her går man i dybden ved at undersøge et bestemt fænomen, ofte med interviews, observationer eller analyser af dokumenter. Resultaterne kan skabe en genkendelighed, som rækker ud over den genstand, man undersøger. På den måde kan man skabe ny viden om det fænomen, man undersøger.
Undersøgelsernes formål
Praksisundersøgelser er ikke er baseret på en ambition om generaliserbarhed. Værdien af praksisundersøgelser ligger nemlig ikke kun i generel viden om antallet af fejl i kommunernes sagsbehandling.
Værdien ligger derimod i, at kommunerne kan genkende de problemer, som bliver fremhævet, og at de derfor kan bruge undersøgelsernes anbefalinger til at give borgerne en bedre sagsbehandling.
Det handler altså om, at kommunerne kan bruge undersøgelserne til at lære – det gælder både de kommuner, vi undersøger, og alle de andre kommuner.
Det kan også være nyttigt at kunne sammenlige en udvikling over tid kvantitativt. Derfor vil vi fortsat opgøre, hvor mange af de undersøgte sager, som ville være blevet stadfæstet, ændret eller hjemvist, hvis vi havde haft sagerne til behandling som almindelige klagesager.
Nyt kommer til, noget består
Vi vil fortsat gennemgå sagerne juridisk og forholde os til, om de er afgjort i overensstemmelse med regler og praksis.
Men rent sprogligt vil vi ændre det ord, vi bruger om vores undersøgelser. I stedet for at tale om at vi ”måler” sagerne – et ord, der stammer fra en rent kvantitativ begrebsverden – vil vi bruge udtrykket ”analyserer” om vores gennemgang.
Med vores mere kvalitative tilgang vil brugen af procentangivelser ligeledes fylde mindre i vores rapporter.
Vi ændrer også præsentationen af undersøgelserne ved at formidle resultaterne i kortere rapporter; rapporter, som indeholder en fyldig sammenfatning, og er opdelt i temaer
Vi vil også gennemføre undersøgelserne i større dialog med kommunerne – inden, under og efter undersøgelserne.
Som et forsøg vil vi bruge flere kræfter på at indhente de akter, vi mangler. Nøjagtig som vi ville gøre, hvis vi havde fået sagen som en klage. På den måde undgår vi, at der er en stor andel af sagerne, som udgår fra undersøgelserne, fordi vi af den ene eller anden grund ikke har fået alle de nødvendige akter.
Vi vil også tilbyde forskellige modeller for praksisundersøgelser. Det kan for eksempel være, at en undersøgelse kan indeholde en større eller en mindre gennemgang af sager. En mulighed kan også være, at den rene gennemgang af sager kan suppleres med andre undersøgelsesmetoder. Det kan være
- spørgeskemaer
- kvalitative interviews med enkeltpersoner eller grupper
- analyser af dokumenter
- udtræk af statistikker.
Endelig arbejder vi på at udsende nyheder, der har fokus på læring frem for på procenter: Er der områder med mange fejl, og hvordan kan de rettes? Og er der gode eksempler, som andre kommuner kan lære af?
Forhåbentlig kan det bidrage til at styrke borgernes retssikkerhed, fordi kommunerne træffer de rigtige afgørelser allerede i første instans. Det er det, der er formålet med det hele.