Forside » Om Ankestyrelsen » Artikler om Ankestyrelsen » Undersøgelser » Artikel: Undersøgelse af støtten til hjemløse borgere på forsorgshjem og herberger

Artikel: Undersøgelse af støtten til hjemløse borgere på forsorgshjem og herberger

Ankestyrelsen har undersøgt, om støtten til hjemløse borgere, der opholder sig på boformer, matcher behovet.

Af fuldmægtig Matilde Bech Clausen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 5, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter oktober 2018.

Undersøgelsen er den anden af i alt tre undersøgelser, Ankestyrelsen laver på hjemløseområdet. Den handler om den indsats, hjemløse borgere modtager, mens de opholder sig på forsorgshjem og herberger; både hjælp fra medarbejderne på boformen og fra kommunen. Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse til boformerne og interviews med repræsentanter for boformerne, sagsbehandlere i kommunerne og beboere.

Generel tilfredshed fra borgerne, men også klar mulighed for forbedring

Overordnet viser undersøgelsen, at borgerne er tilfredse med den hjælp, de får. Boformerne peger dog på, at de ikke kan rumme borgere, der har behov for en specialiseret indsats og efterspørger, at kommunerne tager større del i indsatsen og bevilger mere støtte. Både kommuner, boformer og beboere ser det som et problem, at nogle beboere opholder sig unødigt længe i boformen, selvom de er klar til at komme videre.

Hvad er boformer?

Boformer er en samlet betegnelse for forsorgshjem og herberger, der er organiseret under servicelovens § 110, og de henvender sig til hjemløse og funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som af forskellige grunde ikke kan bo i den.

Boformerne er et midlertidigt tilbud til mennesker, der ikke har andre steder at være og som har særlige sociale problemer og behov for tilbud om støtte, omsorg og efterfølgende hjælp – se boksen med uddrag af serviceloven nederst i artiklen.

Mange former for støtte

Boformerne kan hjælpe borgerne med for eksempel økonomi, boligsøgning, botræning og ledsagelse til aftaler med kommunen eller til behandling. Boformerne kan også understøtte sociale aktiviteter mellem borgerne, for eksempel klubber og arrangementer, og de kan organisere beskæftigelsesaktiviteter som værksteder, vedligeholdelsesarbejde og rengøringsopgaver. Omkring halvdelen af landets boformer tilbyder også borgerne hjælp og støtte, når de flytter til egen bolig.

De enkelte boformer indretter deres tilbud ud fra stedets beboere. Nogle steder er borgerne for eksempel så dårlige, at det hovedsagelig handler om deres basale behov og om at undgå, at der sker mere skade.

På andre boformer med mere velfungerende borgere, og hvor der er ressourcer til det, kan indsatsen i højere grad være at lære borgerne at klare sig selv bedst muligt i egen bolig. Det sker blandt andet ved, at boformen arbejder med at afdække - og eventuelt udvikle - borgernes funktionsniveau.

Generelt er borgerne glade for indsatsen på boformerne

De interviewede borgere er generelt tilfredse med hjælpen fra boformerne. Flere fortæller, at det gør en stor forskel for dem, at medarbejderne står til rådighed og kan motivere borgerne til at arbejde med at komme videre. Borgerne fremhæver også fællesskabet på boformerne og sociale og beskæftigelsesrettede aktiviteter som noget positivt. De fortæller dog også, at de ikke ønsker at opholde sig på boformerne længere tid end højst nødvendigt, og at de gerne vil videre med deres liv.

Svært at støtte tilstrækkelig

Boformer og kommuner fortæller, at det kan være vanskeligt at levere en tilstrækkelig og helhedsorienteret indsats til borgerne. Det skyldes blandt andet, at målgruppen er meget kompleks, og at støttebehovet generelt er massivt. Boformerne og kommunerne forsøger at tage højde for den enkelte borgers behov, men det kan være svært, fordi det drejer sig om en meget sammensat gruppe.

Undersøgelsen peger på, at især tre forhold kan have betydning for, om borgerne modtager en tilstrækkelig støtteindsats:

  • Mangel på relevante og specialiserede boformer
    Hovedparten af landets boformer oplever, at de ikke kan rumme borgere, der har behov for en specialiseret indsats. Det kan for eksempel være borgere med svære psykiske problemer, et massivt misbrug eller unge.
    Boformerne efterspørger derfor flere specialiserede tilbud, som de kan henvise borgerne til. Det drejer sig særligt om tilbud til borgere med svære psykiske problemer, borgere med betydelige funktionsnedsættelser og unge. 
  • At kommunerne kun sjældent bevilger supplerende støtte under opholdet
    Både kommuner og boformer fortæller, at kommunerne typisk ikke bevilger supplerende støtte til hjemløse borgere i boformer.  Supplerende støtte er indsatser, som ligger ud over boformernes tilbud, og derfor skal bevilges af kommunen. Det drejer sig eksempelvis om personlig pleje.

    Boformerne efterspørger, at kommunerne tager større del i indsatsen til borgerne og bevilger mere støtte for at sikre, at borgerne får tilstrækkelig hjælp. 
  • Unødigt lange opholdstider
    Boformerne og kommunerne vurderer, at der er en betydelig risiko for, at borgere, der opholder sig unødigt længe på boformerne, stagnerer i deres udvikling og i nogle tilfælde får det værre.

Nogle af de borgere, der blev interviewet, har opholdt sig længe på en eller flere boformer, for eksempel fordi de ikke kan finde en bolig eller venter på at få anvist en plads på et mere permanent botilbud.  

Borgerne er frustrerede og oplever, at det er et stort problem, at de er nødt til at blive på boformen, selvom de er klar til at komme videre.

Gode erfaringer

Som noget positivt fremhæver nogle boformer og kommuner, at de har gode erfaringer med det, de kalder ”systematisk fremskudt sagsbehandling”.

Det kan for eksempel være, at sagsbehandleren fra kommunen kommer fast på boformerne og jævnligt holder møder med borgerne og generelt står til rådighed for borgere og medarbejdere.  Det giver sagsbehandlerne en bedre føling med borgerne og hjælper til, at sagsbehandleren er opdateret på borgerens situation, og at borgeren får den relevante støtte.

Læs mere om den konkrete støtte og om resten af undersøgelsens resultater i:

Ankestyrelsens undersøgelse af indsatsen over for hjemløse borgere under ophold i boformer - september 2018

Læs den første rapport om kommunernes brug af handleplaner i indsatsen til hjemløse borgere

Servicelovens § 110

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.
Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde personens navn og cpr-nummer samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.

Ny mulighed for at klage

Siden den 1. januar 2018 har borgere mulighed for at klage over en leders afgørelse om, hvorvidt borgeren kan indskrives på boformen eller ej. Det fremgår af servicelovens § 166, stk. 2

Sidst opdateret 19.10.2018