Forside » Om Ankestyrelsen » Artikler om Ankestyrelsen » Undersøgelser » Artikel: Merudgifter til børn og unge – sådan bruger kommunerne reglerne

Artikel: Merudgifter til børn og unge – sådan bruger kommunerne reglerne

Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager om merudgifter til børn og unge – i 32 af sagerne ville vi være kommet til det samme resultat som kommunen i alle dele af afgørelsen, hvis borgerne havde klaget.

Af Signe Frydkjær og Lotte Thost

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter september 2018. 

Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager fra 10 kommuner for at undersøge, hvordan  kommunerne bruger reglen om dækning af merudgifter til børn og unge med funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Overordnet resultat

Overordnet viser undersøgelsen, at Ankestyrelsen i mange sager er enig i kommunernes  afgørelser, at kommunerne er gode til at inddrage forælderen/forældrene og gode til at give korrekt klagevejledning.

Undersøgelsen viser dog også, at begrundelsen for afgørelsen i flere sager er mangelfuld, og at der i næsten lige så mange sager er et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Desuden mangler kommunerne i nogle sager at inddrage relevante kriterier.

Reglen om dækning af nødvendige merudgifter i servicelovens § 41 giver mulighed for at dække de udgifter ved forsørgelsen, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse.

Eksempler på udgifter, som forældre typisk søger om at få dækket, er merudgifter til vask, kørsel, kurser, fritidsaktiviteter og medicin. 

Enig i mange afgørelser

Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager:

  • i 32 sager er vi enige med kommunen i alle dele af afgørelsen
  • i 14 sager ville vi ændre, ophæve eller hjemvise afgørelsen
  • i 4 sager ville vi stadfæste en del af afgørelsen, men ikke en anden del.

Afgørelser om merudgifter efter servicelovens § 41 kan handle om flere forskellige udgifter, der kan få forskellige udfald, hvis borgeren klager. For eksempel kan en afgørelse handle om både merudgifter til vask og merudgifter til et kursus.

Her kan afgørelsen om den ene merudgift blive stadfæstet, mens vi hjemviser sagen i forhold til den del af afgørelsen, som handler om den anden merudgift.

Kommunerne er gode til at inddrage forældrene og give korrekt klagevejledning

Når kommunerne behandler sager om merudgifter til børn og unge, er de generelt gode til at inddrage forældrene.

I 34 ud af de 50 sager er forældrene blevet inddraget i høj grad, og i 8 sager har forældrene været inddraget i nogen grad.
Inddragelse handler blandt andet, om forældrene har givet oplysninger til brug for sagen, og om kommunen har forholdt sig til oplysningerne og partshørt tilstrækkeligt.

Undersøgelsen viser desuden, at kommunerne generelt er gode til at forholde sig til oplysninger, som forældrene kommer med gennem sagsbehandlingen; det sker i høj eller nogen grad i 39 af sagerne.

Desuden er kommunerne gode til at give korrekte klagevejledninger. I de 34 afgørelser, hvor kommunen skulle give klagevejledning, er der kun 2 afgørelser med ukorrekt klagevejledning.

Mangelfulde begrundelser

I 19 afgørelser eller dele af afgørelser er kommunens begrundelse mangelfuld.

For det første mangler kommunerne i flere sager at redegøre for de hovedhensyn, som kommunen lægger vægt på, og som har været afgørende for vurderingen. Når kommunen giver afslag på en merudgift, skal afgørelsen nemlig fortælle hvorfor. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen henviser til de indhentede oplysninger uden at forklare nærmere.

For det andet mangler kommunen i flere sager at redegøre for alle de forhold, der har været med til at afgøre sagen. I nogle tilfælde har kommunen eksempelvis ikke brugt et sammenligningsgrundlag til at begrunde, hvorfor der ikke er tale om en merudgift. Eksempel på et sammenligningsgrundlag kan være, at kommunen sammenligner en families oplysninger med oplysninger fra Energistyrelsen om, hvad en familie på to voksne og to børn sædvanligvis har af udgifter til tøjvask.

For det tredje har flere kommuner udfordringer med at begrunde afgørelserne i personkredssager. Det er særligt i vurderingen af, om barnets/den unges lidelse er indgribende, eller om funktionsniveauet er betydeligt nedsat. Hvis barnet eller den unge er i løbende medicinsk behandling, skal kommunerne først og fremmest tage stilling til, om lidelsen eller funktionsniveauet skal vurderes ud fra situationen med eller uden den medicinske behandling.

Endelig mangler kommunen i flere sager den konkrete og individuelle vurdering, og derfor vil sagerne ofte have en mangelfuld begrundelse.

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag eller inddragelse af relevante principper  

I 17 ud af de 50 sager er hele eller dele af afgørelsen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen ville kunne afgøre en eventuel klagesag. Oftest mangler der oplysninger om den ansøgte udgifts størrelse og om dens nødvendighed.

I nogle sager  har kommunen desuden ikke inddraget relevante principper. I boksen herunder er der eksempler på kriterierne. 

Anbefalinger til kommunerne


FOKUS PÅ BEGRUNDELSEN

  • Redegør for de konkrete oplysninger, som har været afgørende for resultatet. Henvis ikke kun til oplysningskilden i afgørelsen.
  • Redegør for sammenligningsgrundlaget og de forhold, som har bestemt resultatet.
  • Foretag en ”med og uden medicin”-vurdering i personkredssager, hvor barnet/den unge er i løbende medicinsk behandling.
  • Angiv hovedhensyn, som har været afgørende ved kommunens vurdering. Lav en konkret og individuel vurdering.

FOKUS PÅ OPLYSNINGSGRUNDLAGET

  • Belys udgiftens nødvendighed og størrelse tilstrækkeligt ved at få oplysninger fra forældrene og/eller fagrelevante personer.
  • Indhent aktuelle lægelige/andre fagrelevante oplysninger om funktionsnedsættelsen/lidelsen, herunder hvad det betyder for barnet/den unge.

FOKUS PÅ AT INDDRAGE RELEVANTE KRITERIER

  • Undersøg, om udgiften kan dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning jf. subsidiaritetsprincippet.
  • Undersøg, om den ansøgte udgift hører under - og derved skal dækkes - efter en anden sektor, jf. sektoransvarligheds-princippet.
  • Vurder udgiftens størrelse og nødvendighed ud fra kompensationsprincippet.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er bestilt af Børne- og Socialministeriet og er gennemført i foråret 2018. Den bygger på et bredt udsnit af afgørelser om merudgifter; både førstegangsbevillinger og opfølgningsafgørelser, afgørelser om personkredsvurderingen, udmålingen/beregningen og udgiftens nødvendighed.

Sagerne handler om mange forskellige typer af udgifter.

Læs hele undersøgelsen, dækning af merudgifter efter servicelovens § 41

 

Sidst opdateret 12.09.2018