Artikel: En undersøgelse af erfaringerne med hjemmetræning
Af fuldmægtig Lotte Karlsgaard Thost og souschef Sidsel Bomholdt Jacobsen
For to år siden blev reglerne om hjemmetræning ændret. Formålet var blandt andet at gøre reglerne klarere og mere synlige. Nu har Ankestyrelsen undersøgt kommuners og forældres erfaringer med hjemmetræningsordningen. Undersøgelsen viser, at ordningen bliver brugt, men også at der fortsat er udfordringer for både kommuner og forældre.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til landets kommuner samt interviews med kommuner og forældre. Vi har også gennemgået sager om hjemmetræning, som Ankestyrelsen har fået som klagesager - både før og efter reglerne er blevet revideret.
Hjemmetræningsordningen giver forældre mulighed for at træne deres barn i hjemmet, hvis barnet har en væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Ordningen startede som en forsøgsordning i 2002 og blev i 2008 gjort permanent. Den 1. juli 2016 blev reglerne om hjemmetræning revideret, blandt andet for at gøre dem mere klare og for at fremhæve forældres muligheder for at hjemmetræne deres barn.
Ordningen fremgår nu af § 32 a i serviceloven.
Ordningen er udbredt
Mange kommuner har i årenes løb brugt hjemmetræningsordningen – 79 ud af 94 kommuner oplyser, at de har godkendt hjemmetræningsforløb. Siden revideringen af lovgivningen i juli 2016 til august 2018 er 149 familier blevet godkendt til at hjemmetræne.
De fleste kommuner oplever i dag, at de relevante medarbejdere er opmærksomme på muligheden for at hjemmetræne, og at de også er kvalificerede til at vejlede om ordningen.
Styrken ved hjemmetræningsordningen
Den store styrke ved hjemmetræningsordningen er, at den giver mulighed for at tilrettelægge et individuelt og intensivt program, der bygger på forældrenes tilstedeværelse, engagement og tætte relation til barnet. Det fortæller forældre og kommuner i interviewene.
Ikke alle forældre bliver informeret og vejledt om ordningen
De fleste kommuner oplyser i spørgeskemaet, at de ikke fortæller om ordningen på deres hjemmeside – de informerer udvalgte forældre eller de forældre, som selv henvender sig om ordningen. I interviewene beskriver nogle forældre, at de har savnet viden, velvilje og vejledning hos kommunen i forbindelse med deres ansøgning, mens andre forældre og nogle kommuner har gode erfaringer med rådgivning i den administrative proces og brugen af ansøgningsskemaer.
Uklarheder ved godkendelsen
I interviewene beskriver flere kommuner udfordringer med godkendelseskravene – særligt:
- afgrænsningen af målgruppen
- vurderingen af omfanget og kvaliteten af træningen
- opstillingen af målbare mål.
Derfor påpeger nogle kommuner et behov for en klar definering af målgruppen, et sammenligningsgrundlag for vurderingen af progression og et krav om specificering af træningsprogrammet fra den metodeudbyder, som forældrene har valgt at bruge. En stor del af de klager, Ankestyrelsen har modtaget både før og efter revideringen af reglerne, handler netop om godkendelse til at hjemmetræne.
Konflikter ved dækning af udgifter
Det er særligt ved dækning af udgifter, at både forældre og kommuner oplever konflikter – og det er også noget, som Ankestyrelsen hyppigt modtager klager over.
Flere kommuner fortæller om udfordringer med at vurdere nødvendigheden af og prisen for de udgifter, som forældrene søger om at få dækket. Omvendt oplever flere af de interviewede forældre udfordringer med kommunens krav om specificering af oplysninger og med koordineringen af udbetalingen af dækningen. Nogle kommuner og forældre har dog også gode erfaringer med frivillige aftaler om udbetaling af faste beløb til dækning af faste udgifter.
Trods udfordringer i samarbejdet, oplyser de fleste kommuner alligevel samlet set, at samarbejdet med forældrene i de fleste tilfælde fungerer godt. I interviewene beskriver nogle kommuner og forældre gode erfaringer med opbygning af et godt samarbejde med gensidig tillid.
Tre forhold beskriver kommuner og forældre som afgørende for samarbejdet:
- vejledning
- dialogens karakter
- kontinuitet i kommunens medarbejdere.
Godt med færre og tværfaglige tilsynsbesøg
Flere kommuner og forældre er glade for, at antallet af lovpligtige tilsyns- og opfølgningsbesøg er sat ned og oplever, at forskellige fagligheder bliver inddraget i tilsynet.
Flere af de interviewede forældre savner dog medarbejderkontinuitet, og nogle forældre oplever tilsynet som en kritisk kontrol. Modsat oplever flere af de interviewede kommuner, at det kan være svært at vurdere barnets udvikling, og de savner et sammenligningsgrundlag. Flere kommuner har dog gode erfaringer med at udfylde et skema om hjemmetræningen og barnets udvikling inden og under tilsynsbesøg, mens forældrenes oplevelser er mere blandede. Både forældre og kommuner har gode erfaringer med videodokumentation.
Betydning af lovændringer
Interviewene viser, at nogle kommuners praksis har ændret sig i kraft af erfaringsopbygning, organisationsændringer og andre kommunale tiltag - og i mindre grad på grund af lovændringerne.
En del kommuner ved ikke - eller oplever ikke - at lovændringen har haft betydning. Det er særligt udbredt blandt kommuner, som ikke har meget erfaring med ordningen. Blandt resten af kommunerne er de fleste positive overfor ændringerne – de er særligt glade for, at antallet af tilsyns- og opfølgningsbesøg er faldet, og at reglerne om tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmeundervisning er blevet tydeligere.
Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at lave undersøgelsen, der følger op på lovændringen om hjemmetræning og giver en generel status for erfaringerne med ordningen i dag. I undersøgelsen gennemgår vi 109 sager hos Ankestyrelsen. Desuden har 94 kommuner besvaret et spørgeskema, og vi har interviewet medarbejdere i 5 kommuner og 15 forældre eller forældrepar, der hjemmetræner eller tidligere har hjemmetrænet.