Forside » Om Ankestyrelsen » Artikler om Ankestyrelsen » Undersøgelser » Artikel: Adoption uden samtykke – kommunernes erfaringer er begrænsede

Artikel: Adoption uden samtykke – kommunernes erfaringer er begrænsede

Kender kommunerne reglerne, bruger de mulighederne og hvad med råd og vejledning på området? Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes brug af og kendskab til muligheden for adoption uden samtykke.

Af fuldmægtig Matilde Bech Clausen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 5, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter oktober 2018.

Der kan være sager hvor kommunen vurderer, at et barns forældre aldrig vil kunne tage sig af og drage omsorg for deres barn. I den situation skal kommunen overveje muligheden for adoption uden samtykke. Men kender kommunerne reglerne og ved de hvor de kan få vejledning?

Det er blandt andet det, Ankestyrelsen har undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner og interviews med de statslige aktører på området: Statsforvaltningen, Ankestyrelsen og VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution.

Forløbet i en sag om adoption uden samtykke:

  1. Kommunen – indleder sagen
  2. Børn og ungeudvalget – beslutter, om de vil indstille til adoption
  3. Ankestyrelsen – beslutter samtykke til adoption eller afslag
  4. Statsforvaltningen - afgør sagen
  5. Domstolene – hvis forældrene vil føre en retssag.

Kommunerne har ikke praktisk erfaring

I undersøgelsen vurderer kommunerne selv, at de i nogen grad har kendskab til reglerne om adoption uden samtykke. Men også, at de i mindre grad er klædt på til at bruge reglerne.

Ifølge kommunerne og de statslige aktører er den primære årsag, at kommunerne ikke har praktisk erfaring med den type sager. Flere kommuner har aldrig indstillet til adoption uden samtykke, hverken til børn og unge-udvalget eller til Ankestyrelsen.

Siden 2015 har Ankestyrelsen dog oplevet en stigning i antallet af indstillinger til adoption uden samtykke, og VISO får også flere henvendelser om råd og vejledning på området.

Har overvejet at indstille til børn og unge-udvalget

49 af de kommuner, der deltog i undersøgelsen, har overvejet at indstille sager til adoption uden samtykke til kommunens børn og unge-udvalg – sager, som i sidste ende ikke blev indstillet. 20 kommuner har indstillet en eller flere sager til adoption uden samtykke til børn og unge-udvalget i samme periode, nemlig fra den 1. oktober 2015 til den 1. marts 2018.

Kommunerne forklarer, at en af hovedårsagerne til, at sagerne ikke blev indstillet var, at plejefamilien ikke havde mulighed for eller ønskede at adoptere barnet. Kommunerne vurderede derfor, at det ville være for belastende for barnet med endnu et skift.

Flere kommuner fremhæver også, at de havde svært ved at sandsynliggøre, at forældreevnen var varigt nedsat. Kommunerne havde også svært ved at lave prognosevurderinger af forældreevnen i de sager, hvor det var nødvendigt. En prognosevurdering er en er en vurdering af, hvordan forældrevenen vil udvikle sig.

Tilknytningsundersøgelser og lange sagsforløb spænder ben

Kommunerne og de statslige aktører fremhæver, at tilknytningsundersøgelser er noget af det, der særligt volder kommunerne problemer. En tilknytningsundersøgelse er en beskrivelse af relationen mellem barnet og plejeforældrene og er en meget vigtig del af dokumentationen i sagerne. Kommunerne har svært ved at beskrive kravene til undersøgelserne for psykologerne, og derfor er det også svært af få lavet undersøgelser af tilstrækkelig kvalitet.

Kommunerne og de statslige aktører vurderer også, at de lange sagsbehandlingstider, der kan være i denne type sager, er et problem. Det kan i sidste ende betyde, at kommunerne ikke indstiller til adoption uden samtykke, fordi de vurderer, at et langt sagsforløb kan få negativ betydning for barnet og de involverede parter.

Råd og vejledning er overordnet set tilstrækkelig

Det er kommunernes og de statslige aktørers opfattelse, at de kommuner, der bruger mulighederne for råd og vejledning, bliver bedre klædt på til at bruge reglerne om adoption uden samtykke.

Det er også opfattelsen, at de eksisterende muligheder for råd og vejledning overordnet set er tilstrækkelige. Kommunerne og de statslige aktører savner dog bedre vejledning på enkelte konkrete områder – særligt en vejledning til arbejdet med tilknytningsundersøgelserne.

Muligheder for råd og vejledning

Kommunerne har en række muligheder for råd og vejledning om adoption.

Det er blandt andet:

  • telefonisk og skriftlig rådgivning fra Statsforvaltningen
  • temadage og rådgivning fra VISO
  • Ankestyrelsens adoptionskurser og læringsteams
  • telefonisk og skriftlig rådgivning fra Ankestyrelsen. 

Kendskab til regler og rådgivning kan udbredes

Nogle kommuner kender ikke alle mulighederne for råd og vejledning. En del kommuner kender for eksempel ikke til vejledningen til lovgivningen eller principafgørelserne på området.

En del kommuner kender til én eller flere af mulighederne for råd og vejledning, men har ikke brugt nogen af dem.

Der er fortsat en gruppe af kommuner, som hverken har indstillet en sag om adoption uden samtykke til Ankestyrelsen eller benyttet sig af nogen af mulighederne for råd og vejledning. Det tyder på, at der fortsat er en opgave med at udbrede kendskabet til reglerne og mulighederne for rådgivning og vejledning til kommunerne.

Læs mere i den samlede rapport

Reglerne for adoption uden samtykke blev ændret i 2009 og lempet i 2015. Ankestyrelsens undersøgelse handler om kommunernes kendskab til og brug af reglerne efter lempelsen i 2015.

Regler om adoption uden samtykke i adoptionsloven

§ 9. Tilbagekaldes et i overensstemmelse med § 8 meddelt samtykke, kan adoptionsbevilling dog meddeles, såfremt tilbagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets bedste ikke er rimeligt begrundet.

Stk. 2. Selv om forældrene ikke vil give samtykke efter § 7, stk. 1, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.

Stk. 3. Adoption kan meddeles efter stk. 2, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om social service er opfyldt og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Stk. 4. Når barnet er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service, og betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, i lov om social service er opfyldt, kan adoption efter stk. 2 meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.

 

Sidst opdateret 19.10.2018