Ankechefens kommentar: sager om tab af erhvervsevne og stævninger på arbejdsskadeområdet fylder meget i Ankestyrelsens arbejdsskadekontor
Af Steen Østergaard Jensen, Ankechef
Arbejdet med at få behandlet og afsluttet et stigende antal sager om tab af erhvervsevne har i en del måneder fyldt ganske meget for de fleste, der behandler arbejdsskadesager i Ankestyrelsen. Et af fokusområderne i Ankestyrelsens strategi er, at vi afgør sagerne korrekt og hurtigt. Målsætningen for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager er derfor blevet skærpet, og det samme er kravet til, hvor mange sager der må være ældre end gennemsnittet. Det stiller igen krav til, hvordan vi driftsstyrer og prioriterer i den løbende behandling af de indkomne sager.
De omfattende og tidskrævende sager
Sager om tab af erhvervsevne er notorisk de mest omfattende, når det gælder bilag, og de mest tidskrævende at behandle. Meldingerne over en bred kam fra kontorets medarbejdere har også været, at der er mange virkeligt svære faglige problemstillinger i sagerne.
Det er også et område, hvor der fortsat dukker nye problemstillinger op, som kræver mere principiel stillingtagen. Et godt eksempel er spørgsmålet om, hvornår skadelidte kan pålægges at betale hele eller dele af en erstatning for tab af erhvervsevne tilbage. Spørgsmålet har også været behandlet ved domstolene, og vi har beskrevet aktuel praksis i en artikel i nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, september 2022.
Selvstændige og tab af erhvervsevne
Et andet område, som har fyldt meget, er sager, hvor tab af erhvervsevne hos selvstændige erhvervsdrivende skal vurderes. I antal sager er det nok et nicheområde, men i juridisk kompleksitet matcher det snildt andre svære områder. Min ambition er at se, om behandlingen af en lang række af disse sager kan munde ud i en artikel ved årets udgang, hvor vi beskriver praksis.
Ambitionen med vores store fokus på sager om tab af erhvervsevne har været at nedbringe det verserende antal, for på den måde at nedbringe både sagsbehandlingstiden generelt og få afsluttet de ældste sager.
En rimelig sagsbehandlingstid er også en del af borgernes retssikkerhed. De seneste måneder er sagsbehandlingstiden steget nogle uger, fordi vi har prioriteret at få afsluttet en stor andel af de ældste sager. Sagsbehandlingstiden vil derfor om kort tid falde igen, når de ældste sager er afsluttede. Det er en positiv udvikling og selvsagt godt for dem, som venter på vores afgørelser. Udviklingen i sagsbehandlingstiden kan følges på vores hjemmeside.
Mens mængden af verserende sager om tab af erhvervsevne falder, så stiger antal af verserende retssager. Vi fører i stigende grad selv vores sager, og derfor har vi også flere rettergangsfuldmægtige, der kan føre sagerne for Ankestyrelsen. Der bliver anlagt ca. 250 retssager ved byretterne årligt, og det er vores mål at vi næste år selv kan føre alle sager, der skal for byretterne. Derfor søger vi lige nu flere jurister, der har lyst til at prøve kræfter med at være rettergangsfuldmægtige.
Retssager er vi ikke i stand til at afslutte i det tempo, vi kunne ønske os, da vi særligt er afhængige af svartider hos Retslægerådet og retternes berammelsestider. Især corona har påvirket retternes tider negativt, men vi håber, 2023 bliver et vendepunkt. Det er min ambition, at vi publicerer en artikel eller lignende i løbet af 2023 om, hvordan dommene er faldet ud, og hvad stævningerne har handlet om. Det er både skadelidte og forsikringsselskaberne, som anlægger sagerne, og jeg ved, der er stor interesse for, hvordan sagerne falder ud, og det vil vi også gerne bidrage til at kaste lys over.