Ankechefens kommentar: Vi er optagede af samfundsudviklingen og lytter til omverdenen
Af Michael Holmer, konstitueret ankechef
Ankestyrelsen er sat i verden for at styrke retssikkerheden og sikre den rigtige afgørelse, når vi behandler konkrete klagesager, og når vi fastlægger praksis. Det er Ankestyrelsens DNA, og det har det været, siden vi blev oprettet i 1973.
Der er løbet meget vand i åen siden dengang for efterhånden 50 år siden. Kerneopgaven er stadig den samme, men nye opgaver er kommet til, og der er sket store bevægelser i samfundet og i vores interessenters behov, som vi har måttet omstille os til.
Jeg og mine kolleger på arbejdsskadeområdet er meget optagede af at holde trit med denne udvikling, så vi til stadighed kan bidrage med produkter og initiativer, der er aktuelle og relevante. Det har jeg udvalgt nogle af vores seneste eksempler på.
Principielle sager om hjemmearbejde og psykiske sygdomme
Mange af de sager, vi behandler principielt for at fastlægge og offentliggøre praksis, udvælger vi, fordi temaet fylder i samfundet, og der kan være brug for at præcisere retstilstanden på området.
Under Covid-19-pandemien steg omfanget af hjemmearbejde fx drastisk, og efter pandemien har der været en ny virkelighed med et øget brug af hjemmearbejde i forhold til tidligere. Vi har derfor offentliggjort to principmeddelelser i 2022, der præciserer retstilstanden på området og handler om, hvor langt arbejdsgivers ansvar rækker, når en skade sker i hjemmet.
Principmeddelelser fra 2022 om hjemmearbejde:
• 8-22: Færden i hjemmet i forbindelse med arbejdet
Principmeddelelsen fastslår, at skader sket under færden i forbindelse med arbejde, der udføres hjemmefra, kan være en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Det kan enten være færden, som har en direkte forbindelse til arbejdet, eller færden der har en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet. Sådanne skader kan efter en samlet bevisvurdering være omfattet af loven. Principmeddelelsen giver eksempler på færden, der som udgangspunkt har - og ikke har - en naturlig og nødvendig forbindelse til arbejdet.
• 40-22: Hvorfra udføres arbejdet?
Principmeddelelsen fastslår, at hvis en skade sker, mens tilskadekomne er ved at udføre sit arbejde hjemmefra, er tilskadekomne som udgangspunkt omfattet af loven. Dette gælder, uanset hvorfra i hjemmet arbejdet blev udført, da skaden skete. Udgangspunktet gælder ikke, hvis arbejdsgiver har stillet tydelige betingelser om, hvordan arbejdet i hjemmet skal udføres, og tilskadekomne ikke overholder disse betingelser på skadestidspunktet. I så fald er der en formodning for, at det er private forhold, som er årsag til, at tilskadekomne har valgt at udføre arbejdet et andet sted i hjemmet, end aftalt med arbejdsgiver. Arbejdsgiver bærer ikke risikoen for skader, der sker i forbindelse med private forhold. Principmeddelelsen giver eksempler på betingelser, der er – og ikke er – tydelige.
Psykiske sygdomme fylder også meget i samfundet, og de fylder meget i vores arbejdsskadesager. Vi følger med i denne udvikling og offentliggør derfor også løbende nye principmeddelelser om psykiske sygdomme. I 2022 har vi offentliggjort to principmeddelelser på området.
Principmeddelelser fra 2022 på det psykiske område:
• 33-22: Anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion som en ulykke.
Principmeddelelsen fastslår, at det efter en samlet bevisafvejning er muligt at anerkende PTSD som en ulykke, selvom de første symptomer på PTSD ikke er dokumenteret inden for seks måneder efter hændelsen/påvirkningen, og selvom diagnosen PTSD ikke er fuldt ud til stede inden for få år. Principmeddelelsen oplister elementer, der kan indgå i denne vurdering.
• 45-22: Godtgørelse for varigt mén, når der efter en fysisk arbejdsskade opstår psykiske symptomer. Principmeddelelsen fastslår, at tilskadekomnes samlede varige mén er en følge af den anerkendte arbejdsskade, medmindre oplysninger i sagen godtgør, at hele eller dele af det varige mén med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Denne formodningsregel gælder også ved vurderingen af psykiske symptomer efter en anerkendt fysisk arbejdsskade. Principmeddelelsen belyser, hvilke elementer der kan indgå i vurderingen af, om tilskadekomnes psykiske symptomer med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Vi har gennem den seneste tid arbejdet på yderligere to principmeddelelser på området for psykiske sygdomme.
Den ene er netop blevet offentliggjort som principmeddelelse 9-23. Den handler om erstatning for tab af erhvervsevne, når der efter en fysisk arbejdsskade opstår psykiske symptomer, der nedsætter erhvervsevnen. Principmeddelelsen er en pendant til principmeddelelse 45-22 i sager om tab af erhvervsevne.
Den anden er vi ved at lægge sidste hånd på. Den handler om praksis for forelæggelse af sager om psykiske sygdomme for Erhvervssygdomsudvalget. Principmeddelelsen skal fastslå, at der ved arbejdsskademyndighedernes overvejelser om at forelægge sager om psykiske sygdomme for Erhvervssygdomsudvalget skal anlægges en lempeligere vurdering end ved spørgsmålet om anerkendelse, og at sagen skal forelægges, hvis der er mulighed for anerkendelse. Principmeddelelsen skal opliste momenter, der indgår i denne vurdering. Vi forventer at offentliggøre principmeddelelsen meget snart.
Årsmøde-webinar med efterspurgte tal og tendenser
Som jeg beskrev i en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen i april 2023, så har vores omverden længe efterspurgt statistikker om, hvem der klager i en arbejdsskadesag, og hvad resultatet af klagesagen er. Derfor har vi over de sidste par år arbejdet rigtig meget med vores registreringer og datagrundlag.
De efterspurgte statistikker præsenterede vi for første gang på årsmøde-webinaret i marts 2023, og vi har også lagt en publikation om de præsenterede data på vores hjemmeside.
Vi har fået positiv respons fra vores interessenter både for formen på og indholdet af webinaret, herunder de præsenterede data. – for eksempel udtaler underdirektør i Forsikring & Pension, Karina Ransby i en nyhed fra Forsikring & Pension:
”Det er godt, at Ankestyrelsen har lavet denne statistik. Den giver et nuanceret – og tiltrængt – billede af, hvem der anker og i hvor stort omfang den ankende part får medhold. Det er en statistik, vi i branchen længe har efterspurgt.”
”Med den nye statistik kan vi undgå mytedannelser, og vi kan indgå i drøftelser om ankepraksis på et validt grundlag. Det er altid en svær drøftelse, hvornår en part anker ”for meget” eller får ”for lidt medhold” i sine anker. Det har vi gennem tiderne set mange eksempler på. Nu har vi heldigvis et fælles udgangspunkt at tale ud fra.”
Vi vil fortsat arbejde med vores data og den måde, vi publicerer dem på. Det er mit håb, at vi på sigt kan få gjort de mere dybdegående data (fx om indkomne og afgjorte sager fordelt på, hvem der har klaget) mere tilgængelige, fx ved at offentliggøre dem på Ankestyrelsens talportal.
Selve webinarformen gjorde det muligt for os at nå ud til en stor og bred kreds af interessenter. Deltagerne skulle ”kun” afsætte én time til arrangementet og kan deltage fra deres arbejdsplads eller hjemmefra. Deltagerne kunne ved tilmeldingen til webinaret præge indholdet ved at angive ønsker til, hvad de gerne ville have belyst og kunne også stille spørgsmål/give feedback undervejs.
Også på det punkt har vi forsøgt at omstille os til en ny virkelighed; med flere og flere virtuelle events, der erstatter de fysiske.
Jeg regner med, at vores årsmøde-webinar - med et indhold, som optager både os og vores omverden – er kommet for at blive.