Nye tal om arbejdsskadesager: Tilskadekomne klager i de fleste sager, men klager fra forsikringsselskaber fører oftest til omgørelse
Af konstitueret ankechef Michael Holmer
Vores omverden har længe efterspurgt statistikker om, hvem der klager i en arbejdsskadesag, og hvad resultatet af klagesagen er. Derfor har vi over de sidste par år arbejdet med vores registreringer og datagrundlag. De efterspurgte statistikker præsenterede vi for første gang på et årsmøde-webinar d. 30. marts 2023. Webinaret havde over 100 deltagere fra blandt andet fagforeninger og forsikringsselskaber.
Vi har udvalgt nogle af statistikkerne fra webinaret.
Flest klager fra tilskadekomne
Ankestyrelsen har i 2022 modtaget cirka 8.000 klager i arbejdsskadesager. Langt de fleste sager handler om anerkendelse af ulykker, anerkendelse af erhvervssygdomme, godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. Vi modtager flest sager om godtgørelse for varigt mén.
Figur 1: Indkomne arbejdsskadesager i 2022 (klik på billede for at hente forstørret udgave).
Tilskadekomne klager i 64 procent af de sager, vi har modtaget i 2022, mens forsikringsselskabet klager i hver fjerde sag. En mindre del er klager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og fra selvforsikrede (offentlige) arbejdsgivere.
Figur 2: Fordeling af indkomne arbejdsskadesager i 2022 i forhold til klagere (klik på billede for at hente forstørret udgave).
Klageandelene varierer meget fra sagstype til sagstype. I sager om erhvervssygdomme er langt hovedparten af klagerne fra tilskadekomne. I sager om varigt mén og tab af erhvervsevne er der også en overvægt af klager fra tilskadekomne, mens forsikringsselskaber klager i cirka en fjerdedel (varigt mén) og en tredjedel (tab af erhvervsevne). I sager om ulykker klager tilskadekomne og forsikringsselskaber næsten lige meget.
Figur 3: Fordeling af indkomne sager i 2022 på de fire største sagsemner (klik på billede for at hente forstørret udgave).
Flest omgørelser i klager fra forsikringsselskaber m.v.
Ankestyrelsen omgør samlet set 29 procent af afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Omgørelsesprocenten er højest i sager om varigt mén (40 procent) og lavest i sager om erhvervssygdomme (15 procent). Klager fra forsikringsselskaber, ATP og selvforsikrede fører oftere til omgørelser end klager fra tilskadekomne.
Der er særlig stor forskel i ændringsprocenten. Tilskadekomnes (eller dennes partsrepræsentants) klager fører til en ændring i en tiendedel af sagerne, mens det for forsikringsselskaber, ATP og selvforsikrede er mellem omkring en tredjedel og op til halvdelen af sagerne, der ændres.
Figur 4: Omgjorte sager i 2022 fordelt på klagere (klik på billede for at hente forstørret udgave).
Ændring er ikke det samme som medhold
Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og kan ændre en afgørelse til gunst eller ugunst for den, der har klaget. En ændret afgørelse er derfor ikke det samme som medhold i klagen. De fleste ændringer er dog til gunst for klageren.
I sager om varigt mén klager tilskadekomne typisk for at få mere i (eller ret til) godtgørelse. I 74 procent af klagesagerne fra tilskadekomne, hvor vi ændrer det varige mén, forhøjer vi da også godtgørelsen. I de resterende 26 procent bliver godtgørelsen dog nedsat, eller den bortfalder.
Modsat klager et forsikringsselskab typisk i sager om varigt mén, fordi de mener, at godtgørelsen er for høj. I 83 procent af klagesagerne fra et forsikringsselskab, hvor vi ændrer det varige mén, bliver godtgørelsen også nedsat eller bortfalder. I de resterende 17 procent bliver godtgørelsen dog forhøjet.
Figur 5: Klagere fordelt på op- eller nedadgående ændringer for sager i 2022 om varigt mén (klik på billede for at hente forstørret udgave).
Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen kommer frem til samme resultat som AES.
Ændring betyder, at Ankestyrelsen sætter sin egen afgørelse med et andet resultat i stedet for AES' afgørelse.
Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til AES som førsteinstans. AES skal behandle sagen og afgøre den igen. Årsagen til, at vi hjemviser en sag, kan for eksempel være, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.
Ophævelse betyder, at AES’ afgørelse ikke længere gælder, typisk som en retsvirkning af en anden afgørelse. Det sker typisk, hvis Ankestyrelsen ændrer en afgørelse om anerkendelse af, at der er sket en arbejdsskade, til afslag på anerkendelse. Her vil Ankestyrelsen ophæve afgørelserne om ydelser efter loven, hvis der også er påklaget spørgsmål herom.
Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste, ændrede og ophævede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede sager.
Realitetsbehandlede sager er summen af hjemviste, ændrede, ophævede og stadfæstede sager. Afviste sager og sager, som er henviste til andre myndigheder, tæller altså ikke med.
Vi har udgivet en publikation med tal og statistikker fra webinaret
På vores talportal kan du hente flere tal og statistikker om arbejdsskadesager og vores øvrige sagsområder i Ankestyrelsen