Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, september 2020
Kommuner bruger mulighederne i ny lovgivning til at give forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at mange kommuner nu tilbyder forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne, og de oplever, at de nye bestemmelser i lovgivningen giver dem mulighed for at hjælpe en målgruppe, som ellers ikke ville have fået den rette eller nødvendige hjælp.
Sammenskrivning af principmeddelelser – også på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsen offentliggør løbende principmeddelelser, der skal bidrage til at fastlægge gældende praksis på Ankestyrelsens sagsområder. Vi har de seneste par år haft fokus på at sammenskrive vores principmeddelelser, så det er nemmere at orientere sig i praksis. Det gælder hele Ankestyrelsens sagsområde - også arbejdsskadeområdet.
Børnesagsbarometret 2020 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet med underretninger som tema
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Den anden rapport for Børnesagsbarometret er nu tilgængelig på vores hjemmeside.
Tilsynet i Ankestyrelsen skal godkende kommuners beslutning om tilskud
Når en kommune beslutter at give tilskud til fx kulturformål over en flerårig periode, kræver det i mange tilfælde tilsynets godkendelse. Derfor er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, hvilke beslutninger der kræver godkendelse, og hvilke betingelser der skal være opfyldt for at opnå godkendelse.
Ny principmeddelelse: Særregel begrænser indsigt i lønmodtagers helbredsmæssige og lægelige oplysninger
Ankestyrelsen har i den nye principmeddelelse 11-20 behandlet spørgsmålet om arbejdsgivers ret til aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager i sygedagpengesager. Principmeddelelsen tager stilling til i hvilke situationer, arbejdsgiver kan have ret til at blive gjort bekendt med visse helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager.