Sammenskrivning af principmeddelelser – også på arbejdsskadeområdet
Af specialkonsulent Malene Riber Faarbæk og specialkonsulent Buket Fidan
Generelt om principmeddelelser
I Ankestyrelsen bruger vi vores data og omfattende viden fra sagsbehandlingen til at styrke kvaliteten i vores førsteinstansers afgørelser – det kalder vi praksiskoordinering. Formålet er at sikre ensartet og korrekt behandling af borgernes sager.
Et af de vigtigste redskaber i Ankestyrelsens praksiskoordinering er afgørelser i konkrete sager med principiel eller generel betydning.
Afgørelserne er udtryk for Ankestyrelsens fastlæggelse af praksis på et område, og hvordan reglerne på området skal forstås. De bliver offentliggjort som principmeddelelser i Ankestyrelsens principdatabase og i Retsinformation.
Praksis i de offentliggjorte principmeddelelser er bindende, og kommuner, Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og øvrige førsteinstanser skal følge praksis, når de behandler tilsvarende sager. Samtidig giver de borgere og offentligheden en vejledning om Ankestyrelsens praksis.
Det er Ankestyrelsen, der skønner, om en sag har principiel eller generel betydning og dermed skal udsendes som en principmeddelelse. En sag er eksempelvis egnet, hvis vi fra vores sagsbehandling kan se, at der hos førsteinstansen er tvivl, om hvordan en lovregel skal anvendes korrekt, eller hvis der er behov for at vejlede inden for bestemte områder.
Ankestyrelsen offentliggør for eksempel principmeddelelser, når der er behov for fortolkning af ny lovgivning, eller når konkrete sager har generel betydning og kan bruges som rettesnor for senere afgørelser i kommuner, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og øvrige førsteinstanser.
Principmeddelelserne bliver offentliggjort i anonymiseret form, og parterne bliver derfor ikke informeret om offentliggørelsen.
Sammenskrivning af principmeddelelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsen har i 2019 offentliggjort en række sammenskrevne principmeddelelser på blandt andet arbejdsskadeområdet. Det har vi gjort, fordi det skal være nemt at orientere sig i praksis.
I 2019 offentliggjorde vi 29 principmeddelelser arbejdsskadeområdet. 22 af dem var sammenskrivninger af tidligere offentliggjorte principmeddelelser. Med disse principmeddelelser fastlægger vi således ikke nogen ny praksis, men giver et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder.
I nogle tilfælde indarbejder vi gamle principmeddelelser samtidig med, at vi offentliggør nye afgørelser, der samlet set kan nuancere billedet af vores praksis.
Det har vi eksempelvis gjort i principmeddelelse 73-19 om skader, der opstår under en rygepause på arbejde. Der blev i 2019 afsagt en dom, der afgjorde, at der var tale om en arbejdsskade, da en medarbejder kom til skade på vej hen til et rygeområde uden for arbejdspladsen.
Vi havde tidligere offentliggjort en principmeddelelse, der fastslog, at det ikke var en arbejdsskade, da en medarbejder kom til skade, da hun gled på vej ned af trappen, da hun efter sin frokostpause var på vej ned i gården for at ryge (240-09).
I den nye principmeddelelse 73-19 oplistede vi – ud fra de to konkrete tilfælde - de elementer, som kan indgå, når myndighederne foretager en konkret afvejning af, hvornår der er tale om en privat handling, herunder hvornår arbejdet er afbrudt for at foretage en privat handling.
Tilsvarende har vi sammenskrevet en tidligere principmeddelelse (U-3-88) og en ny sag i principmeddelelsen 23-19. Begge sager handler om bevisbedømmelse og princippet om, at når en forklaring ændres, lægges tilskadekomnes oprindelige forklaring som udgangspunkt til grund. Der er en formodning for, at tidsnære oplysninger indeholder den mest korrekte beskrivelse.
Sagen fra 1988 handlede om forklaringer i en ulykkessag. Da vi blev spurgt om samme princip også gjaldt i sager om anerkendelse af erhvervssygdomme, afgjorde vi en erhvervssygdomssag med dette tema principielt og offentliggjorde en ny samlet principmeddelelse 23-19.
Det fremgår nu tydeligt, at princippet om den første forklarings forrang gælder både i sager om ulykker og erhvervssygdomme. Desuden er det beskrevet hvilke momenter, der kan indgå i den konkret vurdering af, hvilken forklaring der skal lægges til grund ved afgørelsen om anerkendelse af en arbejdsskade.
Principmeddelelse 23-19
Principmeddelelsen fastslår, at tilskadekomnes oprindelige forklaring som udgangspunkt lægges til grund, fordi der er en formodning for, at tidsnære oplysninger indeholder den mest korrekte beskrivelse. Efterfølgende ændringer kan være et udtryk for tilskadekomnes efterrationalisering eller erindringsforskydning.
Når tilskadekomne efterfølgende ændrer sin forklaring, skal der ifølge principmeddelelsen foretages en vurdering af, om:
- forklaringen er en uddybning eller en præcisering, der kan indeholdes i den oprindelige forklaring, eller
- om der er tale om en forklaring, der ikke kan indeholdes i den oprindelige forklaring.
Hvis en ændret forklaring ikke uddyber eller ikke kan indeholdes i den første forklaring, kan den ikke lægges til grund, medmindre den understøttes af vidner, arbejdsgiver eller andre relevante oplysninger.
Følgende forhold kan indgå i vurderingen af, om der er tale om en uddybende, præciserende eller en ændret forklaring, og om de nye oplysninger understøttes af sagens øvrige oplysninger:
- Er den oprindelige forklaring lang og udførlig
- Har tilskadekomne haft mulighed for at svare detaljeret i den oprindelige beskrivelse
- Indeholder den nye forklaring alene præciseringer eller nuancer, der kan indeholdes i den oprindelige beskrivelse, udfylder den oplagte huller eller mangler ved den første forklaring, eller indeholder den væsentlige omstændigheder, som ikke tidligere er nævnt
- Afgives den nye forklaring i nær tidsmæssig tilknytning til den oprindelige forklaring eller langt senere, eksempelvis først i forbindelse med en klage
- Indeholder den ændrede forklaring nye eller ændrede faktiske oplysninger, som kan understøttes af forklaringer fra vidner, arbejdsgiver, kolleger eller andre.
Hvis der er modsatrettede oplysninger om de faktiske forhold, foretager myndighederne en bevisafvejning ud fra disse forhold. Dette gælder generelt ved behandlingen af en arbejdsskadesag.