Ny principmeddelelse: Særregel begrænser indsigt i lønmodtagers helbredsmæssige og lægelige oplysninger

Ankestyrelsen har i den nye principmeddelelse 11-20 behandlet spørgsmålet om arbejdsgivers ret til aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager i sygedagpengesager. Principmeddelelsen tager stilling til i hvilke situationer, arbejdsgiver kan have ret til at blive gjort bekendt med visse helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager.

Af fuldmægtig Anne Katrine Koch Westergaard

Når en arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom, har arbejdsgiver ret til refusion af de sygedagpenge, som lønmodtager ellers ville kunne have modtaget. Arbejdsgivers ret til refusion er derfor afledet af medarbejderens ret til sygedagpenge. Det følger af § 54 i lov om sygedagpenge.

Tidligere var det fastslået i retspraksis og ombudsmandspraksis, at arbejdsgiver skulle anses som part i sagen om refusion af sygedagpenge. I en ny bestemmelse i sygedagpengeloven er det nu fastslået ved lov, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til lønmodtager under sygdom, er part i sagen om refusion.   

Som part kan arbejdsgiver få aktindsigt i refusionssagen efter forvaltningslovens regler.  

Der er samtidig indført en bestemmelse i sygedagpengeloven, som begrænser arbejdsgivers ret til aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager. Begrænsningerne gælder også i relation til partshøring og begrundelse efter forvaltningslovens §§ 19 og 24.    

Sygedagpengelovens § 68 a. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

En tilsvarende bestemmelse gælder i lov om aktiv socialpolitik § 69 v, i sager om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Arbejdsgiver kan have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger ved en påtænkt afgørelse om hel eller delvis ophør af refusion

I nogle situationer, kan arbejdsgiver alligevel have ret til at blive gjort bekendt med visse helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager. 

Helbredsmæssige oplysninger forstås som personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand.

Det kan for eksempel være oplysninger om diagnose, symptomer, medicinering og misbrug i forhold til medicin og rusmidler. Helbredsmæssige oplysninger er som udgangspunkt undtaget, uanset om de fremgår af for eksempel en samtalerapport, et notat eller et mødereferat. 

Lægelige oplysninger forstås som øvrige oplysninger, som ikke er helbredsmæssige oplysninger, der udveksles mellem en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren i forbindelse med det pågældende sygdomsforløb. Der kan være tale om forskellige typer af oplysninger, for eksempel private, sociale, religiøse eller arbejdsmæssige oplysninger, som gives til en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale inden for rammerne af det tillidsforhold, der er i det fortrolige rum mellem sundhedspersonale og patienter. Oplysninger afgivet af lønmodtageren til andre, herunder kommunen, er ikke omfattet, medmindre der er tale om helbredsmæssige oplysninger. 

Hvis lønmodtager oplyser kommunen om øvrige forhold, som ikke er helbredsmæssige oplysninger, så har arbejdsgiveren, som udgangspunkt, ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne som part i refusionssagen.   

Det er først på det tidspunkt i sagen, hvor kommunen tager skridt til at standse udbetalingen af refusion helt eller delvist, at arbejdsgiver kan have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager. Det er først fra det tidspunkt, at oplysningerne vil kunne få betydning for, at arbejdsgiver kan varetage sine økonomiske interesser.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 11-20 

Omvendt betyder det også, at hvis arbejdsgiver anmoder om aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager, på et tidspunkt i sagen, hvor kommunen ikke vil ændre eller standse refusionen, så kan anmodningen ikke imødekommes.  

Arbejdsgiver må kun få indsigt i væsentlige oplysninger

Arbejdsgiver har alene ret til at få indsigt i de væsentlige helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager, som danner grundlag for afgørelsen om hel eller delvis ophør af refusion. Det er derfor ikke alle helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager, som kommunen kan give indsigt i. 

I forarbejderne til sygedagpengelovens § 68 a, stk. 4 står der, at kravet om væsentlige oplysninger betyder, ”...at såfremt pågældende oplysning har betydning for en sådan afgørelse, vil oplysningen være af væsentlig betydning og derfor kunne tilgå arbejdsgiveren. Hvis en afgørelse er et resultat af kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i skønsudøvelsen, også skulle kunne tilgå arbejdsgiveren..”

Kommunen skal derfor vurdere, om oplysningerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiver kan varetage sine økonomiske interesser i sagen. Arbejdsgiver kan kun få oplysninger i forbindelse med aktindsigt, partshøring og begrundelse i det omfang, hvor det er væsentligt. 

Det følger af § 68 a, at arbejdsgiver alene har ret til at få indsigt i oplysninger. Arbejdsgiver kan derfor ikke få udleveret de underliggende erklæringer og journaler gengivet i sin helhed. 

Sådan kan kommunen for eksempel gøre:

Kommunen kan i stedet gengive de væsentlige helbredsmæssige og lægelige oplysninger i et følgebrev og/eller et høringsbrev, inden kommunen træffer afgørelse. 

Indsigt i andre typer end helbredsmæssige og lægelige oplysninger skal fortsat afgøres efter de almindelige regler om aktindsigt. 

Afvejning af modstående hensyn

Inden kommunen giver indsigt i væsentlige helbredsmæssige og/eller lægelige oplysninger om lønmodtager, skal kommunen være opmærksom på, om oplysningerne alligevel ikke kan gives til arbejdsgiver. Kommunen skal foretage en konkret afvejning af modstående hensyn i sagen. Afvejningen er den samme som foretages efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. 

Afvejningen kan føre til, at hensynet til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse vejer tungere end hensynet til arbejdsgivers interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne, for at kunne varetage sine økonomiske interesser i sagen. 

I Ankestyrelsens principmeddelelse 11-20 er der eksempler på hvilke momenter, der kan indgå i afvejningen.   

Før kommunen kan foretage denne afvejning, vil det ofte være nødvendigt som led i oplysning af sagen at høre lønmodtager, om der er skadevirkninger ved at udlevere oplysningerne til arbejdsgiver. 

Partshøring af lønmodtageren er dog for eksempel ikke nødvendig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren allerede har.

Eksempel:

Ankestyrelsen har set sager, hvor kommunen har fået udtalelsen fra lønmodtager telefonisk. Forinden havde kommunen forklaret i en opfølgningssamtale, at kommunen efter reglerne var forpligtet til at sende partshøring/afgørelse om ophør af refusion til arbejdsgiver, hvor væsentlige helbredsmæssige og lægelige oplysninger indgik.

Kommunen sendte et brev til lønmodtager, hvor de helbredsmæssige og lægelige oplysninger var gengivet. Borger ringede til kommunen og oplyste, at han ikke havde indvendinger i forhold til de oplysninger arbejdsgiver ville få. Håndteringen er et eksempel på en smidig sagsbehandling. 

I den situation, hvor arbejdsgiver har en økonomisk interesse i sagen, men hvor lønmodtager ønsker, at arbejdsgiver ikke får udleveret oplysningerne, skal kommunen afveje hensyn til lønmodtager over for hensynet til arbejdsgiver.

Hvis kommunen vurderer, at arbejdsgiver ikke kan få indsigt i oplysningerne skal kommunen kunne pege på en konkret risiko for, at lønmodtagers interesser vil lide skade af væsentlig betydning. 

En lønmodtagers generelle ønske om, at arbejdsgiver ikke gøres bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager, er ikke en sådan konkretiseret risiko for skadevirkning.

Sådan et generelt ønske kan derfor heller ikke begrunde, at arbejdsgiver får afslag på at få udleveret væsentlige oplysninger, for at kunne varetage sine økonomiske interesser i sagen. Arbejdsgiver skal gøres bekendt med væsentlige oplysninger, når der ikke er hensyn, der kan begrunde et afslag.  

Det fremgår af forarbejderne til § 68 a, at der skal tungtvejende grunde til for at afvise at give arbejdsgiver indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager, når oplysningerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiver kan varetage sine økonomiske interesser.

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 02/09 2020

Sidst opdateret 02/09 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring