Ny undersøgelse: Kommunerne er tilbageholdende med at bruge forældrepålæg og børne- og ungepålæg

Kommunerne skal gøre brug af servicelovens bestemmelser om forældrepålæg og børne- og ungepålæg, når de vurderer, at der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og et frivilligt samarbejde med familien ikke er muligt. Selv om lovgivningen kræver, at kommunerne bruger bestemmelserne, sker det sjældent.

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen belyser en række årsager til, at kommunerne er tilbageholdende med at bruge bestemmelserne. For eksempel oplever de ledere og medarbejdere, vi har interviewet, at anden lovgivning gør, at forældrepålæg og børne- og ungepålæg bliver overflødige.

Derudover mangler de kendskab til og erfaring med at bruge forældrepålæg og børne- og ungepålæg. Endelig, mener flere af de interviewede kommuner, at pålæggene ikke altid er den rette løsning. Dette begrunder de med, at forældrepålæg og børne- og ungepålæg kan stå i kontrast til socialfaglige principper som inddragelse, frivillighed og samarbejde. I forlængelse af det oplever alle kommunerne, at et forældrepålæg kan forværre samarbejdet med forældrene.

I undersøgelsen ser vi også på, om kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg er i overensstemmelse med regler og praksis. For at belyse dette, har vi foretaget en juridisk sagsgennemgang af sager om forældrepålæg og børne- og ungepålæg.

I de sager, vi har gennemgået, ser vi blandt andet, at kommunerne træffer afgørelse om forældrepålæg og børne- og ungepålæg i overensstemmelse med regler og praksis, når det kommer til at fastsætte egnede og rimelige handlepligter i forhold til omfanget og løsningen af problemet, der førte til pålægget. De anvender også reglerne korrekt ved at tydeliggøre, hvilke handlepligter der ikke er efterlevet, når de træffer afgørelse om at sanktionere forældrene.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne i flere af sagerne foretager forkerte vurderinger af personkredsen, når de benytter de to bestemmelser.

Læs undersøgelsen her for at få mere viden om, hvordan kommunerne bruger forældrepålæg og børne- og ungepålæg, og hvad der har betydning for deres brug .

Fakta:
Kommunerne har anvendt bestemmelserne i begrænset omfang, siden loven om forældrepålæg og børne- og ungepålæg (tidligere ungepålæg) trådte i kraft i henholdsvis 2006 og 2009. Selvom reglerne for forældrepålæg og børne- og ungepålæg blev skærpet i 2018 og senest i 2022, har det ifølge tal fra Danmarks Statistisk ikke fået antallet af pålæg til at stige.

Undersøgelsen bygger på en juridisk gennemgang af 18 sager om forældrepålæg og to sager om børne- og ungepålæg samt fire gruppeinterview med teamledere, én fagspecialist og én konsulent fra i alt ni kommuner. Undersøgelsen er bestilt af Social- Bolig og Ældreministeriet (tidligere Social- og Ældreministeriet).

Hvad gør Ankestyrelsen?

På baggrund af undersøgelsen vil Ankestyrelsen invitere de deltagende kommuner til et virtuelt dialogmøde for at drøfte resultaterne af den juridiske sagsgennemgang for at styrke kommunernes praksis på området.

Resultaterne af sagsgennemgangen skal desuden behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner.

Ankestyrelsens tilsyn har i forlængelse af undersøgelsen bedt otte ud af de 10 kommuner, som har deltaget i interview, redegøre for deres praksis for brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg. Det sker for at sikre, at kommunerne ikke systematisk overtræder lovgivningen i forhold til brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg.