Ny undersøgelse: Håndtering af underretninger om udsatte børn og unge med ikke-vestlig baggrund kan kræve særlig opmærksomhed i kommunerne

Ankestyrelsen har undersøgt seks kommuners erfaringer og udfordringer i sager om udsatte børn og unge med ikke-vestlig baggrund, og hvordan kommunerne kan håndtere disse udfordringer – fx ved at arbejde mere med netværksafdækning.

De undersøgte kommuner oplever, at de ikke-vestlige familier ofte indgår i større familiære netværk, hvor man støtter og beskytter hinanden, og hvor den enkeltes identitet i høj grad hænger sammen med det sociale netværk i familien. Det kan betyde, at familierne har nogle ressourcer, som kommunerne kan trække på. Det kan samtidig også gøre det sværere for kommunen at vurdere, hvem der står for opdragelsen af barnet, og hvem der tager beslutninger på familiens vegne i den enkelte sag.

Ved at være særligt opmærksomme på at få afdækket familiens interne netværk, kan kommunerne bedre vurdere, hvem der står for opdragelsen, hvilke ressourcer der er at trække på, og hvem de med fordel kan inddrage i samarbejdet.

Læs mere om, hvad der kendetegner kommunernes myndighedsarbejde med familier med ikke-vestlig baggrund, og hvordan kommunernes håndterer potentielle udfordringer. Læs også, hvad kommunerne ser af mulige årsager til, at underretninger om 0-5 årige børn med ikke-vestlig baggrund sjældnere fører til en anbringelse sammenlignet med 0-5 årige børn med vestlig baggrund.

Undersøgelsen er bestilt af Social-, Bolig- og Ældreministeriet som led i aftalen om ”Børnene Først”.

Hent undersøgelsen