Ny undersøgelse: Det er en kompleks opgave at sikre et godt samarbejde med forældre om barnets hverdag under en anbringelse
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, har kommunen pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag under anbringelsen, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Det er dog ikke en opgave, der er lige til, da en anbringelse uden for hjemmet er forbundet med svære følelser og situationer for de involverede parter.
I praksis lader kommunerne det i høj grad være op til anbringelsesstedet at skabe rammerne for det gode samarbejde med forældrene og informere dem om, hvad der sker i barnets hverdag.
I de sager, hvor samarbejdet mellem forældrene og anbringelsesstedet går skævt, kan det have konsekvenser. For eksempel fortæller nogle af de forældre, vi har interviewet i forbindelse med undersøgelsen, at afstanden til deres barn øges, mens kvaliteten af samværet forringes, når de ikke bliver informeret om, at deres barn er startet til håndbold eller har været til fødselsdag hos en fra klassen.
Forældreinddragelse er dog ikke lige til. Kommuner og anbringelsessteder oplever blandt andet, at det kan tage lang tid for forældrene at acceptere, at deres barn er anbragt uden for hjemmet. Derudover kan psykiske og kognitive udfordringer hos forældrene belaste relationen til anbringelsesstedet.
Når samarbejdet mellem anbringelsesstedet og forældrene ikke fungerer, ser kommunerne ofte, at det påvirker barnets trivsel, mens det også nogle gange ryster fundamentet for anbringelsen. Det skyldes blandt andet, at barnet i situationer med uenighed kan havne i en klemme mellem forældrene på den ene side og anbringelsesstedet på den anden side. I de situationer kan fx barnets adgang til en mobiltelefon være uhensigtsmæssigt, hvis barnets forældre bruger den som en kanal til at formidle deres stemme i konflikten.
Samarbejdsvanskeligheder under en anbringelse kan dog også have en mere praktisk karakter. Flere kommuner og anbringelsessteder beskriver, at det er et problem, at anbringelsesstederne ikke har direkte adgang til IT-platforme som e-Boks, sundhed.dk og AULA. Når forældrene er udfordret teknisk, mangler overskud eller er i konflikt med anbringelsesstedet, kan det betyde, at anbringelsesstedet går glip af vigtig information fra skolen eller sundhedsvæsenet.
Da det er centralt, at anbringelsesstedet holder sig opdateret om barnets skole og sundhed, ender plejeforældre eller pædagoger ofte med at bruge uforholdsmæssigt lang tid på at skaffe sig adgang til de forskellige IT-platforme. Derfor kalder flere anbringelsessteder og kommuner på en løsning i forhold til udfordringerne med at tilgå relevante IT-platforme om barnet.
Undersøgelsen er bestilt at Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og er baseret på data fra interview med:
- Rådgivere og familieplejekonsulenter i fem kommuner
- Ledere, pædagoger og plejeforældre fra fem anbringelsessteder; en døgninstitution, et opholdssted, en netværksplejefamilie og to plejefamilier
- Tre forældre til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet
- Fire unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Undersøgelsens resultater skal supplere arbejdet med barnets lov og bidrage med viden til et dialogredskab, som Social- og Boligstyrelsen skal udvikle for at understøtte kommunernes dialog med forældre og anbringelsessteder.