Grænser for kommuners anvendelse af konsulenter på socialområdet
Ankestyrelsen har som led i sit tilsyn med kommunernes overholdelse af lovgivningen afsluttet første fase af en undersøgelse af 30 kommuners brug af private konsulenter på socialområdet. Ankestyrelsen har i den forbindelse afgivet en generel udtalelse om de retlige rammer, der gælder, når kommuner anvender private konsulenter inden for det sociale område.
Det fremgår af den generelle udtalelse, at private konsulenter, der udfører opgaver for kommunerne på socialområdet, skal overholde de samme regler, som kommunerne skulle have overholdt, hvis de selv havde udført opgaven. Det har Folketingets Ombudsmand slået fast i 2013.
Ankestyrelsen slår i den generelle udtalelse fast, at der ikke er regler, der i sig selv forhindrer, at kommunerne aflønner private konsulenter efter det såkaldte ”no-cure-no-pay-princip”. En aflønningsform, der indebærer, at konsulentens aflønning er afhængig af, om kommunen opnår en besparelse som resultat af konsulentens anbefalinger i de konkrete sager.
Men Ankestyrelsen slår samtidig fast, at hvis konsulenterne er aflønnet efter ”no-cure-no-pay”-princippet, kan kommunerne ikke lovligt anvende dem til at forberede afgørelser i sager om ydelser til konkrete borgere på socialområdet. Det skyldes, at der foreligger inhabilitet, når konsulentfirmaerne har en økonomisk interesse i at nå til et bestemt resultat. Når man er inhabil, kan man normalt ikke medvirke i behandlingen af en sag.
I den generelle udtalelse slår Ankestyrelsen endvidere fast, at lignende problemstillinger ikke gør sig gældende, hvis kommunerne anvender konsulenter til for eksempel kompetenceudvikling og anbefalinger til fremadrettet kvalitetssikring på socialområdet.
Formålet med den generelle udtalelse er at vejlede samtlige kommuner om rammerne for anvendelse af private konsulenter på det sociale område.
Herudover vil den generelle udtalelse danne grundlag for undersøgelsens anden fase, hvor Ankestyrelsen tager stilling til lovligheden af den konkrete anvendelse af konsulenter i hver enkelt af de 30 kommuner, som indgår i undersøgelsen.
Hvis kommunernes anvendelse af private konsulenter i konkrete sager på det sociale område er sket i strid med reglerne, vil kommunerne være forpligtede til at overveje at genoptage sagerne.
Ankestyrelsen forventer at afslutte anden og sidste fase af undersøgelsen inden årets udgang.
Læs Ankestyrelsens generelle udtalelse
Om undersøgelsen:
Baggrunden for undersøgelsen er en henvendelse fra Social- og Indenrigsministeriet, som i december 2019 bad Ankestyrelsen om at vurdere lovligheden af visse kommuners anvendelse af konsulenter til at finde besparelser på det sociale område. Undersøgelsen er et led i Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner.
Ankestyrelsen gennemfører sin undersøgelse i to faser:
- fase – afsluttes med en generel udtalelse:
Den generelle udtalelse indeholder for det første en beskrivelse af de overordnede krav til kommuner, der vil anvende private konsulenter til løsning af opgaver på det sociale område. For at fastlægge rammen i den generelle udtalelse har Ankestyrelsen gennemgået de kontrakter, vi har modtaget fra 30 kommuner, og juraen på området.
For det andet indeholder udtalelsen en vurdering af, hvilke problemstillinger de enkelte former for samarbejde med private konsulenter kan give anledning til.
Ankestyrelsens generelle udtalelse kan på den måde bruges som en retningslinje til alle kommuner, der vil anvende private konsulenter på det sociale område. Samtidig udstikker udtalelsen rammen for de konkrete undersøgelser, der skal gennemføres i undersøgelsens anden fase.
- fase – afsluttes med et svar til hver enkelt af de 30 kommuner:
Anden fase af undersøgelsen er en vurdering af lovligheden af de enkelte kontrakter/samarbejder, kommunerne har indgået med private konsulenter.
Ankestyrelsen vil indledningsvis sende den generelle udtalelse og en høring til de 30 kommuner, som har indgået kontrakter med konsulenter. De 30 kommuner vil med høringen blive bedt om at oplyse, hvad de retlige rammer, der fremgår af udtalelsen, giver dem anledning til at foretage, dels i forhold til kontrakterne, dels i forhold til de konkrete sager, der har indgået i konsulenternes arbejde.
Ankestyrelsen vil på baggrund af kommunernes svar tage stilling til, om der er anledning til at foretage sig yderligere i forhold til den enkelte kommune. Ankestyrelsen vil i den forbindelse også inddrage spørgsmål om kommunernes forpligtelse til at genoptage sager, hvor der er truffet afgørelse med medvirken af private konsulenter.
Disse 30 kommuner indgår i undersøgelsen:
- Vejen Kommune
- Sorø Kommune
- Assens Kommune
- Stevns Kommune
- Albertslund Kommune
- Odsherred Kommune
- Furesø Kommune
- Fredericia Kommune
- Ballerup Kommune
- Allerød Kommune
- Hjørring Kommune
- Rebild Kommune
- Vesthimmerland Kommune
- Holstebro Kommune
- Ringkøbing-Skjern Kommune
- Randers Kommune
- Favrskov Kommune
- Aarhus Kommune
- Odder Kommune
- Horsens Kommune
- Billund Kommune
- Vejle Kommune
- Kolding Kommune
- Nordfyns Kommune
- Kerteminde Kommune
- Nyborg Kommune
- Køge Kommune
- Tårnby Kommune
- Silkeborg Kommune
- Hedensted Kommune
Om Ankestyrelsen:
Hvis man som borger modtager en afgørelse i sin konkrete sag, som man mener er i strid med reglerne, så kan man klage til Ankestyrelsen, som så kan hjemvise eller ændre afgørelsen, hvis den er forkert.
Ankestyrelsen fører også tilsyn med, at regioner og kommuner overholder loven.
Ved dette tilsyn trækker vi blandt andet på Ankestyrelsens erfaringer med de klagesager, vi løbende modtager, når vi skal identificere områder i kommunerne, hvor der kunne være behov for en tilsynsindsats.
Som tilsynsmyndighed prioriterer styrelsen de sager, som er af generel og væsentlig betydning, og styrelsen anser vejledning, der understøtter kommuner og regioner i korrekt administration, for en vigtig del af tilsynsopgaven.
Tilsynet afgiver:
- udtalelser om, hvorvidt kommunen eller regionen har administreret i overensstemmelse med lovgivningen.
- forhåndsudtalelser til kommuner og regioner om juridiske spørgsmål, så de kan sikre, at deres fremtidige dispositioner holder sig inden for lovens rammer.
- vejledning om tilsynets praksis gennem nyhedsbreve og artikler om tværgående kommunalretlige problematikker.