Gå til indhold

Klagenævnet for Specialundervisning ændrede flere afgørelser om specialundervisning i 2015

I 2015 var Klagenævnet for Specialundervisning enigt i færre af kommunernes afgørelser om specialundervisning end året før. Det viser den seneste årsrapport fra nævnet.

I 2015 var Klagenævnet for Specialundervisning enigt i 42 procent af kommunernes afgørelser om specialundervisning.  Det er et fald i forhold til 2014, hvor tallet var 52 procent. Der blev også ændret flere af kommunernes afgørelser i 2015. Her ændrede nævnet 22 procent af sagerne, mens tallet i 2014 var 17 procent.

Nævnet fik i 2015 flere klager fra forældre til ordblinde børn. Nævnet har ændret kommunens afgørelse i 68 procent af sagerne om ordblinde børn.

Der var 289 borgere, der i 2015 klagede over specialundervisning. Det er stort set det samme antal som året før, hvor 285 klagede over specialundervisning til Klagenævnet for Specialundervisning. Det viser nævnets årsrapport for 2015.

Mere om nævnet 

Årsrapporten viser, at der fortsat bliver flere sager med formelle fejl. Der var formelle fejl i 78 procent af sagerne i 2015. I 2014 var der formelle fejl i 76 procent af sagerne, mens tallet i 2013 var 70 procent. De typiske fejl er mangelfulde begrundelser i afgørelserne, eller at afgørelsen slet ikke er begrundet.

Årsrapport 2015

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring