Fleksjobundersøgelse: To tredjedele af de undersøgte sager følger regler og praksis

Ankestyrelsen har undersøgt 130 sager fra 13 kommuner om fleksjob til borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne.

Udvikling af arbejdsevne

Ankestyrelsen vurderer, at ud af de 130 undersøgte sager falder 79 sager ind under kategorien om fleksjob til borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne.

Når kommunerne bevilliger fleksjob til borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne, skal kommunerne vurdere muligheden for, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode. At borgeren kan udvikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode er nemlig en betingelse for at bevillige fleksjob til denne gruppe af borgere.

I 32 ud af 79 sager har kommunerne lavet denne vurdering. I resten af sagerne fremgår det ikke, at kommunen har lavet denne vurdering – det svarer til 59 procent af de undersøgte sager.

Retten til fleksjob

I 88 ud af 130 sager var afgørelserne om retten til fleksjob i overensstemmelse med reglerne og Ankestyrelsens praksis. Det svarer til 68 procent.

32 procent af sagerne ville være blevet ændret eller hjemvist til kommunen til ny behandling, hvis de var blevet afgjort af Ankestyrelsen. De fleste fejl handler om, at borgerne ikke er beskæftigelsesmæssigt afklarede i tilstrækkelig grad. Det kan for eksempel være, fordi

• afklaringsforløbene har været kortvarige,
• borgerens skånebehov ikke har været tilgodeset godt nok, eller
• borgeren er helbredsmæssigt uafklaret.

Særlige sagsbehandlingsregler

Fleksjobreformen har indført særlige sagsbehandlingsregler om rehabiliteringsplan og indstilling fra rehabiliteringsteamet.

I 95 procent af sagerne er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

I 93 procent af sagerne har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for indstillingen.

Læs hele undersøgelsen og Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne