Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6 november 2014

I dette nummer kan du læse om anbringelser af spædbørn, fertilitetsbehandling, de første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen, netværk om integration, tinnitus som arbejdsskade og hjælp til tandbehandling.

13.11.2014

Andelen af spædbørn, der bliver anbragt uden for hjemmet, stiger

Fra 2012 til 2013 steg andelen af kommunernes afgørelser om anbringelse af 0-årige fra 6 procent til 8 procent af det samlede antal afgørelser.

Læs hele artiklen "Andelen af spædbørn, der bliver anbragt uden for hjemmet, stiger".

Lægerne skal lade statsforvaltningen afgøre eventuel fertilitetsbehandling, hvis de er i tvivl om forældreevnen

Siden januar 2007 har Ankestyrelsen behandlet sager om afslag på fertilitetsbehandling. Denne artikel fortæller gennem seks eksempler om Ankestyrelsens praksis og giver et indblik i, hvornår man kan nægte et par behandling med kunstig befrugtning, fordi der er tvivl om deres evne til at tage sig af et barn.

Læs hele artiklen "Lægerne skal lade statsforvaltningen afgøre eventuel fertilitetsbehandling, hvis de er i tvivl om forældreevnen".

De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen

Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. De handler om størrelsen af ydelser til gravide kvinder, gensidig forsørgelsespligt, samt bedre vurdering af unges uddannelsesparathed.

Læs hele artiklen "De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen".

Netværk skal give viden om virkningsfuld integration

Ankestyrelsen er tovholder for et netværk, der arbejder for, at stat og kommuner bliver bedre til at opnå og dele viden om, hvilke integrationsindsatser, der virker – og hvorfor.

Læs hele artiklen om "Netværk skal give viden om virkningsfuld integration"

Der er forskellige betingelser, der skal opfyldes for at få godtgørelse ved tinnitus

I en del af de arbejdsskadesager om høreskader som følge af støj, som Ankestyrelsen behandler, er spørgsmålet, om den tinnitus borgeren oplever, kan give ret til godtgørelse for varigt mén. Her er det væsentligt at skelne imellem dels støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, dels høreskade med tinnitus efter støjtraume.

Læs hele artiklen "Der er forskellige betingelser, der skal opfyldes for at få godtgørelse ved tinnitus".

Nye regler for hjælp til tandbehandling – alle kommuner modtager ansøgninger, men flere oplever administrative udfordringer

En ny paragraf i aktivloven skal give kontanthjælpsmodtagere og andre, som modtager ydelserne på uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven, bedre adgang til tandbehandling. Loven trådte i kraft 1. januar sidste år, og Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end 2/3 af kommunerne har udarbejdet interne retningslinjer for administrationen af den nye mulighed for hjælp. Samtidig oplever 2/3 af kommunerne udfordringer forbundet med netop administrationen.

Læs artiklen "Nye regler for hjælp til tandbehandling – alle kommuner modtager ansøgninger, men flere oplever administrative udfordringer".


Sidst opdateret 13.11.2014