Artikel:Lægerne skal lade statsforvaltningen afgøre eventuel fertilitetsbehandling, hvis de er i tvivl om forældreevnen

Af fuldmægtig Karen Dalin

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2014.

Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling blev ændret i 2010. Lovændringen betyder, at det er statsforvaltningen og ikke lægerne, der skal træffe afgørelse ved afslag om behandling med kunstig befrugtning. Lægen skal bede statsforvaltningen om at træffe afgørelse, hvis lægen vurderer, at der er tvivl om forældreevnen.

Tidligere skulle tvivlen om en kvindes eller et pars forældreevne være åbenbar eller begrundet. Sådan er det ikke i loven fra 2010, hvor lægen skal vurdere, om der er tvivl om evnen til at drage fornøden omsorg for et kommende barn, for at statsforvaltningen skal tage stilling til sagen.

Der har tidligere været en sag, hvor et par havde fået offentlig hjælp til fertilitetsbehandling, og hvor barnet efter fødslen var blevet anbragt uden for hjemmet på grund af forældrenes utilstrækkelige forældreevne. Det er for at undgå den slags sager, at man har besluttet at lægen skal vurdere forældreevnen.

Statsforvaltningens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen senest fire uger efter afgørelsen. I 2012 behandlede vi 8 sager, i 2013 9 sager og fra 1. januar til 1. september i år har vi behandlet 13 sager.

Vurdering af forældreevnen

Ved vurderingen af, om der er tvivl om forældreegnethed, kan indgå:

• eventuelle misbrugsproblemer hos kvinden eller parret,
• kvindens eller parrets mentale tilstand, der kan få betydning for omsorgsevnen for et kommende barn,
• forhold, der kan bevirke anbringelse af barnet uden for hjemmet,
• at den ene eller begge kommende forældre allerede har et barn, der er anbragt uden for hjemmet på grund af familiens forhold.
• Der må ikke gives afslag på behandling på grund af kvindens eller parrets seksuelle orientering, eller racemæssige, religiøse, etniske eller lignende forhold.

Eksempler på Ankestyrelsens praksis

For at give et indblik i Ankestyrelsens praksis, når vi behandler klager om afslag på hjælp til kunstig befrugtning, beskriver vi her kort seks klagesager, som Ankestyrelsen har behandlet. I de fem er vi enige i statsforvaltningens vurdering, og i et enkelt tilfælde ændrer vi statsforvaltningens afgørelse.

Eksempel: Den ene parts psykiske lidelse

Et par fik afslag på fertilitetsbehandling. Manden havde i mere end 10 år været tilknyttet distriktspsykiatrien. Han havde desuden en behandlingsdom for vold, og som 22-årig var han tilkendt førtidspension på grund af paranoid skizofreni.

Ankestyrelsen tiltrådte statsforvaltningens afslag. Vi fandt, at der var tvivl om parrets forældreegnethed. Vi lagde vægt på, at det på grund af den ene parts psykiske lidelse var usikkert, om et kommende barns behov kunne blive dækket.

Eksempel: Alvorlige voldelige episoder i parrets samliv

Et par fik afslag på fertilitetsbehandling. Kvinden havde flere gange inden for de sidste år været udsat for vold fra mandens side. Hun havde været indlagt flere gange, den ene gang efter strangulationsforsøg.

Statsforvaltningen gav afslag med den begrundelse, at gentagne voldelige episoder grundet den ene parts temperament og udadreagerende adfærd satte tvivl om parrets evne til at drage den fornødne omsorg for et kommende barn.

Ankestyrelsen tiltrådte statsforvaltningens afslag. Vi lagde vægt på, at der havde været alvorlige voldelige episoder i parrets samliv, der gjorde, at der var tvivl, om parret kunne yde et barn tilstrækkelig relevant omsorg.

På trods af parrets oplysninger om, at manden havde ændret sig og havde lært af sine fejl, fandt vi ikke, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lignende episoder kunne udelukkes.

Eksempel: Par med psykiske og fysiske vanskeligheder

Et par søgte efter 6½ års barnløshed om fertilitetsbehandling. Begge havde et barn fra tidligere forhold. Kvindens barn boede hos dem. Manden led af ADHD og var i medicinsk behandling Desuden havde han et heftigt temperament. Kvinden havde rygsmerter efter en ulykke. Desuden led hun af migræne og svimmelhed. Der havde været bekymring for det hjemmeboende barn, og der havde været bevilget støtte til barnet. Også det barn, der ikke boede hos parret, var et barn med behov for støtte. På grund af parrets fysiske og psykiske vanskeligheder havde parret ikke haft tilstrækkelige ressourcer til at have et almindeligt arbejde.

Statsforvaltningen gav afslag på behandling. Det blev lagt vægt på det samlede billede af parret. Parret havde livet igennem været udfordret af problemer, udløst af deres fysiske og psykiske tilstand. Desuden havde parret allerede to skrøbelige børn.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen. Vi lagde vægt på, at parret havde haft svært ved at klare sig socialt på grund af psykiske og fysiske vanskeligheder, og at der havde været bekymring for det hjemmeboende barns trivsel i en sådan grad, at der blev foretaget mellemkommunal underretning, da parret flyttede til en anden kommune.

Eksempel: Personlighedsmæssige vanskeligheder

Et par søgte fertilitetsbehandling. Manden havde førtidspension på grund af, at han var udviklingshæmmet. Han var tidligere dømt for vold og hærværk og havde i den forbindelse været undergivet tilsyn. Han havde tidligere haft et misbrug. Kvinden havde haft en belastet opvækst med anbringelse uden for hjemmet. Hun havde gennem flere år haft en depression og følt sig angst, hvilket medførte, at hun ikke kunne have et arbejde eller være i uddannelse.

Statsforvaltningen gav afslag på behandling. Statsforvaltningen lagde vægt på mandens mentale tilstand og hans tidligere misbrug. Desuden var kvindens psykiske tilstand bekymrende set i forhold til en forældrerolle.

Ankestyrelsen var enig med statsforvaltningen. Vi lagde vægt på, parret havde hver deres personlighedsmæssige vanskeligheder, der kunne påvirke deres evner til at varetage den daglige omsorg for et barn. 

Eksempel: Par med fysisk handicap

Et ægtepar med medfødt cerebral parese søgte om fertilitetsbehandling. De var begge spastisk lammede og kørestolsbrugere. Manden var i arbejde, og kvinden modtog førtidspension. Hun havde omfattende hjælp i hjemmet og til personlig pleje. Manden havde personlig hjælper 24 timer i døgnet.

Sagen blev behandlet efter de tidligere regler. Overlægen på fertilitetsklinikken havde vurderet, at der var begrundet tvivl om parrets evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen og havde derfor afvist at behandle med kunstig befrugtning.

Afslaget var givet på baggrund af de oplysninger, der var fremsendt fra egen læge, herunder kommunens hjemmebesøg og vurdering af personlig hjælp.

Ankestyrelsen var enig i den vurdering af parrets egnethed som forældre, som overlægen på fertilitetsklinikken havde foretaget.

Eksempel: Ingen psykiske vanskeligheder i tilstrækkelig grad til afslag

Et par søgte om fertilitetsbehandling. Kvinden var blevet sygemeldt 2011 på grund af stress og angst igennem længere tid. Hun var ikke længere i behandling, og hun var raskmeldt. Manden havde ingen vanskeligheder.

Statsforvaltningen besluttede at give afslag på fertilitetsbehandling. Statsforvaltningen lagde vægt på, at kvinden havde en kompliceret personlighedsstruktur med lav stresstærskel. I behandlingsforløbet havde der været tale om et forløb med mange udeblivelser og afbud. Hun var ophørt med den medicinske behandling, og hun kunne selv mærke, at det influerede på hendes psykiske tilstand.

Vi fandt grundlag for at ændre statsforvaltningens afgørelse. Vi fandt ikke på det foreliggende grundlag, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at kvindens mentale tilstand kunne få betydning for omsorgsevnen for et kommende barn.

Vi havde lagt vægt på, at kvinden ikke havde psykiske vanskeligheder af en sådan grad, at det kunne influere på at drage omsorg for et barn.