Artikel: Hvornår er der behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne?
Af fuldmægtig Camilla Hansen
Ankestyrelsen har offentliggjort en ny principafgørelse, der handler om kommunens mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen.
Behov for at afklare arbejdsevne
Udbetalingen af sygedagpenge stopper efter udløbet af en kalendermåned, når borgeren har fået sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Det tidspunkt kaldes revurderingstidspunktet. Perioden med sygedagpenge omfatter også nedsatte sygedagpenge og løn under sygdom.
Sygedagpenge kan - som udgangspunkt – kun modtages i kort tid. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af sygedagpengelovens betingelser for forlængelse er opfyldt. Forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen forudsætter, at der er konstateret et behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne.
Hvad er et behov?
Principafgørelse 18-19 opridser momenter, der blandt andet kan indgå, når kommunen vurderer, om der er behov for at afklare borgerens arbejdsevne. Resultatet af afklaringen kan så bruges, når kommunen skal beslutte, hvilken hjælp borgeren videre skal tilbydes.
Det taler for, at der er behov for at afklare arbejdsevnen, når den sygemeldtes helbredstilstand er tilstrækkeligt afklaret til, at udviklingen i helbredstilstanden er rimelig forudsigelig. Det skal samtidig være usikkert, om den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.
Når der er konstateret et behov for at afklare arbejdsevnen, skal kommunen vurdere, om afklaringen kan ske med et retvisende billede inden for 69 uger.
Det taler imod, at der er behov for at afklare arbejdsevnen, når den sygemeldte:
- fortsat er i behandling, der kan have en effekt på arbejdsevnen og/eller
- afventer yderligere behandling, undersøgelser eller udredning og effekt heraf.
Hvis kommunen ikke kan konstatere, at der er behov - eller vil blive et behov - for at afklare arbejdsevnen, er det ikke nødvendigt at vurdere, om en eventuel afklaring kan ske inden for 69 uger.
Afklaret helbredstilstand
Når kommunen skal vurdere, om der er behov for at afklare arbejdsevnen, indgår det med stor vægt, hvor afklaret borgerens helbredstilstand er.
Når helbredstilstanden er afklaret, kan kommunen vurdere, om den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang, eller om der er behov for en afklaring af arbejdsevnen.
Helbredstilstanden kan være afklaret, når den sygemeldte er færdigbehandlet, og der ikke længere er behandling af tilbyde.
Helbredstilstanden kan også være afklaret, selvom den sygemeldte fortsat er i behandling. Her skal resultatet af behandlingen kunne forudsiges med rimelig sikkerhed, hvis sygedagpengeudbetalingen skal forlænges.
Det kan blandt andet være tilfældet, hvis:
- den sygemeldte får behandling, som tidligere har haft effekt
- den sygemeldte skal have foretaget et kendt indgreb
- der udelukkende mangler en afsluttende samtale i et behandlingsforløb, hvor den hidtidige effekt af forløbet er kendt.
Det er ikke et krav, at en læge udtaler, at den sygemeldtes helbredstilstand er stationær.
Uafklaret helbredstilstand
Der er en del sager, hvor den sygemeldtes helbredstilstand ikke er tilstrækkeligt afklaret. Det betyder, at kommunen ikke kan vurdere, om den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.
Den sygemeldtes helbredstilstand kan blandt andet være uafklaret, når vedkommende fortsat er i behandling, og det videre forløb er ukendt og/eller effekten af den videre behandling er uvis. Samtidig skal der være tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.
Når det videre forløb er ukendt, og/eller når der er mulighed for, at helbredstilstanden kan bedres med den videre behandling, er det nødvendigt at vente på effekten af den videre behandling. Først når kommunen kender effekten, kan den vurdere, om der er eller bliver behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne.
Den konkrete vurdering i tre forskellige sager
Eksempel 1: Preben blev sygemeldt den 6. oktober 2018 med hovedpine på grund en discusprolaps i nakken. Under sygemeldingen fik Preben kognitive vanskeligheder i form af koncentrations- og hukommelsesproblemer samt træthed.
Revurderingstidspunktet var den 30. maj 2019. På revurderingstidspunktet havde Preben været i gang med at genoptræne nakken i to måneder ved en fysioterapeut. Der var sket en lille effekt på revurderingstidspunktet. Afhængig af effekten kunne han blive genhenvist efter tre måneders genoptræning. Preben havde også fortsat kognitive udfordringer, og Prebens læge havde derfor foreslået, at han skulle i behandling for det, når det gik lidt bedre med nakken. Prebens læge kunne ikke tage stilling til, om Preben ville kunne vende tilbage til sit arbejde.
Det var uvist, om Preben skulle deltage i yderligere genoptræning, hvornår han ville opnå den fulde effekt af det, og dermed hvornår han skulle begynde behandling for sine kognitive gener. Derfor var hans helbredstilstand for uafklaret til, at det var muligt at vurdere, om hans arbejdsevne skulle afklares.
Eksempel 2: Per blev sygemeldt den 6. oktober 2018 på grund af forværrede rygsmerter. Per havde haft ondt i ryggen siden 2012, hvor han faldt på ski.
Revurderingstidspunktet var den 30. maj 2019. Under hele sygemeldingen havde Per gået til fysioterapeut uden fremgang i sin tilstand. Pers læge oplyste, at det var usandsynligt, at Per kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked igen, og der var ikke yderligere behandling at tilbyde Per udover smertestillende piller, som Per havde fået i flere år.
Der var altså behov for at afklare Pers arbejdsevne, fordi hans helbredstilstand var tilstrækkeligt afklaret til at udviklingen i hans tilstand var rimelig forudsigelig. Det ville også være muligt at afklare arbejdsevnen inden for 69 uger.
Eksempel 3: Pia blev sygemeldt den 6. oktober 2018 på grund af PTSD.
Revurderingstidspunktet var den 30. maj 2019. Pias læge oplyste, at Pia ikke kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang, og vurderede, at hun havde deltaget i relevant psykologbehandling de seneste år. Pia var ikke længere i behandling, og der var ikke yderligere behandling at tilbyde hende. Under sygemeldingen havde Pia deltaget i praktik 14-22 timer om ugen, hvor hun havde haft et ustabilt fremmøde.
Der var dermed fortsat behov for at afklare Pias arbejdsevne for at vurdere hendes arbejdsevne på længere sigt. Fordi Pia ikke længere var i behandling, kunne en retvisende afklaring startes umiddelbart efter revurderingstidspunktet.
Optrappende praktik
Når kommunen forventer, at den sygemeldte kan komme tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang, er der som udgangspunkt ikke behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne. Det gælder, selvom kommunen iværksætter en virksomhedspraktik med henblik på at optrappe arbejdstiden til fuld tid.
I det tilfælde vil en virksomhedspraktik ikke kunne sammenlignes med en afklaring af arbejdsevnen, da det ikke er nødvendigt at finde ud af, om den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omgang.
Ændrende forhold i helbredstilstanden under forlængelsen
Når udbetalingen af sygedagpenge er forlænget efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, kan sygedagpengeudbetaling kun stoppes i et tilfælde. Det er, hvis der sker afgørende ændringer i den sygemeldtes forhold, der forelå på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse. Ændringerne skal være så afgørende, at der er grundlag for at ændre vurderingen af, om der fortsat er behov for at afklare arbejdsevnen.
Vil du vide mere?
I marts 2019 offentliggjorde Ankestyrelsen en praksisundersøgelse om revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven. Her er reglerne om forlængelse i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3 nærmere beskrevet, og der er eksempler på, hvordan kommunerne skal bruge reglerne i praksis.
Hent undersøgelsen revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven