Nyhedsbrev marts 2022
Kommunalret
Aftale om gensidig brugsret
Ankestyrelsen udtalte den 29. juni 2021, at Stevns Kommune ikke lovligt kunne yde støtte til en friskole i form af en vederlagsfri brugsret til kommunens hal.
Efterfølgende fremkom nye oplysninger om, at kommunen og friskolen havde inddraget værdien af brugsretten ved friskolens køb af skolen i 2013.
På den baggrund gjorde Ankestyrelsen ikke videre.
Udgifter til advokatbistand i en injuriesag
En kommune havde bedt Ankestyrelsen om at vurdere, om kommunen lovligt kunne afholde udgifter til advokatbistand i forbindelse med en injuriesag mod en rådmand.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen havde den fornødne kommunale interesse i sagen og kunne afholde udgifterne til advokatbistand, også efter at rådmanden var fratrådt.
Støtte til husleje eller ved at stille kommunens arealer eller lokaler til rådighed
Ankestyrelsen udtalte, at der kan være tilfælde, hvor en kommune lovligt kan yde støtte i form af husleje eller i form af at stille arealer og lokaler til rådighed vederlagsfrit eller til en leje under markedslejen til private aktører, der ikke udelukkende varetager lovlige kommunale opgaver.
Findes der ikke særlige regler på området, skal spørgsmål om lovligheden af en kommunes støtte vurderes ud fra kommunalfuldmagtsreglerne.
En kommunes mulighed for at lægge ud for borgeres udgifter til afhjælpende foranstaltninger
Helsingør Kommune havde bedt Ankestyrelsen om en vurdering af, om kommunen kunne lægge ud for udgifter til afhjælpende foranstaltninger for berørte borgere og en ejerforening i forbindelse med skader på en ejendom.
Ankestyrelsen vurderede på det foreliggende grundlag, at det ikke ville være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.
Salg af fast ejendom med vilkår
Rødovre Kommune havde bedt Ankestyrelsen vurdere, om kommunen kunne udbyde et areal til salg med vilkår om, at arealet bebygges med ”betalbare boliger”. Alternativt ønskede kommunen at sælge arealet til en almennyttig boligorganisation med vilkår om at anvende en bestemt entreprenør.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne til at udbyde arealet med vilkår om ”betalbare boliger”.
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i forbindelse med salg af en kommunal ejendom til en almennyttig boligorganisation kunne stille et krav om at anvende en bestemt entreprenør, skulle vurderes efter de almindelige udbudsretlige regler.
En kommune kunne renovere og udleje dele af en bygning til erhvervsvirksomhed
En kommune ønskede at renovere og ombygge en bygning for at udleje dele heraf til private erhvervsaktører. Kommunen ønskede at bevare ejerskabet.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen med hjemmel i kommunalfuldmagten kunne renovere og ombygge bygningen for at udleje dele heraf til private erhvervsaktører.
Ankestyrelsen vurderede også, at kommunen kunne bevare ejerskabet efterfølgende.
Det var en forudsætning, at kommunen opkrævede markedslejen for erhvervslejemålene.
En kommunes salg af en byggegrund til den daværende borgmester
Ankestyrelsen fandt ikke anledning til at rejse en tilsynssag om en kommunes grundsalg til den daværende borgmester og behandlingen af byggesager og aktindsigtssager i tilknytning hertil.
Ankestyrelsen lagde vægt på kommunens oplysninger om de tiltag, som kommunen havde foretaget på baggrund af en advokatundersøgelse og på oplysninger om kommunens ændrede praksis på de omhandlede områder.
Kommunal finansiering af kystbeskyttelse
Byrådet i Helsingør Kommune havde truffet en beslutning om finansiering af et fælleskommunalt kystsikringsprojekt. Et mindretal skrev til Ankestyrelsen, at beslutningen var i strid med kommunalfuldmagtsreglerne. Efterfølgende bad kommunen Ankestyrelsen om at vurdere, hvorvidt kystbeskyttelsesloven regulerer forholdet.
Ankestyrelsen vurderede, at forholdet var udtømmende reguleret i kystbeskyttelsesloven, som hjemlede hel eller delvis kommunal finansiering af kystsikring. Kommunalfuldmagtsreglerne fandt derfor ikke anvendelse.
Forvaltningsret
Retten til partsrepræsentation og bistand efter forvaltningslovens § 8
Ankestyrelsen modtog en henvendelse om, at Esbjerg Kommune havde afskåret borgere fra at medbringe en bisidder til møder i kommunens rehabiliteringsteam.
Kommunen oplyste, at denne praksis bl.a. skyldtes coronarestriktioner og tekniske problemer. Kommunen oplyste også, at borgerne havde givet samtykke til, at deres sag kunne blive behandlet uden deltagelse af bisidder.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen havde handlet i strid med forvaltningslovens regler om partsrepræsentation og bistand.
Afslag på aktindsigt med henvisning til ressourceforbrug
Aalborg Kommune havde givet afslag på aktindsigt i bestyrelsesreferater fra en privat fond. Kommunen havde henvist til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.
Ankestyrelsen vurderede, at Aalborg Kommune ikke kunne undtage de omhandlede dokumenter fra aktindsigt med den anførte begrundelse.
Sektorlovgivningen
Økonomisk hjælp til tandbehandling i Aarhus Kommune
Ankestyrelsen blev i en konkret sag opmærksom på Aarhus Kommunes behandling af sager om økonomisk hjælp til tandbehandling. Det fremgik af kommunens pjece, at behandlingens omfang skulle begrænses til henholdende behandlinger frem for permanente løsninger, f.eks. i form af kroner, broer og lignende.
Aarhus Kommune ændrede formuleringen i pjecen på baggrund af Ankestyrelsens henvendelse. Kommunen oplyste også, at det aldrig havde været kommunens praksis at afvise permanente behandlinger.
På den baggrund gjorde Ankestyrelsen ikke videre.
Fristen for behandling af en sag i rehabiliteringsteamet
Høje-Taastrup Kommune havde truffet en afgørelse om afslag på kompensation for mangelfuld rådgivning og vejledning.
Det fremgik af kommunens afgørelse, at kommunen ikke havde overholdt fristen på 4 uger for behandling af en sag i rehabiliteringsteamet, blandt andet fordi der var givet et fremmødeforbud.
På baggrund af Høje-Taastrup Kommunes udtalelse gjorde Ankestyrelsen ikke videre.
Indhentelse af lægelige oplysninger (LÆ 265) i sager om jobafklaringsforløb
Det var Hedensted Kommunes praksis, at jobcentret vurderede, om der skulle indhentes lægelige oplysninger (LÆ 265) i forbindelse med bevilling af andet jobafklaringsforløb. Vurderingen var afhængig af udviklingen eller afklaringen under første jobafklaringsforløb.
Ankestyrelsen udtalte, at Hedensted Kommunes praksis var i strid med bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. og Ankestyrelsens principmeddelelse 24-20.
En bopælskommunes opkrævning af SFO-takst
En kommune havde opkrævet betaling for en SFO-plads i anden kommune end bopælskommunen. Kommunen opkrævede altid den højeste af bopælskommunens og skolekommunens takst for SFO.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var hjemmel i folkeskoleloven til, at kommunen altid kunne opkræve den højeste SFO-takst, hvis pasningstyperne ikke var sammenlignelige.
En kommunes administration af reglerne for individuel handicapkørsel til svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt svagsynede
Ankestyrelsen blev på baggrund af en henvendelse fra en borger opmærksom på, at Aarhus Kommunes praksis for bevilling af individuel handicapkørsel efter § 11 i lov om trafikselskaber ikke var lovlig.
På baggrund af kommunes efterfølgende høringssvar, hvori kommunen oplyste, at den havde ændret praksis, vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var behov for at gøre mere i sagen.
En kommunes tilsyn efter byggeloven
Ankestyrelsen modtog en række henvendelser fra en journalist om Viborg Kommunes tilsyn efter byggeloven, herunder kommunens praksis vedrørende ibrugtagningstilladelser.
På baggrund af udtalelser fra byrådet i Viborg Kommune gjorde Ankestyrelsen ikke videre.
Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at Viborg Kommune havde gennemgået kommunens praksis for byggesagsbehandling.
Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der var truffet politiske beslutninger for at stramme op på byggesagsbehandlingen.