Vederlag til medlemmer af kommunale fællesskabers bestyrelser

Det kommunale tilsyn ensretter og skærper praksis vedrørende faste vederlag til medlemmer af bestyrelser i kommunale fællesskaber.

Det kommunale tilsyn har i en række sager afvist at godkende faste vederlag til medlemmer af eller formænd for de styrende organer i kommunale fællesskaber. Tilsynet har også i nogle afgørelser sat vederlaget ned.

Det er udtryk for, at tilsynet ensretter den praksis, som de tidligere 5 statsforvaltninger har haft, og som i et vist omfang har været forskellig. Det er også udtryk for en skærpelse af praksis, således at denne bliver bragt mere i overensstemmelse med lovgrundlaget, således som det kommunale tilsyn forstår lovgrundlaget.

Tilsynet har således medio 2016 afgjort et større antal sager herom. Du kan se en række af afgørelserne fra det kommunale tilsyn i databasen med offentliggjorte udtalelser under emnefeltet "Kommunale fællesskaber".

Social- og Indenrigsministeriet har senest i en afgørelse af 30. juni 2016 stadfæstet det kommunale tilsyns praksis på området. Ministeriet har således stadfæstet tilsynets afgørelse om vederlag til bestyrelsesformanden i Østdeponi. Læs tilsynets udtalelse i sagen om Østdeponi

Nærmere om baggrunden for disse sager:

Det kommunale tilsyn skal godkende vedtægterne for kommunale fællesskaber. Det følger af § 60 i den kommunale styrelseslov. Tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægter omfatter også eventuelle vedtægtsbestemmelser om vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmerne.

Bestyrelsesmedlemmerne i de kommunale fællesskaber udgøres langt overvejende af medlemmer af de kommunalbestyrelser, som indgår i det kommunale fællesskab.

De principper, som fremgår af det tidligere Indenrigsministeriums cirkulæreskrivelse nr. 9231 af 4. marts 1981 om vederlæggelse af hverv som medlem af bestyrelsen for selskaber, som helt eller delvist er i offentligt eje, finder fortsat anvendelse ved Statsforvaltningens vurdering af, om der skal ske godkendelse af vederlag.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsen, at vederlæggelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem som udgangspunkt bør ske på grundlag af reglerne om mødediæter efter (nu) § 16a i den kommunale styrelseslov. Udgangspunktet er således, at der alene kan vederlægges med udbetaling af mødediæter.
I de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser og lignende kan en fast vederlagsordning være berettiget. Det vil ofte være formanden eller næstformanden, der har en sådan merbelastning, som ikke er knyttet til egentlig mødetid.

Et højt tidsforbrug kan ikke i sig selv begrunde et fast vederlag. Karakteren og omfanget af det kommunale fællesskabs virksomhed skal tillige indgå i vurderingen. Udover tidsforbruget indgår det således blandt andet i vurderingen af, om et fast vederlag er berettiget, at fællesskabet har en omsætning af en vis størrelse.

Det er disse kriterier, som ligger til grund for afgørelserne fra det kommunale tilsyn om fast vederlag. Du kan i de offentliggjorte udtalelser finde en gengivelse af en række eksempler fra praksis fra de kommunale tilsynsmyndigheder. Se fx disse sager:

Særligt om tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt

Når det kommunale tilsyn ensretter praksis på området, indebærer det i nogle sager, at tilsynet tilbagekalder en godkendelse, som tidligere er meddelt af den kommunale tilsynsmyndighed. Det aktualiserer spørgsmålet om, hvornår betingelserne for tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt er opfyldt.

Du kan se en nærmere omtale af dette spørgsmål i tilsynets svar på anmodning om godkendelse af ændring af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Renosyd i/s