Nyhedsbrev for januar 2025
Aktindsigt
Aktindsigt i diskretionær advarsel
Haderslev Kommune havde givet afslag på aktindsigt i en diskretionær advarsel afgivet til en tjenestemandsansat chef.
Ankestyrelsen vurderede, at en diskretionær advarsel ikke er omfattet af begrebet ’disciplinær reaktion’ i offentlighedslovens § 21, stk. 3.
Forvaltningsret
Habilitet i sag om lokalplan om musikfestival
Kommunalbestyrelsen i Gribskov Kommune havde vurderet, at et kommunalbestyrelsesmedlem var inhabilt ved behandlingen af en sag om igangsættelse af lokalplan for en musikfestival. Kommunalbestyrelsesmedlemmet var ligesom sin ægtefælle erhvervsdrivende i det område, som lokalplanen omfattede, og ægtefællen havde offentligt udtalt sig negativt om festivalen.
Ankestyrelsen vurderede, at medlemmet ikke var inhabilt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var oplysninger om forhold, der betød, at kommunalbestyrelsesmedlemmet og hans ægtefælle blev påvirket anderledes af musikfestivalen end andre med bopæl eller erhverv i byen. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at den interesse, som kommunalbestyrelsesmedlemmet og hans ægtefælle måtte have i sagen om lokalplanen, måtte anses for at være indirekte og af primært almen karakter.
Habilitet i sag om vedtagelse af kommuneplan
Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune havde vurderet, at to kommunalbestyrelsesmedlemmer var inhabile i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan for 2021.
Det ene kommunalbestyrelsesmedlem var gift med en arkitekt, der havde udarbejdet et prospekt for et område omfattet af kommuneplanen.
Ankestyrelsen vurderede, at dette kommunalbestyrelsesmedlem ikke var inhabilt og lagde vægt på usikkerheden omkring den økonomiske gevinst, som medlemmets ægtefælle eventuelt ville kunne opnå som følge af vedtagelse af kommuneplanen.
Det andet kommunalbestyrelsesmedlem ejede 12 ha ud af 100 ha, der i kommuneplanen blev udlagt til opførsel af solcelleanlæg.
Ankestyrelsen fandt efter undersøgelse af sagen ikke anledning til at foretage yderligere i relation til spørgsmålet om dette medlems habilitet. Ankestyrelsen lagde vægt på medlemmets økonomiske interesse i, at kommunen med kommuneplanen blev forpligtet til at arbejde for, at bl.a. en del af medlemmets ejendom blev udlagt til solcelleanlæg.
Det gav heller ikke Ankestyrelsen anledning til at foretage yderligere, at de to kommunalbestyrelsesmedlemmer, da de blev anset for inhabile i relation til dele af kommuneplanen, begge blev anset for inhabile i forhold til hele sagen om vedtagelse af kommuneplanen.
Kommunalret
En kommunes mulighed for at give tilskud til et aktivitets- og samværstilbud med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne
Københavns Kommune havde bedt Ankestyrelsen om at udtale sig om kommunens påtænkte anvendelse af kommunalfuldmagtsreglerne til at yde tilskud til private institutioners aktivitets- og samværstilbud målrettet servicelovens målgrupper.
Ankestyrelsen vurderede, at serviceloven udtømmende regulerer en kommunes adgang til at yde aktivitets- og samværstilbud til servicelovens målgrupper.
Københavns Kommune kunne derfor ikke lovligt anvende kommunalfuldmagtsreglerne til at sikre en bevilling til et bestemt aktivitets- og samværstilbud.
Sektorlovgivning
Greve Kommunes kriterier for boligsocial anvisning
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Greve Kommune havde opstillet kriterier for boligsocial anvisning, hvorefter borgere kun kunne få akut hjælp med en bolig, hvis der var tale om betydelige og påtrængende vanskeligheder, som følge af en pludseligt opstået og uforudsigelig hændelse, og borgeren samtidig kunne dokumentere at være aktivt boligsøgende.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen handlede i strid med almenboliglovens regler ved at opstille sådanne kriterier for boligsocial anvisning.
Aarhus Kommunes overholdelse af forsyningspligten i forhold til botilbud
Ankestyrelsen havde modtaget en henvendelse om, at Aarhus Kommune var lang tid om at bevilge et botilbud.
Aarhus Kommune oplyste, at kommunen havde en ”visitationsliste” i forhold til iværksættelse af afgørelser om botilbud.
Ankestyrelsen vurderede, at Aarhus Kommunes praksis var i strid med servicelovens regler om kommunernes forsyningspligt.
Aarhus Kommunes overholdelse af forsyningspligten i forhold til socialpædagogisk støtte
Ankestyrelsen blev i forbindelse med opfølgning på en tidligere tilsynssag opmærksom på, at Aarhus Kommune fortsat havde ventelister på iværksættelse af socialpædagogisk støtte.
Ankestyrelsen vurderede, at Aarhus Kommunes praksis var i strid med servicelovens regler om kommunernes forsyningspligt.
Helsingør Kommunes overholdelse af forsyningspligten i forhold til særlige dagtilbud
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Helsingør Kommunes praksis i forhold til bevilling af særlige dagtilbud muligvis ikke var i overensstemmelse med reglerne i barnets lov om kommunernes forsyningspligt.
Ankestyrelsen vurderede, at Helsingør Kommune tidligere handlede i strid med reglerne om forsyningspligt i forbindelse med bevilling af særligt dagtilbud, men at kommunens ændrede praksis var i overensstemmelse med reglerne.
Københavns Kommunes overholdelse af forsyningspligten i forhold til botilbud
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Københavns Kommune havde ventelister på iværksættelse af afgørelser om botilbud.
Ankestyrelsen vurderede, at Købehavns Kommune handlede i strid med servicelovens regler om kommunernes forsyningspligt.
Odense Kommunes overholdelse af forsyningspligten på servicelovens område
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Odense Kommune oplyste i forbindelse med kommunens sagsbehandlingstider, at der var ventelister på en lang række bestemmelser efter serviceloven, herunder socialpædagogisk støtte, vedligeholdende træning, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt botilbud.
Ankestyrelsen vurderede, at Odense Kommunes praksis i overvejende grad var i strid med servicelovens regler om kommunernes forsyningspligt.
Ankestyrelsens generelle udtalelse om kommunernes forsyningspligt (forsyningsansvar) efter serviceloven og barnets lov
Ankestyrelsen havde modtaget flere henvendelser om kommunernes overholdelse af forsyningspligten efter serviceloven og barnets lov.
Ankestyrelsen udarbejdede derfor en generel udtalelse om kommunernes forsyningspligt efter de to lovgivninger.
Den generelle udtalelse blev sendt til alle landets kommuner.
Favrskov Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister
Ankestyrelsen vurderede, at Favrskov Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Favrskov Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 2, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO-forløb efter både serviceloven og barnets lov.
Herudover var Favrskov Kommunes praksis for beregning af sagsbehandlingsfrister for bl.a. fleksjob i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Randers Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister
Ankestyrelsen vurderede, at Randers Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Randers Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 2, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO-forløb efter både serviceloven og barnets lov, fritagelse for et sundt frokostmåltid og tilskud til privat pasning efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. børn og unge, husvilde, rehabiliteringsforløb, kontant tilskud og individuel befordring efter lov om social service samt støttende indsatser efter barnets lov.
Egedal Kommunes praksis for flytning af et antal beboere i forbindelse med nedlæggelse af et antal plejeboligpladser
Ankestyrelsen var på baggrund af en henvendelse fra Ældresagen blevet opmærksom på en bekymring for Egedal Kommunes praksis for flytning af et antal beboere i forbindelse med nedlæggelse af et antal plejeboligpladser.
Ankestyrelsen vurderede, at Egedal Kommune handlede i strid med undersøgelsesprincippet i retssikkerhedslovens § 10 ved at have en praksis, hvor kommunen ikke undersøgte nærmere, om de 19 borgere, som boede på et plejehjem for demente og var uden værgemål, kunne give et informeret samtykke til flytning.
Ankestyrelsen vurderede også, at Egedal Kommune som følge heraf ikke handlede i overensstemmelse med reglerne om magtanvendelse i serviceloven, da kommunen i disse tilfælde gennemførte flytninger ved blot at inddrage pårørende eller ved kommunens formodninger om den enkeltes evne til at kunne give et gyldigt samtykke til flytning til en anden bolig.
Roskilde Kommunes omlægning af samværstilbud fra servicelovens § 104 til § 82 a
Roskilde Kommune havde omlagt to samværstilbud fra at være oprettet efter servicelovens § 104 til at være oprettet efter servicelovens § 82 a.
Ankestyrelsen vurderede, at Roskilde Kommune handlede i strid med lovgivningen, fordi kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af hver enkelt borgers behov for hjælp ved ophør af hjælpen efter servicelovens § 104.
Aalborg Kommunes fortolkning af jordforureningslovens § 9, stk. 2
Ankestyrelsen havde modtaget en henvendelse om Aalborg Kommunes påbud om afværgeforanstaltninger efter jordforureningslovens § 9, stk. 2, herunder bestemmelsens krav om ”mindre omkostningskrævende foranstaltninger”.
På baggrund af Aalborg Kommunes udtalelse og en udtalelse fra Miljøministeriet fandt Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere.
Ankestyrelsen fandt således ikke grundlag for at fastslå, at Aalborg Kommune havde en forkert forståelse af jordforureningslovens § 9, stk. 2.
Ringsted Kommunes brug af ikke godkendte tilbud efter barnets lov § 12, stk. 3
Ankestyrelsen havde modtaget henvendelser om Ringsted Kommunes brug af ikke godkendte tilbud efter barnets lov § 12, stk. 3.
Ankestyrelsen vurderede, at Ringsted Kommune handlede i strid med lovgivningen ved at anbringe børn i ikke godkendte tilbud ud over den lovbestemte maksimale udstrækning på 2 x 3 uger.
Viborg Kommunes praksis for høring af handicaprådet
Viborg Kommune undlod at høre handicaprådet over væsentlig reduktion i tilskud til tilbud, der havde mennesker med handicap som målgruppe.
Ankestyrelsen vurderede, at Viborg Kommunes praksis ikke var i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, og at kommunen skulle havde hørt handicaprådet over det konkrete forslag om reduktion i tilskud.