Artikel: Ny strategi for tilsynet med kommuner og regioner
Af souschef Christina Themsen
Kommunestyrelsesloven er blevet ændret. Det betyder blandt andet, at Ankestyrelsen ikke længere skal behandle en tilsynssag, hvis den ikke understøtter tilsynets formål, som er at sikre, at kommuner og regioner overholder lovgivningen.
Ankestyrelsen har siden lovændringen arbejdet med at fastlægge, hvordan tilsynet skal tilrettelægges. Det har resulteret i en langsigtet strategi for tilsynet.
Den samlede strategi skal sikre, at vi tager væsentlige emner op, behandler dem hurtigere og kommunikerer resultatet til kommuner og regioner. Tilsynet vil på den måde få en større og mere aktuel rolle i at sikre, at kommuner og regioner handler lovligt.
Strategien har fem overordnede elementer:
- Udvælgelse af vigtige tilsynssager
- Viden om mulige tilsynssager
- Planlægning af tilsynsopgaven
- Prioritering mellem sagerne
- Kommunikation og formidling.
Udvælgelse af vigtige tilsynssager
Ankestyrelsen skal behandle tilsynssager, som har væsentlig betydning.
En meget væsentlig del af strategien handler om, hvordan vi udvælger tilsynssager vi vil behandle. Vi målretter tilsynet mod de sager, som er mest betydningsfulde ved, at vi overordnet vurderer en sags betydning for kommuner og regioner i et bredere perspektiv.
Nogle af de forhold, der kan føre til, at vi rejser en tilsynssag er:
- At der er tale om en fejlagtig praksis
- At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse
- At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og antallet af omfattede kommuner)
- At sagen har aktuel betydning med bevågenhed fra medier, borgere og politikere
- At der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område
- At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for en gruppe af myndigheder eller borgere eller for den enkelte borger eller myndighed.
Eksempel
Ankestyrelsen modtog i 2017 en henvendelse om en kommunes mulige politiske beslutning om at revurdere sine revalideringssager. Grunden var angiveligt, at kommunen ville reducere antallet af revalideringssager, fordi den havde bevilget for mange revalideringer.
Sagen havde væsentlig betydning, fordi den havde betydning for et stort antal borgere og tydede på en bevidst ulovlig beslutning. Ankestyrelsen bad derfor kommunen om en redegørelse.
Viden om mulige tilsynssager
Ankestyrelsen får mange henvendelser fra borgere, politikere, andre myndigheder og interesseorganisationer. Derfra får vi viden, som vi bruger til at rejse sager af væsentlig betydning.
Ankestyrelsen vil arbejde strategisk med også at bruge andre kilder til viden om aktuelle og vigtige tilsynsemner. Det er vi blandt andet i dialog med andre myndigheder om.
På vores egne sagsområder fastlægger strategien, hvordan vi vil bruge den viden, vi får ved at behandle klager inden for især social- og beskæftigelseslovgivningen.
Vi har derfor lavet interne netværk, så tilsynet får relevant viden fra resten af Ankestyrelsen.
Vi vil også analysere data fra sagsbehandlingen for at vurdere, om data kan pege på mulige emner for tilsynssager.
Eksempel
I forbindelse med behandlingen af en klagesag blev Ankestyrelsen opmærksom på, at en kommune måske havde en ulovlig praksis.
Oplysningerne tydede på, at kommunen havde besluttet, at den ikke ville forsøge at kontakte visse borgere, inden den indstillede til en sanktion om fradrag, nedsættelse eller ophør af kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter aktivlovens § 35, stk. 5. Det kunne for eksempel være borgere, som ikke mødte op til jobsamtaler.
Ankestyrelsen bad derfor kommunen om en redegørelse.
Planlægning af tilsynsopgaven
Strategien fastlægger, hvordan vi vil planlægge tilsynsopgaven. Vi overvejer blandt andet løbende, om der er flere enkeltsager om samme emne, for det kan tyde på, at vi skal overveje at rejse en mere generel tilsynssag med et samlet tema. Når der er flere verserende enkeltsager om samme emne, vil vi behandle dem samtidigt for at belyse emnet bredere.
Eksempel
Ankestyrelsen behandlede i 2018 tre sager om kommuners kommunikation. Sagerne handlede om grænsen mellem lovlig kommunikation og ulovlig reklame. Sagerne gav anledning til en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen, som generelt beskriver kommuners mulighed for at reklamere.
Prioritering af sagerne
Som led i strategien prioriterer vi mellem tilsynssagerne. Det betyder, at sagerne ikke altid behandles i den rækkefølge, vi har fået kendskab til dem. Når vi prioriterer mellem sagerne, ser vi blandt andet på betydningen af den enkelte sag i forhold til andre sager. Vi vurderer også, om en sag haster mere end andre. Det kan for eksempel være, fordi sagen har stor samfundsmæssig betydning eller er særligt aktuel.
Nogle sager prioriterer vi, fordi de haster for en kommune eller region.
Eksempel
En kommune bad i 2018 Ankestyrelsen om at vurdere, om kommunen lovligt kunne opføre bygninger og leje dele af dem ud til et universitet. Sagen hastede for kommunen. Ankestyrelsen prioriterede derfor sagen før andre sager og behandlede den hurtigt.
Se Ankestyrelsens udtalelse i tilsynets nyhedsbrev for september 2018
Vi prioriterer også de sager, hvor Ankestyrelsen skal godkende en kommunal disposition. Det gælder for eksempel sager om salg af fast ejendom uden offentligt udbud.
Tilsynssager om aktindsigt bliver også prioriteret, fordi de ifølge lovgivningen skal behandles meget hurtigt.
Kommunikation og formidling
Ankestyrelsen vil som led i strategien fortsætte med at udvikle kommunikationen om tilsynsopgaven. Det skal give kommuner, regioner og andre endnu større kendskab til vores praksis.
Tilsynspraksis bliver offentliggjort i et månedligt nyhedsbrev. I Nyt fra Ankestyrelsen er der desuden jævnligt artikler, der handler om tilsynsopgaven.
Mere om tilsynet med kommuner og regioner
Her på hjemmesiden kan du læse mere om tilsynet med kommuner og regioner. Du kan også se, hvordan en tilsynssag forløber.
Abonner på tilsynets nyhedsbrev