Artikel: Miljøoplysning -begrebet i praksis
Af fuldmægtig Eva Sonne
Miljøoplysningsloven er baseret på EU-retten og har længe været lidt overset. Når en myndighed modtager en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, er det vigtigt at være opmærksom på, at anmodningen skal behandles efter miljøoplysningsloven.
Hvad er ”miljøoplysninger”?
Begrebet miljøoplysning dækker lidt forenklet over al information med tilknytning til miljøet. Begrebet er meget bredt defineret i loven og fortolkes også bredt. Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om en oplysning er omfattet af miljøoplysningsbegrebet.
Ifølge miljøoplysningslovens § 3, nr. 1-6, omfatter begrebet miljøoplysninger alle oplysninger om miljøet. Det kan f.eks. være faktorer som stoffer, energi, støj, stråling eller affald, der kan påvirke miljøet. Det kan også være foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger så som politikker, lovgivning eller planer, der kan påvirke miljøet.
Særligt om foranstaltninger
Begrebet ”foranstaltninger” i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, skal forstås bredt. For eksempel kan udvidelsen af en havn være en foranstaltning. Et politisk debatoplæg om fremtidens transportformer kan også være en foranstaltning.
Det er ikke et krav, at foranstaltningen rent faktisk påvirker miljøet, eller at den har til formål at påvirke miljøet. Det er tilstrækkeligt, at foranstaltningen kan påvirke miljøet. En administrativ foranstaltning kan relativt let påvirke miljøelementer i lovens forstand. At der er flere led mellem den administrative foranstaltning og en mulig påvirkning af miljøet udelukker ikke i sig selv, at der kan være tale om miljøoplysninger.
Det kan du læse mere om i disse sager:
Eksempel:
En kommune havde behandlet en anmodning om aktindsigt i kommunens interne og eksterne korrespondance om etableringen af et fodboldcenter efter offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at planen for at etablere centret var en foranstaltning i miljøoplysningslovens forstand. At projektet ifølge kommunens oplysninger var ”i sin spæde start” kunne ikke føre til en anden vurdering.
Se eksempel i nyhedsbrev fra januar 2019
Eksempel:
En kommune havde behandlet en anmodning om aktindsigt i nogle dokumenter om køb af en byggegrund efter offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Grunden skulle bruges til at opføre to sociale boligbyggerier. I forbindelse med en høring over lovvalget vurderede kommunen, at der heller ikke ville være adgang til aktindsigt efter miljøoplysningslovens bestemmelser.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at oplysningerne var omfattet af miljøoplysningsloven. Det var også Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen ikke havde redegjort for, at der var foretaget en korrekt vurdering efter miljøoplysningslovens bestemmelser.
Se eksempel i nyhedsbrev fra juni 2019
Er hele sagen omfattet af miljøoplysningsbegrebet – eller kun oplysningerne?
Hvis der bliver bedt om aktindsigt i en sag, som befinder sig i kernen af miljøområdet, skal samtlige oplysninger, der vedrører de aktuelle forhold eller aktiviteter, som udgangspunkt betragtes som miljøoplysninger. Det kan for eksempel være sager om vindmøller eller håndtering af affald.
Eksempel:
En kommune havde behandlet en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven. Der var bedt om aktindsigt i baggrundsberegninger på ombygning af nedgravede containere til indsamling af affald i form af pap, glas, plast og metal. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at alle kommunens oplysninger om nedgravede containere til indsamling af affald var omfattet af miljøoplysningsloven.
Se eksempel i nyhedsbrev fra maj 2018
Eksempel:
Et fælleskommunalt interessentselskab havde behandlet en anmodning om aktindsigt i oplysninger om selskabets leverandører efter offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Selskabet varetog affaldsrelaterede opgaver for de deltagende kommuner. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke havde godtgjort, at lovvalget var korrekt.
Se eksempel i nyhedsbrev fra mats 2019
Hvis man omvendt anmoder om aktindsigt i en sag, hvor fokus ligger uden for miljøområdet, og hvor sagen kun indirekte kan påvirke miljøet, er det kun egentlige miljøoplysninger, der skal behandles efter miljøoplysningsloven. Eksempelvis skal aktindsigt i en miljømyndigheds personalesager behandles efter offentlighedsloven.
Eksempel:
Ankestyrelsen havde i en tilsynssag vurderet, at to dokumenter hos en kommune om fornyelse af en alkoholbevilling ikke var omfattet af miljøoplysningsloven. Sagen blev efterfølgende behandlet af Folketingets Ombudsmand. Efter høring af EU-Kommissionen udtalte ombudsmanden, at dokumenterne først og fremmest vedrører erhvervs- og næringsmæssige forhold, og at foranstaltningen kun indirekte kan have miljømæssig effekt.
I dokumenterne var der ikke fastsat specifikke vilkår, der kunne have direkte indvirkning på miljøet. Det var ombudsmandens opfattelse, at mest taler for, at oplysningerne ikke er miljøoplysninger.
Hvad gælder, hvis der er anmodes om aktindsigt i miljøoplysninger?
Anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger skal som udgangspunkt behandles efter både miljøoplysningsloven og de almindelige regler i (primært) 1985-offentlighedsloven. Efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6, er der mulighed for efter et konkret skøn at begrænse retten til aktindsigt af hensyn til blandt andet det offentliges økonomiske interesser. Men denne retstilstand gælder ikke fuldt ud for miljøoplysninger.
Miljøoplysningerne kan kun undtages, når følgende tre betingelser er opfyldt:
- betingelserne i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6, er opfyldt
- oplysningerne er ikke omfattet af 1985-offentlighedslovens ekstraheringspligt i § 13, stk. 2,
- det er foreneligt med en eller flere af undtagelsesbestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF.
Derudover følger det udtrykkeligt af miljøoplysningsloven, at myndighederne skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i oplysningerne over for myndighedernes interesse i at undtage oplysningerne fra aktindsigt, hvis et afslag vurderes at kunne være en relevant mulighed. Undtagelsesmulighederne skal anvendes restriktivt.
Desuden er der en særligt vid adgang til aktindsigt i oplysninger om emissioner, det vil sige oplysninger om al slags udledninger til vand, jord, luft og undergrund. Det kan være faste, flydende eller luftformige udledninger, eller støj og vibrationer.
I 2013-offentlighedsloven er der en bestemmelse om, at en myndighed kan afslå aktindsigt, hvis behandlingen vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Den kaldes ressourcebestemmelsen. Men der er ikke en tilsvarende mulighed for efter 1985-offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven at give afslag på aktindsigt i miljøoplysninger med henvisning til ressourceforbruget.
Følg med i Ankestyrelsens praksis om miljøoplysninger
Det kan være en svær øvelse at vurdere, i hvilken udstrækning miljøoplysningsloven finder anvendelse i en konkret sag. Ankestyrelsen offentliggør løbende vejledende udtalelser om spørgsmålet. Ved at abonnere på nyhedsbrevet fra det kommunale og regionale tilsyn i Ankestyrelsen, kan du få tilsendt links til udtalelserne, når de bliver offentliggjort.