Forside » Tilsynet » Artikler om tilsynet » Artikel: Inhabilitet hos politikere og embedsmænd

Artikel: Inhabilitet hos politikere og embedsmænd

Ankestyrelsens tilsyn behandler en del sager om mulig inhabilitet hos politikere og embedsmænd i kommuner og regioner. Læs om forskellige typer at inhabilitet og få eksempler.

Af fuldmægtig Line Mussegaard Christensen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 6, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter december 2018.

Ankestyrelsen får ofte henvendelser om inhabilitet; særligt om inhabilitet hos medlemmer af kommunalbestyrelser eller regionsråd. Vi kan vejlede myndighederne om konkrete habilitetsspørgsmål og udtale os om lovligheden af myndighedernes vurdering.

Reglerne om inhabilitet skal sikre, at politiske beslutninger og afgørelser ikke bliver påvirket af uvedkommende hensyn. Reglerne skal også sikre, at samfundet har tillid til, at politikernes afgørelser er saglige.

Speciel inhabilitet handler om, hvorvidt en politiker eller embedsmand kan deltage i behandlingen af en bestemt sag. Svaret skal findes i forvaltningslovens § 3, stk. 1 eller i tilsvarende principper.

Når vi skal vurdere, om en politiker eller embedsmand er inhabil, ser vi på:

  • om interessen er af generel eller individuel karakter
  • om interessen er konkret eller hypotetisk
  • interessens styrke
  • om interessen er uvedkommende
  • hensynet til det demokratiske mandat – altså at vælgerne har valgt politikerne.

 Speciel inhabilitet kan også kaldes for personlig eller konkret inhabilitet.

Partsinhabilitet

En person er inhabil, hvis han har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald. Interessen skal have en vis styrke og være af individuel og uvedkommende karakter.

I de fleste situationer er der ikke tvivl om, hvorvidt en interesse er uvedkommende eller vedkommende. Hvis man i sin private tilværelse ville opnå en fordel af en særlig afgørelse, er det klart et uvedkommende hensyn. Omvendt er det ikke uvedkommende, hvis man som politiker personligt identificerer sig med de hensyn og værdier, der er bærende for en saglig forvaltningsafgørelse.

Hvis interessen i sagen er af mere generel karakter – det vil sige, at den deles af flere personer/borgere - skal der noget mere til, før man bliver inhabil. Sagens udfald skal som udgangspunkt også berøre den inhabile væsentligt anderledes, end den berører alle andre.

Eksempler på sager, hvor en politiker ikke var inhabil på grund af sagens generelle karakter:

En repræsentant for en person, der har en særlig personlig/økonomisk interesse i en sag, bliver også selv inhabil i forhold til sagen.

Politikere, der er ansat i kommunen, er ikke automatisk inhabile i forhold til sager, der handler om deres arbejdsplads eller ansættelsesområde. Kun hvis politikerens egne ansættelses- eller arbejdsforhold potentielt kan påvirkes af beslutningen, er politikeren inhabil.

Eksempel: En politiker var ikke var inhabil, da det var uklart, om hendes egne ansættelses- eller arbejdsforhold ville blive påvirket af sagen. 

Se udtalelsen

Eksempel: Tilsynet har afvist at rejse en tilsynssag om to byrådsmedlemmers inhabilitet i forbindelse med en sag om tilpasning af skolestrukturen i kommunen. Begge var ansat på en skole i kommunen.

Se udtalelsen i nyhedsbrevet 

Slægtsskabsinhabilitet

Hvis ens nærmeste familiemedlemmer har en personlig eller økonomisk interesse i en sag, vil man være inhabil.

Selskabsinhabilitet

Inhabilitet kan også opstå, hvis en politiker samtidig er medlem af bestyrelsen i et privat selskab eller en forening med en særlig interesse i sagen.

Eksempel: Ankestyrelsen har udtalt sig om tre regionsrådsformænds habilitet i forbindelse med PKA-konsortiers deltagelse i sygehusbyggerier. Ankestyrelsens udtalelse handler om regionernes generelle anvendelse af reglerne om selskabsinhabilitet. 

Se udtalelsen i nyhedsbrevet

Hvis kommunalbestyrelsen har udpeget en person til at sidde i selskabets bestyrelse på kommunens vegne, er personen som udgangspunkt ikke inhabil.

Eksempel: En borgmester, der også repræsenterede kommunens interesser som grundejer i bestyrelsen for en grundejerforening, var ikke inhabil ved behandlingen af en sag om en anlægsbevilling til grundejerforeningen.

Se udtalelsen

Eksempel: Et antal byrådsmedlemmer, der var udpeget af byrådet til at sidde i bestyrelsens for et forsyningsselskab, var ikke inhabile i forbindelse med behandlingen af et klimatilpasningsprojekt. 

Se udtalelsen

Andre former for inhabilitet

Hvis der i øvrigt er omstændigheder, der sår tvivl om en politiker eller embedsmands interesse i sagen, kan der også opstå inhabilitet.

Venskaber eller uvenskaber mellem politikere og parter i sagen, kan føre til inhabilitet. Der skal dog ganske meget til, for at en person anses for inhabil. Et venskab skal være meget ”nært” – typisk et kæresteforhold. Et uvenskab skal også være meget alvorligt og gensidigt.

Eksempel: Kæresteforhold medførte inhabilitet for en borgmester.

Se udtalelse

Hvis den øverste leder af en myndighed er inhabil i en sag, vil alle medarbejdere i myndigheden som udgangspunkt være afledt inhabile. Derfor skal myndigheden overveje, om sagen for eksempel kan behandles af en anden myndighed. Myndigheden kan også høre andre fagmyndigheder om deres vurdering af sagen.

Eksempel: Teknik- og miljøborgmesteren var inhabil, og derfor var alle ansatte i borgmesterens forvaltning afledt inhabile.

Se udtalelsen 

Eksempel: En region var ikke opmærksom på medarbejdernes afledte inhabilitet som følge af regionsrådsformandens selskabsinhabilitet.

Se udtalelsen i nyhedsbrevet

Pligt til at underrette

Et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har pligt til at underrette bestyrelsen eller rådet, hvis vedkommende muligvis er inhabil. En ansat skal også fortælle sin chef om sin inhabilitet.

Den inhabile må ikke afgøre en sag eller på anden måde deltage i sagens behandling. Det følger af kommunestyrelseslovens § 14, stk. 2, og forvaltningslovens § 3, stk. 3, og § 6, stk. 1.


Generel inhabilitet

Generel inhabilitet handler at have et bestemt hverv. Generel inhabilitet indebærer, at man ikke kan have en bestemt post – for eksempel i Økonomiudvalget – hvis man jævnligt ikke kan udøve sine funktioner på grund af speciel inhabilitet. Reglerne om generel inhabilitet findes blandt andet i kommunestyrelseslovens § 29, stk. 2-5. 

Ansattes medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg

Man kan ikke være medlem af økonomiudvalget, hvis man samtidig er ansat i kommunens forvaltning og arbejder med specifikke sagsområder, der hører under udvalget. Så vil man nemlig være generelt inhabil.

Man kan heller ikke blive medlem af økonomiudvalget, hvis man som ansat i forvaltningen har ledelsesansvar eller ledende administrative funktioner på økonomiudvalgets områder. Det samme gælder for medlemskab af de stående udvalg i kommunen eller regionen.

Eksempel: Kommunens it-chef kunne ikke være medlem af økonomiudvalget.

Se udtalelse

Eksempel: Et regionsrådsmedlem, der ville søge en stilling som overlæge med funktionsledelse, kunne ikke være medlem af psykiatri- og socialudvalget i regionsrådet.

Se udtalelsen i nyhedsbrevet

Eksempel: Tilsynet har afvist at rejse en tilsynssag om bl.a. generel inhabilitet for et økonomiudvalgsmedlem, der også var regnskabschef i et § 60-fællesskab.

Se udtalelsen

Sidst opdateret 13.12.2018