Gå til indhold

Vejledning til kommunerne om hjemmelsgrundlag i Covid-19 situationen

For at kunne håndtere Covid-19-situationen bedst muligt har kommunerne fået friere rammer til at prioritere de almindelige kommunale opgaver. Hjemmelsgrundlaget skal dog være til stede, selvom der er tale om en speciel situation for kommuner og borgere.

Af chefkonsulent Rikke Koefoed Nielsen 

Kommunerne skal i særlig grad være opmærksomme, når de i forbindelse med håndteringen af Covid-19 overvejer midlertidigt at suspendere eller standse hjælp til en borger, eller i øvrigt ændrer på prioriteringerne af de almindelige opgaver.

Kommunerne skal:

  • huske at henvise til den relevante hjemmel, herunder de særlige regler, der gælder, når kommunerne træffer afgørelse under henvisning til deres prioriteringer under Covid-19.
  • være opmærksomme på, at klageadgangen på nogle områder er afskåret, så borgeren ikke kan klage til Ankestyrelsen.
  • være opmærksomme på de midlertidige reglers bestemmelser om ikrafttrædelse, og om særreglerne gælder på det tidspunkt, hvor kommunerne træffer afgørelsen.

Hjemmel

En myndighed kan kun træffe bindende afgørelser over for borgerne, hvis afgørelsen har hjemmel i lov eller bekendtgørelse. 

Efter epidemiloven er der på social- og beskæftigelsesområdet udstedt en række bekendtgørelser, der giver kommunerne hjemmel til at træffe afgørelse om blandt andet at suspendere eller helt standse hjælpen til borgerne. 

Bekendtgørelserne giver mulighed for, at kommunerne efter en konkret vurdering kan prioritere deres opgaver, så ressourcerne bruges til at håndtere Covid-19. Der er ikke hjemmel til midlertidigt at suspendere eller nedsætte hjælp i de almindelige regler på social- og beskæftigelsesområdet. 

Det betyder, at kommunerne skal sørge for, at deres afgørelser ligger inden for den ramme, som de særlige Covid-19-bekendtgørelser giver.   

Det er vigtigt, at borgeren og Ankestyrelsen kan se i afgørelsen, hvilke regler og hvilket retsgrundlag, en kommune har brugt, da den traf afgørelsen. Med andre ord skal hjemlen fremgå tydeligt af afgørelsen.    

Klageadgang

Det, som kommunerne skriver om hjemmelsgrundlaget, er afgørende for, hvordan Ankestyrelsen skal behandle sagen. 

En række af de særlige COVID-19-bekendtgørelser afskærer nemlig klageadgangen til Ankestyrelsen. 

Det er derfor vigtigt, at kommunerne er opmærksom på at give den korrekte klagevejledning. Hvis der ikke er klageadgang til Ankestyrelsen, skal kommunerne ikke anvise den sædvanlige klagevej. Om klageadgangen er afskåret, vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser. 

Ikrafttrædelse

Det er også vigtigt, hvornår de særlige Covid-19-bekendtgørelser trådte i kraft.

Har en kommune med henvisning til covid-19-situationen truffet afgørelse inden bekendtgørelsen trådte i kraft, er afgørelsen ulovlig. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har undersøgt, hvornår de regler, man vil anvende i en afgørelse, trådte i kraft.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at reglerne i Covid-19-bekendtgørelserne ændres og opdateres løbende. Og at det i nogle bekendtgørelser både er angivet hvilken dag og på hvilket klokkeslæt bekendtgørelsen trådte i kraft.

Konsekvenser

Har en kommune truffet afgørelse uden at angive det præcise hjemmelsgrundlag eller på et tidspunkt, hvor reglerne endnu ikke var trådt i kraft, er afgørelserne ugyldige og kommunen vil skulle genoptage sagerne.  

Eksempel på nogle af de særlige regler, der er udstedt:

”Bekendtgørelse nr. 559 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)”. 

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. maj 2020 kl. 15.00. Bekendtgørelsen ophæves den 1. juli 2020. 

Bekendtgørelsen afløste:  

”Bekendtgørelse nr. 218 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19”. 

Denne bekendtgørelse trådte i kraft den 18. marts kl. 10. 

Efter begge bekendtgørelser kan kommunen efter en konkret vurdering i visse tilfælde blandt andet midlertidigt beslutte helt eller delvist at undlade at levere en ydelse, der er truffet afgørelse om efter lov om social service eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller om midlertidigt at ændre indholdet af ydelsen (§ 5, stk. 1). 

Kommunen kan også i sager efter lov om social service, lov om socialtilsyn eller efter reglerne i bekendtgørelsen, efter en konkret vurdering beslutte, at almindelige sagsbehandlingsregler i blandt andet forvaltningsloven, lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om socialtilsyn ikke finder anvendelse (§ 8, stk. 1).

Et eksempel er, at en midlertidig afgørelse om at suspendere en aflastning, der er bevilget efter servicelovens § 44, jf. § 84, stk 1, vil efter en konkret vurdering kunne træffes med hjemmel i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 559. 

Ankestyrelsen kan ikke behandle en klage over denne afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 12. 

En midlertidig afgørelse om at suspendere en aflastning, der er bevilget efter servicelovens § 44, jf. § 84, stk 1, vil ikke være hjemlet i de almindelige regler i serviceloven, og vil derfor være ulovlig. 

 Ankestyrelsen kan behandle en klage over afgørelsen efter de almindelige regler i serviceloven, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 1. 

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring