Artikel: Nogle gange skal advokater også vise fuldmagt

Af forvaltningsretskonsulent Rikke Koefoed Nielsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter februar 2017.

Hvis du er part i en sag, kan du lade dig repræsentere af andre – for eksempel et familiemedlem eller en advokat. Det står i forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.

Når Ankestyrelsen behandler en sag, har vi – som enhver myndighed - pligt til at afklare, hvem der har retten og pligten til at føre den enkelte sag. Det betyder, at vi blandt andet skal afgøre, hvilken dokumentation, vi behøver for at bevise, at en borger gerne vil overlade det til en anden at føre sin sag. Vi skal også afklare, i hvilket omfang borgeren vil lade en anden part repræsentere sig.

Det skal vi for at sikre, at vi ikke giver følsomme personoplysninger til en person, der ikke har ret til at modtage dem.

Ankestyrelsen kræver en skriftlig fuldmagt

I Ankestyrelsen kræver vi en skriftlig fuldmagt, der er aktuel, underskrevet og dateret. Fuldmagten skal indeholde en præcis angivelse af, hvilke forhold i sagen, som fuldmagten gælder. En skriftlig fuldmagt er vores dokumentation for, at parten lader en anden person repræsentere sig og i hvilket omfang.

Advokater skal normalt ikke vise fuldmagt

I visse tilfælde kræver vi ikke en skriftlig fuldmagt som dokumentation for partsrepræsentationen. Som udgangspunkt kræver vi for eksempel ikke fuldmagt fra advokater, fordi advokaters professionelle virke netop er at fungere som partsrepræsentant (stillingsfuldmagt).

Når advokaten således oplyser, at han eller hun repræsenterer borgeren i den konkrete sag, er det nemlig det samme som at fortælle, at der er en aftale - et opdrag - mellem advokaten og borgeren.

I nogle tilfælde skal advokater alligevel vise fuldmagt

Der kan være tilfælde, hvor vi alligevel kræver, at advokaten viser dokumentation for partsrepræsentationen (via en fuldmagt). Det er situationer, hvor vi ikke kan se, at der er en aftale om repræsentation – et opdrag – mellem borgeren og advokaten.

Vi kan ikke fortælle advokaten noget om sagen eller udlevere følsomme personoplysninger, hvis advokaten ikke kan oplyse om eller dokumentere en aftale om at repræsentere borgeren, og advokaten søger om aktindsigt i borgerens sag. Det kan for eksempel være, fordi advokaten fortæller, at han eller hun (endnu) ikke repræsenterer parten. Det kan også være, fordi advokaten oplyser kun at repræsentere et fagforbund eller en interesseorganisation. Her skal der nemlig være en fuldmagt, der viser et partsrepræsentationsforhold mellem parten og partens fagforbund eller interesseorganisation.

Et andet eksempel er, når en advokat henvender sig i en sag, hvor der allerede er en anden partsrepræsentant for borgeren. Her skal vi også finde ud af, hvem der repræsenterer borgeren, så vi ved, hvem vi skal korrespondere med, og om vi kan videregive personfølsomme oplysninger.

Vi har i eksemplerne brug for at vide, om parten i sagen er indforstået med, at andre får indblik i sagens oplysninger. Vi skal også vide, i hvilket omfang parten ser sig repræsenteret af andre i sagen.

Det gælder altså ikke ubetinget, at en advokat kan bede om aktindsigt eller oplysninger om en sag uden at have en særskilt fuldmagt. Der skal være oplysninger om et opdrag direkte mellem advokaten og borgeren, ellers foreligger der ikke en stillingsfuldmagt.