Agterskrivelser i sager om dagtilbud

Ankestyrelsen modtager mange sager om økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven, hvor kommunen anvender en såkaldt agterskrivelse. Hvis kommunen ikke anvender agterskrivelsen korrekt, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, og at borger derfor skal stilles som om, der ikke er truffet en afgørelse. I artiklen beskriver vi den korrekte brug af en agterskrivelse.

Af specialkonsulent Mette Thostrup

Kommunen anvender ofte en agterskrivelse i sager om genberegning og efterberegning af økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven.

I agterskrivelsen fortæller kommunen, hvilke oplysninger kommunen har fx om forældrenes indkomst. Samtidigt fortæller kommunen, hvad resultatet af afgørelsen bliver, hvis forældrene ikke kommer med indsigelser inden for en angiven frist.

Det betyder, at kommunen foretager en partshøring og træffer en afgørelse i samme brev.

Formålet med partshøringen er, at forældrene skal have mulighed for at komme med kommentarer eller rettelser til kommunens oplysninger.

Forældrenes kommentarer handler oftest om, at de er uenige i størrelsen på indkomsten, der fremgår af agterskrivelsen. Forældrene kan også være uenige i, om en indkomst skal medregnes i en enkelt måned, eller om den skal fordeles på flere måneder.

Manglende partshøring kan føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fx hvis kommunens oplysninger om indtægterne er forkert eller mangelfulde. Det er derfor vigtigt, at kommunen klart og tydligt fortæller forældrene, at der er tale om en partshøring, og at forældrene har mulighed for at komme med nye oplysninger.

Hvis kommunen anvender en agterskrivelse, skal kommunen være opmærksom på både at overholde forvaltningslovens krav til partshøringer og krav til afgørelser.

Ankestyrelsen har i principmeddelelsen 50-18 beskrevet kravene til en agterskrivelse. Kommunerne kan tage udgangspunkt i denne principmeddelelse, når de skriver en agterskrivelse.

Partshøringen skal opfylde visse krav

For at opfylde kravene til en partshøring, skal det være tydeligt for borgeren,

at der er tale om en høring,
at der ikke er truffet afgørelse i sagen endnu,
at borgerens bemærkninger til høringen kan få indflydelse på resultatet, og
at kommunen lader agterskrivelsen få virkning som afgørelse, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger til høringen inden høringsfristens udløb.

Hvis borgeren kommer med indsigelser til partshøringen

Hvis borgeren kommer med bemærkninger eller indsigelser til partshøringen inden for fristen, skal kommunen træffe en ny afgørelse, så bemærkningerne kan indgå i kommunens behandling af sagen. Dette gælder uanset om borgerens bemærkninger giver anledning til en ændret vurdering af sagen eller ej.

Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen betragter indsigelsen som en klage og i stedet genvurderer afgørelsen. Vi henviser til principmeddelelse 72-16.

Hvis en agterskrivelse skal blive til en afgørelse

En agterskrivelse kan kun få retsvirkning som afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis:

det tydeligt fremgår, hvilken retsvirkning afgørelsen vil have for borgeren,
agterskrivelsen indeholder en begrundelse, der lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse af afgørelser,
det er tydeligt, fra hvilket tidspunkt agterskrivelsen får retsvirkning som afgørelse, og
det er tydeligt, at borgeren ikke vil få en separat afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis ikke borgeren har bemærkninger inden for fristen.

Hvis kravene ikke er opfyldt, vil agterskrivelsen ikke være en gyldig afgørelse.

Eksempel

Kommunen sender en agterskrivelse til borger, hvor det fremgår, at kommunen har foretaget den årlige efterregulering for 2021, og at kommunen påtænker at træffe afgørelse om, at borger skal tilbagebetale 5.000 kr. Det fremgår, at hvis borger ikke er enig i den vedlagte opgørelse, har borger mulighed for at komme med bemærkninger senest efter 14 dage. Det fremgår videre, at borger kan klage over afgørelsen inden for 4 uger efter dateringen af brevet.

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er truffet en gyldig afgørelse.

Ved vurderingen lægger vi vægt på, at det ikke fremgår tydeligt af kommunens brev, at der med brevet endnu ikke er truffet en endelig afgørelse i sagen, men at der er tale om en høring (en ”agterskrivelse”). Det fremgår heller ikke, at borgers bemærkninger eller indsigelser kan få indflydelse for det endelige resultat. Det fremgår heller ikke tydeligt, fra hvilket tidspunkt agterskrivelsen vil få retsvirkning som en afgørelse.

Konsekvensen af, at der ikke er truffet en gyldig afgørelse, er, at kommunens beslutning om efterberegning og tilbagebetaling ikke har virkning over for borgeren.

En agterskrivelse kan tidligst få virkning som en afgørelse efter høringsfristens udløb. Klagefristen løber fra det tidspunkt, hvor agterskrivelsen får retsvirkning som en afgørelse. Det betyder, at kommunens vejledning om klagerfristen er forkert.

Hvad er en agterskrivelse i dagtilbudssager?

Agterskrivelser anvendes på dagtilbudsområdet som et brev, hvori det er beskrevet, hvilken afgørelse kommunen vil træffe, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger inden en nærmere angiven frist.

Af brevet fremgår det, at hvis ikke borgeren kommer med bemærkninger inden for fristen, vil agterskrivelsen herefter skulle anses som den endelige afgørelse, og afgørelsen vil blive effektueret uden yderligere meddelelser til borgeren.

I agterskrivelsen fortager kommunen samtidigt en partshøring over, hvilke oplysninger der danner grundlag for afgørelsen. Det fremgår desuden af agterskrivelsen, hvilken betydning oplysningerne får for beregningen af det økonomiske fripladstilskud og en begrundelse herfor.

Agterskrivelsen skal være formuleret, så der ikke kan opstå tvivl om, at afgørelsen vil blive endelig, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger inden for en nærmere angivet frist. Desuden skal det tydeligt fremgå, at nye oplysninger i sagen kan føre til en ændret vurdering, så kommunen har ikke foretaget en endelig vurdering af sagens udfald.